σℓ∂ мємσяιєѕ - нαяяу ѕтуℓєѕ ❤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2013
  • Status: Igang
Melissa og Harry var næsten i et forhold før han blev kendt som medlem i One Direction, og måtte rejse væk fra hjembyen på tours og optræde.
En dag, får Melissa at vide, at One Direction skal spille i deres hjemby. Melissa køber straks biletter sammen med sin bedste veninde, Caroline. Det er ikke fordi at hun som de fleste som tager til koncerten er mega directioner, men fordi hun håber at få kontakt med Harry igen... ❤

-Det er min første 1D fanfiction, håber i kan lide den :) ❤

7Likes
8Kommentarer
933Visninger
AA

8. Kapitel 7

Caroline trak mig helt hen til min far's bil. Far åbnede døren indefra, og tog venligt i min arm for at hjælpe mig op i hans Jeep. Han kunne vist nok se, at jeg havde tår i øjnene.

,,Hvad er der galt pus?'' Spurgte han bekymret. Jeg rystede bare på hovedet, jeg gad virkelig ikke svare ham. Ikke lige nu i hvert faldt.

,,Fars søde pige, fortæl mig nu hvorfor du græder?'' Sagde han, og aede mig på håret.

,,Far, der er ikke noget galt, okay?'' Sagde jeg lidt irriteret og med gråd i stemmen. ,,Det er ligemeget og dumt, jeg er ikke ked af noget, ikke rigtig... Jeg savner ham, men jeg er ikke ked af det, jeg er spændt til i morgen, jeg glæder mig altså helt vildt! Men jeg græder af glæde og fordi jeg savner ham... Det er plat og ligemeget far.''

Far kiggede på mig som om han ville vide mere.

,,Okay... Jeg vil være hos Harry. Det er det hele...'' Sagde jeg, og hørte selv at jeg lød lidt overfladisk. Min far trak lidt på smilebåndene, og aede min kind.

,,Nåh så du har fået dig en lille kæreste?'' Sagde han drillende. Åh gud, nu var han igen den gamle irriterende far. Jeg rullede med øjnene, og lænede mig mod bildøren.

Jeg kunne stadig mærke Harry's kys, hans hænder om mig og hans bløde krøller mellem mine fingre. Aldrig før havde jeg savnet nogen så meget, også selvom at jeg skulle se ham igen.

 

Da vi kom hjem, hoppede jeg hurtigt ud af bilen, og med Caro i hælene løb jeg op på mit værelse. Mor råbte et eller andet om hvordan det havde været, og om vi havde hygget os, men jeg gad ikke lytte. Jeg brusede pludselig af spænding til i morgen, og mens jeg tørrede det sidste tår væk, kom der et kæmpe smil på mine læber. Harry var min igen.

Caro klaskede ned ved siden af mig, og kiggede på mig med det samme spændte udtryk.

Og så var vi flade af grin. Grin fordi at den bedste dag i vores liv ikke kun skulle vare i en dag. Caro græd så meget hun grinede. Fuck vi var platte, det er helt vildt!

Nåh, men aftenen gik så videre med spændingen, de gode minder og håb til den næste dag, og så en hel bunke film og slik...

 

Jeg kunne høre Caro synge af hele sit hjerte med på Truly, madly, deeply. Hendes stemme knækkede lidt da hun skulle nå de lave toner. Jeg åbnede mine øjne en lille smule, så jeg kunne se igennem en smal sprække. Hun dansede rundt, med et krøllejern i hånden og snorede hårlokker rundt om det. Jeg grinte stille. Hun vendte sig mod mig og med det sødeste smil sagde hun glad ''Det er i dag Mel! Det er i dag!'', og så sang hun videre.

Det var i dag. Det var i dag!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...