We have made a spark

"It's in your lips, and in your kiss. It's in your touch, and your fingertips. And it's in all the things and other things, that make you who you are" -Ham jeg ville give alt til og mere endu. Hvis det nu også var så enkelt...

2Likes
1Kommentarer
514Visninger
AA

7. Seven

Mit hovede snurrer og en stikkende smerte får mig til at gispe. Et ansigt dukker op, jeg kan mærke 2 hænder omkring mit ansigt "ALLISON!" nå nu ved jeg hvem han er. Harry. Jeg tager mig op til hovedet. "Hvad skete der?" spørger jeg, min hals føles tør og jeg prøver at synke. "Du løb lige foran bilen, jeg tror aldrig at jeg har været så bange da jeg så dig lægge på bilens forrude" siger han, hans grønne øjne er overtrukket af en våd film og hans hænder ryster ganske let. "Harry undskyld, ved du hvad? Sandheden er ikke at jeg er sur på dig, me n sur på mig selv. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal føle eller gøre, vil du ikke nok lade være med at være sur på mig?" ordene vælter ud af munden på mig, og jeg snubler over dem et par gange. Et strålende smil træder frem på hans læber "Kun hvis du lover mig, at du aldrig gør det der igen, mit hjerte stoppede lige!" han sukker lettet, en mand træder hen til os "Hun har det fint tror jeg, hun bor rundt om hjørnet, jeg tager hende med hjem og så sikrer jeg mig at hun ligger på sofaen resten af dagen" siger han venligt, manden nikker og smiler til mig, og går igen. "Lad os så få dig op at stå" siger Harry til mig, og tager fat omkring min arm og hjælper mig op. Mit synsfelt sortner et kort øjeblik og mine ben bliver bløde, Harry tager hårdere fat omkring mig "Stille og rolig babe" siger han og griner let, jeg smiler forlegent "Tak". Hele vejen hjem til mig, forlader hans arm ikke min talje, og for at være ærlig har jeg slet ikke noget imod det. Derhjemme bringer han mig direkte hen til sengen "Har du brug for noget?" spørger han mig imens hans grønne øjne iagttager mig, der er et eller andet ved dem der tænder en ild inde mig. "Nej jeg tror bare at jeg vil sove" han nikker kort "Ring til mig hvis du har brug for noget" han vender sig. "Harry vent lige" jeg bider mig i læben, han vender sig om "Ja?" "Kan, kan du ikke blive?" siger jeg genert, bange for en afvisning. Han sukker let "Jo men så ryk lidt" han smider skoene. "Vent lige, jeg skal have noget mere behageligt tøj på" siger jeg hurtigt og tager min oversize t-shirt frem og går ind på badeværelset. Håret op i en knold, sådan der. Jeg jeg går tilbage i værelset og smiler, der ligger han, med lukkede øjne en blid snorken. Det må have været natten på mine trappetrin der skal soves ud. Jeg lægger mig ved siden af ham, og lægger dynen over os begge. Lidt mere søvn skader aldrig.   

