We have made a spark

"It's in your lips, and in your kiss. It's in your touch, and your fingertips. And it's in all the things and other things, that make you who you are" -Ham jeg ville give alt til og mere endu. Hvis det nu også var så enkelt...

2Likes
1Kommentarer
533Visninger
AA

2. Two

Hovedpine. Av. Mine øjne åbner langsomt og jeg bliver blændet af solen, jeg vender mig og skriger, jeg viger bagud og lander lige på gulvet, al luften bliver slået ud af mig. Den anden person i sengen springer hen til mig "Hvad fanden laver du?!" Justins stemme lyder bekymret, fuck man. Jeg er lige ved at grine over mig selv, men får en underlig følelse i kroppen. Jeg sprinter ud til toilettet lige i tide, før alkoholen finder vej ud. Med ulækre lyde, og væske der flyder ud af min mund og næse, hører jeg en person komme ind i rummet og mit hår bliver løftet væk fra mit ansigt "Sådan, du får det bedre bagefter" siger han med en rolig stemme. Efter hvad der føles en evighed, stopper det endelig og jeg rejser mig "Her børst dine tænder" han giver mig en tandbørste med lidt tandpasta på, og jeg stikker den taknemlig i munden. Jeg børster dem grundigt og skyller så min mund. "Ej det må du virkelig undskylde" jeg kigger ned i gulvet. Han rækker ud efter mig og løfter min hage "Hey, du skal ikke undskylde" han stryger mit hår tilbage fra min svedige pande "Tag et brusebad og så skal det nok gå" han giver min hånd et klem og forlader badeværelset. Jeg gør som han siger og stiller mig ind i bruseren, sådan som jeg står her kommer minderne frem fra igår, i brudstykker, åh Gud hvor pinligt. Slask, jep jeg slog mig i panden igen. Jeg må virkelig stoppe med det, folk tror jo jeg har spasme og får et anfald eller sådan. Hele min krop gør ondt, og jeg har lagt mærke til adskillige blå mærker fordelt på min krop. Jeg slukker for vandet og tager mit tøj på igen, det lugter af sprut og røg. Jeg går langsomt ned ad trappen "Bare min mor ikke får noget at vide, hun ville sikkert..." Jeg fryser på det sidste trin, der står Justin, hans mor og min mor og stirrer, Justin med et undskyldende blik. "Hej mor". Det her tegner ikke godt...  

