We have made a spark

"It's in your lips, and in your kiss. It's in your touch, and your fingertips. And it's in all the things and other things, that make you who you are" -Ham jeg ville give alt til og mere endu. Hvis det nu også var så enkelt...

2Likes
1Kommentarer
519Visninger
AA

6. Six

Selvom jeg har glædet mig til Justins koncert hele dagen, har den dårlige fornemmelse ikke forladt min krop endnu. Imens jeg gør mig klar til at tage afsted kan jeg ikke andet end at tænke på Harry hele tiden, hvilket jeg egentlig ikke burde gøre vel? Jeg tager mine stiletter på og så lige et sidste kig i spejlet før jeg tager min pung og stiger ind i den limousine, han ville have mig i at køre hen til ham. Vi kommer tættere og tættere på koncerthallen og overalt er der fans. Vi stopper ved bagindgangen og chaufføren giver mig et kort nik før jeg stiger ud. Der er et hegn mellem mig og hans fans. Men alligevel begynder de at skrige. Jeg skynde mig ind, men vinker kort til dem. Indenfor vrimler det også med mennesker. Så ser jeg bodyguarden jeg kender fra lufthavnen. "Hey" siger han min sin dybe stemme "Hej, du kan vel ikke få mig hen til Justin vel?" Han er umiddelbart den eneste der kender mig, så jeg synes at det virker som en god ide, at spørge ham. "Jo følg med mig" han skubber til folk og fører mig sikkert igennem menneskerne. "Herinde" siger han med et smil før han vender sig om og går. Jeg åbner døren, jeg stopper midt i min gang, Justin står sammen med en brunette, de kysser. Han lægger ikke mærke til mig, og jeg ser dem kærtegne hinandens kroppe, jeg forstår det, det gør jeg, det har jeg altid gjort. To ord, der gør så ondt. Andet valg. Jeg lukker døren bag mig og løber mod udgangen. Det her sker bare ikke igen. Eller det gør det sjovt nok, nej vent, det er faktisk slet ikke sjovt. Jeg dækker mit ansigt og løber væk fra Hallen. Væk fra skrigene, væk fra ham. Jeg løber og løber ind til byen. Ja jeg burde egentlig være stolt, jeg kan løbe i mine stiletter. Jeg løber forbi den diskotek mig og ham mødtes i, i  mindernes rus, ser jeg ikke at jeg løber ind i en flok drenge. "Hey sexy" siger den ene og griber fat i min ene arm. Jeg kan se på dem allesammen at de er ret fulde. Til min store overraskelse er Harry en af dem. "Hvad laver du?" Spørger jeg ham der holder fat i min arm, med lidt grov stemme. "Hvem har du taget det outfit på for?" Spørger han en med en klam næsten klistrende stemme, de andre råber og griner opmuntrende til ham. Harry også, hvorfor fanden er han med til det lort. "Er der nogle der kender hende?" Spørger han ud til sine venner og Harry griner højt "Jeg gør, hun er den lækreste tøs i denne her by" hans stemme er utydelig af alt den sprut der er løbet ned ad svælget. "Må vi så lige se det med egne øjne? Smid lige lidt af dit tøj" siger han og tager fat i kanten af min kjole. "Harry hvad fuck?!" Jeg råber af ham, men det er som om det praler af, han står stadig med sit glasagtige blik. Fyren begynder at rive i kjolen og med en skærene lang lyd river den op fra låret og op til det øverste af mine overlår "Er i allesammen syge i hovedet slip mig!" Råber jeg igen og prøver at skubbe ham væk fra mig. De står bare og griner. "STOP!" Fortvivlelsen og angsten i min stemme er stærkere nu. Og med et er Harry der med en hånd på fyrens skulder "Hey det er nok nu, lad hende gå" men fyren griner bare "Kom nu man, det er bar for sjovt!" Siger han og skubber ham væk. Da han så endnu en gang tager fat i min kjole løfter jeg mit ben, og rammer med al min kraft ind i hans skridt. Han giver et hyl fra sig, og klask, en lussing bliver sat på min venstre kind og hele mit ansigt brænder. Noget vådt løber fra min næse og ned ad min hage. "Hun sparkede mig den so!" Han kommer mod mig igen, men denne gang holder hans venner ham tilbage med skrækslagene ansigter. "Hun er ikke det værd, lad os gå" siger de og trækker ham tilbage ind på diskoteket, tilbage står Harry. Med rystende hænder åbner jeg mine stiletter og tager dem af. Ud af øjenkrogen ser jeg ham nærme sig. Jeg farer sammen da hans hånd lægger sig på min skulder "Allison er du...." "DU SKAL IKKE RØRE MIG!" Tårerne strømmer ned ad mit ansigt og jeg kommer op på vaklende ben. "Allison vent" han rækker ud efter mig. Men før han kan nå mig løber jeg. Med bare fødder igennem gaderne. Gadelygterne er det eneste der lyser den mørke nat op. Jeg skal hjem. Bare hjem.   