Jeg vågner, og blinker et par gange, jeg prøver at vende mig, men noget holder mig tilbage. Jeg kigger forvirret ned, og opdager så den muskuløse arm der er lagt over min mave, fra talje til talje. Jeg vender hovedet lidt, og ser hans sovende ansigt, med små puf kommer luften ud og varmer min hals. Et smil spiller omkring min mund, jeg kigger på uret klokken er 6. Wow vi har sovet hele dagen. Jeg løfter hans arm, og smutter ud af sengen. Min mave rumler, okay måske skal jeg lave noget aftensmad til os. Jeg går ind i køkkenet og finder frem til køleskabet, og begynder.  Tomatsovsen bobler, og jeg venter på at vandet koger, tænder jeg noget musik.  I want it that way med Backstreet Boys, min gamle yndlingssang, jeg begynder stille og rolig at nynne til sangen, og rører i sovsen. "Hvad laver du?" hans stemme får mig til at tabe skeen og spilde ud over mig "Av av, varmt" jeg står op tripper på stedet, han løber hen til mig "Tag den her!" Råber han panisk og giver mig vaskekluden. Min skingrende latter fylder luften og han kigger uforstående på mig, så kigger han ned, og opdager at han har stået og gnedet den våde klud over mine bryster, han var gået i panik og nok ikke tænkt over det. Nu står han der med røde kinder "Hvis du nu ikke var så sød, havde jeg stikket dig en lussing" griner jeg, han vender øjnene "Jeg prøvede bare at hjælpe" siger han "Er det ikke det, de allesammen siger?" jeg blinker til ham, og han griner. "Jeg skifter lige tøj, så det ikke ligner at jeg bløder ihjel" siger jeg og hører hans latter. Åh gud hvor er han dog dejlig altså.. Jeg ryster med hovedet for at skille mig af med tanken, han er ikke din… Jeg putter mit beskidte tøj ned i vasketøjskurven og finder noget frisk frem. Mine yndlings jeans og en hvid t-shirt, jeg kan ikke lade være med at smile lidt af mig selv. Hvordan kan det være, at han kan få mig til at føle mig så glad og fri, hver gang han smiler til mig? Jeg kan ikke få det til at passe ind i mit hoved. Jeg ryster på hovedet, at være en teenager er skuda ikke så nemt med alle de hormoner, der kører rundt, jeg kan ikke engang stole på mine følelser, jeg burde skuda stadig græde over min kære justin, nej vent slet det der, jeg burde græde over det største røvhul jeg nogensinde har mødt. Jeg smider hurtigt tanken om ham væk igen, hans koncert burde være overstået for længe siden nu. Ej lige nu orker jeg bare ikke tænke på ham. Jeg tager en dyb indåndning til og slentrer tilbage i køkkenet. Harry har dækket bordet og lavet maden færdig. Han smiler sødt til mig, og hans øjne skinner, i stearinlysets skær, gud hvor er han dog tiltrækkende. Jeg sætter mig på stolen overfor ham, og han smiler endnu mere. "Tak fordi du gjorde maden klar" siger jeg imens jeg giver ham nogle spagetti "Det var da så lidt, det duftede så godt, det var derfor jeg vågnede" siger han smilende mens han tager noget sovs, hans øjne betragter mig på en meget særlig måde, hvilket får min mave til at køre rundt. Han giver mig noget sovs på pastaerne, og vi spiser i stilhed. Det er ikke en ubehagelig stilhed, men faktisk rigtig dejlig. Så ringer hans telefon pludselig, og han kigger undskyldende på mig "Det er i orden bare tag den" siger jeg til ham og han går hen til sin taske, og tager mobilen op. Jeg kigger på ham nysgerrigt imens jeg studerer hans ansigtsudtryk. Hans stemme er rolig og klangen af den er bare fantastisk, selv når han snakker "Ja det vil jeg gerne, hvornår?… okay vi ses så…. vent lige må jeg tage en med?… ja det er det… okay super, vi ses så" han afslutter samtalen, og slentrer tilbage til bordet. Jeg overvejer om jeg skal spørge om hvad det gik ud på, men han kommer mig i forkøbet "Skal du noget i aften?" spørger han mig, mens han ruller nogle spagettier på sin gaffel og kigger afventende på mig. "Næh ikke rigtig hvorfor?" hvor vil han hen med det der? "Nå jamen drengene og jeg er blevet inviteret til noget cocktail aften, og jeg spurgte om jeg måtte tage dig med” jeg er ved at tabe min ske. Mig? “Det er sødt af dig, men har de det okay med det?” spørger jeg ham usikkert, han nikker og smiler sit blændende smil. “Ja de synes at det ville være rigtigt hyggeligt, vi smutter nok i byen bagefter også” siger han og blinker til mig. Åh det lyder alligevel ret fristende. “Jeg ville glæde mig over, hvis du kom med, men du behøver ikke, hvis du ikke gider” hans smil forsvinder lidt, og han kigger ned på sin tom tallerken, åh lille Harry dog. “Jeg vil gerne med?” siger jeg, og hans hoved skyder op “Mener du det?” siger han begejstret og hans smil er overvældende. “Ja da, men jeg skal lige skifte og sådan” siger jeg og begynder at ryde af bordet, han tager gryderne og stiller dem i håndvasken. “Jeg ringer lige til Paul, så han kan bringe mig mit tøj og sådan” smiler han og smutter ud i gangen. Jeg sukker og går op på værelset, hvad skal jeg dog tage på?   