"Mor undskyld" for 34543 gang undskylder jeg til hende, hun stirrer bare ud af vinduet "Jeg troede jeg gjorde det tydeligt, at vi skulle skrive sammen, og at du så ignorer mine beskeder og opkald gør det ikke bedre. Jeg troede vi kunne stole på hinanden" hun lyder tydeligt såret "Det kan vi også, men jeg kunne ikke høre min mobil, og Justin passede da på mig" "Det er ikke nogen undskyldning Allison Jordan" hendes strenge tone overrasker mig "Virkelig mor, jeg er meget ked af det.  Det gentager sig ikke, jeg lover det" jeg tager hendes hånd. Hendes ansigtstræk bliver blødere "Jeg var bare bekymret skat, men heldigvis ringede Justin til mig og fortalte at du overnattede hos ham, fordi du faldt i søvn i hans bil" hun giver min hånd et klem. Det er den positive ting ved min mor, hun kan aldrig være sur på mig særlig længe. "Forsonings aftensmad i aften? Jeg laver mad" den virker altid "Årh jeg ved, hvad du prøver på" siger hun, imens et smil spiller omkring hendes læber "Virker det?" Jeg kigger på hende, og endelig bryder smilet frem "Ja, men ikke gør det igen, jeg mener det, næste gang får du stuearrest". Vi kører hjem og jeg går op på mit værelse. Jeg finder min yndlingstrøje og shorts frem og skifter. Det er den dejligste følelse og jeg føler mig allerede renere. Så bipper min mobil -Hey hvordan går det i dag? Håber du har det okay. Hilsen Harry x.- Har den dreng for meget selvtillid siden han koder sig selv ind som Sexybeast? Mine fingre glider hen over tastaturet - Fint tak Sexybeast. ;)- får jeg sendt tilbage, imens jeg venter på svar går jeg ud på terrassen - Haha, det lyder godt, tænkte på om du måske havde lyst til at gå ud og spise en af dagene?- Min mave kildrer da jeg læser beskeden - Lyder hyggeligt, bare ikke i dag, forsonings aftensmad med mor.- Ja den kan jeg nok ikke løbe fra. - Når jeg forstår, det er i orden vi skrives bare ved. Dejligt ikke at få endnu en afvisning denne gang ;)- hvad snakker han om? -Hvad mener du?- svaret kommer hurtigt -Glem det, ses når vi ses x- jeg gider ikke tænke på i går aftes igen så jeg lader den bare ligge. Endnu engang bipper min mobil denne gang er det Justin, hvor har jeg fået alle deres numre fra? - Hey, sorry med din mor, vidste ikke at hun ville komme forbi så tidligt, håber ikke du får for meget stress x- jeg smiler -Det er i orden, ikke din skyld. Tak fordi du passede på mig- inden få sekunder svarer han -Alt for dig prinsesse- min mave suser da jeg læser det sidste ord. -Undskyld hvis jeg var alt for besværlig- -Det er helt i orden, du var meget sød da du sov;)- hans svar får mig til at grine -Hey er jeg ikke altid det?;)- hans svar får igen mine kinder til at gløde -Jo du er alt for sød- -Årh hold op din charmør- jeg lægger min mobil fra mig, min seng kalder på mig. Med en dreng i tankerne falder jeg i søvn.    Jeg bliver vækket af min mobil der ringer "Ja det er Allison?" Min stemme lyder hæs, det skulle ikke undre mig, hvis jeg mister den inden få timer. "Hey smukke" hans stemme får mit hjerte til at banke "Hey Justin" "Vækkede jeg dig?" Spørger han hurtigt "Ja men det er helt i orden, hvad ville du?" "Jeg ville bare spørge om du måske havde lyst til at tage en tur ud og spise i morgen?" Mit smil bliver større "Ja det vil jeg meget gerne" "Okay super, jeg henter dig i morgen klokken halv 7" "Fint" "Vi ses" "Vi ses Justin" og forbindelsen bliver afbrudt. Jeg skal ud og spise med Justin, drømmer jeg? Jeg kigger på klokken, jeg skal i gang med aftensmaden! Hurtigt begynder jeg med at brune kødet og skære grønsagerne. Jeg nyder altid at lave mad. Jeg når lige at stille den sidste gryde på bordet, da jeg hører døren åbne "Hej skat" Hej mor, maden er færdig" jeg kan høre at hun stiller sin taske og sko "Det dufter godt" hun kommer ind i køkkenet og vi sætter os. Vi fylder vores tallerkener og begynder at spise "Sig mig, hvorfor smiler du sådan?" Hun kigger på mig "Årh ikke for noget" please ikke spørg ind til det "Er det en dreng" mødre.. Jeg vender mine øjne "Jeg ved du ikke stopper før du ved det, så ja. Justin har inviteret mig ud at spise" siger jeg, og bare tanken gør mig helt ør. "Se det var det jeg sagde, han er sådan en fin fyr" hun sværmer over ham "Ja ja mor, det er bare en tur på restauranten" siger jeg og vifter afværgende med hånden. Ja bare en tur på restaurant med Justin. "Hvor romantisk" siger hun og griner "Hey! Vi er bare venner" "Ja ja så siger vi det min skat" hun blinker til mig, og jeg giver op. "Spis nu bare" siger jeg, før jeg selv kaster mig over maden. "Skat jeg ved godt du hader det, men jeg skal på forretnings rejse i næste måned, skal jeg ringe efter din kusine så i kan hygge jer sammen, eller kan du godt klare dig selv i en uge?" Dumt spørgsmål mor klask for den, bare mindet om min kusine gør at jeg bliver irriteret. Hun er en af de mest irriterende mennesker jeg har mødt. Altid et spejl i hånden og optaget af sig selv. Sidste gang hun var her, var jeg mere den der passede hende, lav mad og gjorde rent. Og så kan jeg stadig ikke glemme at hun huggede min kæreste dengang, Så nej tak. "Jeg skal nok klare mig alene mor, jeg har ikke behov for at se hendes alt for perfekte fjæs" jeg gør det meget tydeligt at jeg afskyr hende "Årh Allison kan du ikke lade fortiden være fortiden?" Min mor til gengæld her helt vild med hende, selvom hun ved at jeg trækker mig op på værelset og låser døren, når jeg ser hendes bil i vores indkørsel. "Hun huggede min kæreste mor, så nej det tror jeg ikke lige" hvorfor skal hun altid beskytte hende? "Hun er meget ked af det, og ville ønske at du gav hende en chance til" min mor tager min hånd "Og jeg ville ønske at vi ikke var i familie, for jeg ville gerne se om min hånd pynter midt i hendes ansigt" ja den var ond jeg ved det "Allison! Nu er det nok!" Min mor trækker øjenbrynene sammen, ej nu er hun også sur "Undskyld mor, det tog bare virkelig hårdt på mig, jeg kan ikke sammen med hende" siger jeg med min sødeste stemme, den lille pige virker også altid. "Jeg ved det skat. Det er i orden, hun behøver ikke at komme" siger hun med et blik fyldt med melidenhed. Yes! "Du er den bedste mor" jeg puster hende et kys "Men ingen stor party, eller noget i den stil" siger hun strengt "Det siger du altid" smiler jeg "Jeg mener det Allison" siger hun lidt skarpere, og jeg løfter mine arme "Okay okay, har forstået det". Vi spiser færdigt og hun fortæller mig at hun stadig har lidt arbejde at lave, så hun går op i sit kontor. Min mobil bipper -Kan du mødes? Justins besked overrasker mig -Nu? Klokken er halv 10- den dreng svarer hurtigt -Ja du glemte din halskæde hos mig- -Hvorhenne mødes vi?- -Lad os sige ned ved stranden tæt på dig- -Okay ses om et kvarter-. "Mor?" "Ja?" "Jeg skal lige noget, er hjemme inden kl. 12" råber jeg op til hende "I orden, men jeg tager tid" jeg hører smilet i hendes stemme "Det er i orden mor, ses" "Ses min skat" jeg tager hurtigt min jakke og sko på og svinger mig på cyklen.   