Derhjemme smækker jeg døren bag mig og synker ned ad den. Jeg trækker benene op under mig. Hulkene kommer i stød, og gør min vejrtrækning svær at styre, jeg har det som om jeg er ved at blive kvalt, kvalt i min egen krop. Hvad fanden går der af Harry! Og ikke mindst Justin. Jeg tror på at min kusine kyssede ham, og det ikke blev gengældt. Men hende brunetten der…. så slår det mig. Det var skuda Selena! Hans gamle kæreste. Så kan jeg bedre forstå det. Min mobil bipper. Det er Harry. Fuck ham. Fuck Justin. Fuck alle. Jeg havde aldrig troet det om Harry! Hvorfor er han med til sådan noget shit? Jeg farer sammen af de pludselige bank på min dør. Men jeg sidder bare op ad den. Jeg gider ikke snakke med nogle som helst. Bankene bliver mere desperate. "Allison, jeg ved at du er derinde. Vil du ikke nok åbne?" Hans stemmer ryster. Min mave bliver stadig fyldt med sommerfugle når jeg hører den. Jeg hader mig selv for det. Mine hulk bliver højere. Hvorfor gør alle det mod mig? Står der skrevet 'Sår mig så meget som muligt' i panden på mig? "Allison jeg er ked af det, vil du ikke nok lade mig forklare det?" han dæmpede stemme er blevet lavere, men ikke mindre bedene. Jeg kan ikke.. jeg kan bare ikke lige nu. Jeg har brug for min seng, brug for at gemme mig i mine drømme. Jeg rejser mig op igen og går op mod mit soveværelse. Væk fra ham, døren, verdenen.   