Jeg står foran mit skab og kigger på rækkerne af tøj og sko. Der er alt for meget at vælge i mellem. Jeg sukker endnu en gang og vælger så en sort langærmet stram kjole med dyb ryg-udskæring. Dertil mine Louboutin stiletter med masser af små krystaller på. Åh hvor jeg elsker dem. Mit hår er hurtigt fikset op i en høj, lang og glat hestehale. Jeg putter lidt sølvskinende øjenskygge på, og mascara. Jeg vælger en rød læbestift og starter med at tage det på læberne. “Allison er du klar?” råber Harry nedefra, jeg smiler lidt for mig selv, hvor er drenge dog utålmodige “Jeg kommer nu!” råber jeg tilbage og kaster et sidste blik i spejlet, pigen i spejlet har rødglødende kinder og skinende øjne, der lyser med spænding og nervøsitet. Jeg går ned ad trappen, og vælter næsten på det sidste trin. Hvor er han lækker! Harry står der i smoking, og hans krøllede hår er tæmmet lidt med voks, og det skinner i lyset. Den hvide skjorte er lidt strammere på brystet, og hans stramme jeans bukser hænger afslappet på hans hofter. Han er da også bare så fandens perfekt altså. Hans smiler lidt over mit fald jeg lige fik reddet, og hans øjne hviler på mig, blikket gør mig blød i knæene og hele min mave trækker sig sammen. “Hvor ser du godt ud” siger han anerkendende da jeg når hen til ham, hans smil gør ham mindst 100 gange mere tiltrækkende, hvis det overhovedet er muligt. “Du ser hellere ikke værst ud Harry” giver jeg igen, og jeg kunne sværge på, at han begyndte at rødme. Han fører mig ud i bilen, hvor Paul åbner døren for mig “Tak for det Paul” smiler jeg til ham, og han gengælder det varmt “Alt for dig Allison” svarer han og lukker døren bag os. Snart sætter bilen i gang, og vi suser afsted gennem gaderne. “Hvor skal vi hen?” “Bare hen til hotellet her i L.A, Victoria Beckham holder bare en cocktail-party i anledning til hendes næste show om et par uger” siger han mens han kigger ud af de tonede ruder. “Hvilket show, Victora's secret fashion show eller hvad?” spørger jeg ham. Jeg må ærligt indrømme jeg altid har været en fan af hendes undertøj, og især hendes show, jeg har været til en gang, og det var fantastisk. “Ja, kan du godt lide hende?” “Ja jeg synes at hun laver ret pæne ting” siger jeg og smiler hans vej.   

Vi suser gennem byen, det overrasker mig hver gang, hvor mange mennesker der egentlig bor her. Gaderne er fyldt. Vi stopper foran det eksklusive hotel, åh nej, der er fyldt med paparazzier, Harry kigger undskyldende på mig. “Jeg aner ikke, hvor de altid får de oplysninger fra, det må du undskylde, jeg bryder mig hellere ikke om dem” siger han med en lidt hård tone, jeg ved hvor svært de gør livet for ham. “Det går nok Harry, lad os bare skynde os ind” siger jeg og smiler opmuntrende til ham, han smiler tilbage dog ikke helt overbevisende. Han stiger ud af bilen og åbner døren for mig Tak” svarer jeg kort og han smiler til mig. Lige så snart at vi har fjernet os lidt fra bilen, går kameraerne amok. Blitzene blænder mig, og råbene gør mig næsten døve. Jeg vakler frem, og prøver at virke så cool som muligt, dog stadig smile et par steder hen. Harry er ikke langt bag mig, og vi når endelig indgangen og skynder os ind. “Jeg forstår slet ikke, hvordan du kan holde det der ud” griner jeg, nok mest over chokket jeg er ikke vant til sådan en behandling. “Man vænner sig til det” griner han og kører en hånd gennem sit hår. Den lille bevægelse er bare så tiltrækkende. Jeg smiler op til ham “Ja det gør man vel, hvor er de andre drenge?” spørger jeg ham og kigger mig omkring. “De er ovenpå, det er der festen forgår” siger han til mig, og nikker i retning af elevatorerne. Vi følges ad til en af dem, og træder ind. Det hele ser nymoderne og fint ud, og han trykker på en stor guld knap, hvorpå der står et stort S. “Det står for Skyview, det er fantastisk derop” siger han og smiler, dørene lukker langsomt, men før de når at lukke helt i, er der en sort fod imellem “Må jeg lige komme ind” siger en stemme jeg kender alt for godt. Dørene åbner igen, og Justin står som naglet til jorden og stirrer skiftevis på mig og på Harry. Det er tegner ikke godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...