Inden længe kan jeg allerede dufte havet, den saltede luft er altid noget af det bedste. Jeg stiller min cykel og går ned til stranden. Månen lyser den op, det er så smukt. Jeg får næsten et hjerteanfald da jeg føler to hænder tage rundt omkring min hals, men så føler jeg det kolde metal ramme min hud "Sådan der" Justins stemme er lige så smuk, som synet af det lysende vand. "Tak" smiler jeg og vender mig om, og i det næste øjeblik føler jeg hans arme omkring min krop. "Mmmh du dufter godt" mumler han og snuser indad, jeg fniser "Jeg ved ikke hvad der er smukkere, om det er synet af vandet og stranden, eller om det er dig" hans hjerte slår et takt hurtigere da han siger det "Fedterøv" griner jeg, og skubber ham lidt bagud "Hov hov" han skal til at gribe fat i mig igen, men jeg undviger "Fang mig" råber jeg før jeg løber afsted. Jeg kan mærke at han er lige i hælene på mig, og hviner da han løfter mig og snurrer rundt "Fanget" råber han før han planter et kys på min kind, hele min krop smelter. Da han sætter mig ned snubler jeg, og det eneste jeg lige får fat i er ham, så vi begge vælter grinende ind i bølgerne. "Du er så klodset" siger han grinende da vi lægger os ned i sandet med vores våde tøj. "Og du er så irriterende" giver jeg igen "Den var ikke særlig sød" "Hvad er den egentlige grund til at du ville mødes? Det var ikke kun min halskæde" jeg kigger på ham, han ser endnu bedre ud når, måneskinnet kærtegnet hans hud "Klodset er du, men i hvertfald ikke dum. Jeg ville bare lige se dig, før jeg tager afsted" siger han. "Afsted?" min stemme lød nok lidt mere oprevet end hvad jeg havde ønsket mig den skulle "Ja jeg skal til Sverige og optage noget til mit nye album" hans hånd sniger sig hen til min og vi fletter fingre. Justin, hvis du vidste hvad du gør ved mig. "Når" er det eneste jeg får frem. "Bare rolig jeg kommer tilbage, jeg har jo stadig et hus hernede" siger han da han hører min skuffet stemme. "Ja". Hvordan kan det gå til at jeg allerede føler mig så tryg ved ham? Jeg har kendt ham i to dage. "Allison, jeg lover det" mit navn lyder så godt når han siger det, næsten magisk. "Skynd dig" jeg ved ikke hvor de to ord kommer fra, men de vælter ud af mig. Han griner og da jeg åbner øjnene er hans ansigt tæt på "Altid når det er dig" hvisker han, og så begynder fyrværkeriet. Den sensation jeg føler når hans læber og mine bevæger i perfekt takt, er ubeskrivelig, det bedste kys jeg nogensinde har fået. Hans hånd graver sig ind i mit bølgede hår. "Det tager ikke lang tid, jeg lover det Allison" siger han da hans læber forlader mine "Hmm" mumler jeg, stadig helt ør efter kysset. Han griner og trækker mig med op "Kom du skal hjem, vi kan ikke have at du bliver forkølet" hans hånd finder min igen. "Okay far" siger jeg og ruller med øjnene. Han griner kort og skubber blødt til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...