Jeg græder mig i søvne i denne her nat. Jeg har ingen drømme. Bare tomhed. Jeg vågner op med våde øjne, og mit hår er klistret til mit ansigt, hovedpuden har afslørende sorte mærker, og føles fugtigt. Med bare tæer går jeg ned ad trappen og ind i køkkenet. Jeg kan høre min mobil ringe ud fra gangen, og skynder mig hen og tage den. "Ja det er Allison" fuck min stemme lyder forfærdelig. "Hey Allison, du lyder ikke så frisk" jeg hører Nialls glade stemme igennem mobilen "Nej, det er nok hellere ikke min morgen" jeg kan igen mærke tårerne presse sig på. "Er det noget du vil snakke om?" "Måske, bare ikke nu" "Det er i orden, men jeg ringer faktisk fordi at jeg ville spørge om du har set Harry. Han kom ikke hjem fra byen i går, og han har et interview i dag. Liam og Paul er ved at gå ud af deres gode skind" siger han med ophidset stemme. "Nej desværre Niall, men jeg mø-mødte ham i går. Han var ret fuld" eller noget. Han var i hvertfald ikke sig selv. "Når det er i orden så. Men hvis du nu møder ham, gider du ikke sige til ham, at han skal kontakte os" "Jo det skal jeg nok" og jeg mener det faktisk, ikke så meget for Harrys skyld, men for drengenes, fordi jeg ved at de virkelig er bekymrede for ham. Jeg går tilbage i køkkenet og åbner køleskabet. Ikke mere æblejuice, seriøst kan mit liv blive mere elendigt?! Nå men på med en jakke og nogle sko. Jeg snupper mine nøgler før jeg åbner døren og går ud, dog ikke som forventet, jeg vælter faktisk ned ad min trappe fordi et eller andet spærrer vejen. Jeg rejser mig op og børster støvet af mig, før jeg vender mig om for at se hvad jeg væltede over, og mit hjerte springer et slag over. Det er Harry. Rullet sammen i fosterstilling foran min dør! Nej hvad fanden laver han. "Hvad fuck Harry?" råber, og får åbenbart forskrækket ham, hans hoved farer op og han vender sig. Det var nok bare ikke en god ide, da trinene ikke er så store, så han vælter hele vejen ned. Men med et spring er han på benene . "Allison!" han smiler, men smilet er væk så hurtigt som det kom, og bliver erstattet af en sammenklemt mund. Han åbner munden, men der kommer ingen lyd ud. "Drengene leder efter dig, du burde nok skynde dig derhen" siger jeg koldt og vender mig om. Jeg når ikke at tage et skridt før en hånd holder fast i min arm. "Allison vil du ikke nok lytte?" hans stemme er bedene, og mit hjerte føles tung, tårerne presser på igen. "Harry om hvad… Jeg mener seriøst, tror du bare at du kan komme og sige 'Hey Allison jeg er ret ked af det at jeg var sammen med nogle af mine venner, og jeg ikke stoppede dem i at ydmyge og næsten voldtage dig, før du var ved at blive tæsket sønder sammen' nej vel?" jeg råber de sidste ord, de ramte ham vidst, jeg kan mærke hans triste blik. "Det der er uretfærdig, jeg ville aldrig have ladt dem gøre det jeg…" "Ej bare stop Harry jeg tror ikke en skid på dig! Hvad er der egentlig med jer drenge? Synes i det sjovt at såre en pige på de mest kreative måder eller hvad?"  okay den var ond, men jeg har jo ret. Vreden bliver tændt i hans øjne "Allison jeg ved ikke hvad jeg skal gøre du lader mig ikke en gang tale færdig! Jeg håber da sandelig du ved at jeg aldrig ville gøre dig noget ondt, og jeg ville aldrig have ladt dem gøre det! Jeg var beruset, og jeg ved at du selv har oplevet at man ikke helt er en selv!" hans sidste sætning gør mig eftertænksom, han har jo egentlig ret. Han ryster på hovedet og går forbi mig "Harry jeg…" jeg føler mig flov, det er aldrig gået op for mig at han rent faktisk også var ked af situationen, jeg er godt nok egoistisk. Men på den anden side var jeg bare så sur… "Nej du skal ikke røre mig" siger han kort og ryster min hånd af sig, han lader mig stå tilbage endnu en gang med den værste fornemmelse i kroppen. Jeg er sådan en idiot! Min mobil bipper, nej det manglede jeg da også lige, bare at se hans navn på min skærm giver mig mavekryb. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor det altid sker for mig. Bare for at pine mig selv lidt mere, tager jeg den og fortryder det med det samme "Hey prinsesse" jeg kniber øjnene sammen, det ord han plejede at kalde mig, og som jeg elskede, lyder bare ikke godt mere. Det gør ondt, i alle mine celler. Ikke kun fordi det er ham. Harry, Justin, alle de andre drenge der har røvrendt mig gennem livet. Jeg kan bare ikke mere. "Hvor blev du af i går" fortsætter han. "Jeg gik hjem" svarer jeg ham kort, irritationen i min stemme er tydelig "Hey hvad er der galt?" spørger han, nu lidt mere mistroisk "Det ved du nok bedre end mig selv, tror du jeg er idiot? Tror du ikke at jeg så dig med din fucking eks-kæreste i går? Jeg gider ikke mere, find dig en der gider dine løgne" skriger jeg næsten i telefonen, jeg håber at han bliver døv. Jeg smider røret på, nu skal jeg fandme have min æblejuice. Jeg putter mobilen tilbage i lommen, jeg går hen mod fodgængerfeltet, og jeg ser Harry, et stykke væk. Dette er min chance "Harry vent!" jeg løber ud på vejen og jeg når lige at høre ham råbe stop, før jeg hører bilens dyt, og så er det hele sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...