We have made a spark

"It's in your lips, and in your kiss. It's in your touch, and your fingertips. And it's in all the things and other things, that make you who you are" -Ham jeg ville give alt til og mere endu. Hvis det nu også var så enkelt...

2Likes
1Kommentarer
515Visninger
AA

1. One

"Skat er du klar?" jeg hører min mor kalde nedefra "Jeg er på vej" råber jeg tilbage, lige et sprøjt parfume og jeg er klar. "Når du siger at det tager to sekunder, burde du egentlig sige at det tager dig en hel time!" hun griner "Ja undskyld, men du siger selv at det ydre er meget vigtigt, fordi det er det folk altid lægger mærke til først" jeg løfter mit øjenbryn, udemærket klar over at jeg har hende "Okay okay, lad os nu bare køre" hun trækker mig ud til vores bil "Hey Axel" hilser jeg vores chafffeur der pænt bukker, før han åbner døren. "Hvor hen frøken?" han blinker til mig, jeg må ærligt indrømme at han ikke ser værst ud. Men jeg må ikke flirte med vores ansatte, så jeg nøjes bare med at smile til ham "Bare til den restaurant vi plejer" svarer min mor og smiler. Han nikker igen og stiger så ind i bilen foran. "Nå er du spændt?" hun kigger afventende på mig "Ja lidt" svarer jeg roligt "Patti fortalte mig at  Justin også ville komme" siger hun, og mit hjerte stopper. Justin? Justin Bieber? Alle ville da lyve hvis de sagde at de ikke bare en eneste gang havde tænkt på, hvordan det ville være, hvis man var kæreste med Justin. Jeg har da i hvertfald. Ja det var egentlig bare meningen at min mor skulle møde Patti, altså Justins mor, fordi hun planlægger at skrive en biografi om hende, og allerede det gjorde at jeg fik svedige hænder, og sommerfugle i maven da jeg hørte det. "F-fint" får jeg stammet frem, og min mors latter får min kinder til at rødme "Tja, det ville være en god fangst" hun blinker "Som om vi har brug for en 'god fangst'" jeg ryster med hovedet. Jeg har aldrig manglet noget i mit liv. Jeg blev født ind i et liv med luksus. Altid den nyeste trend, den nyeste mobil og de populære venner. Men nu ik' tro at jeg er en af de forkælede snobber der hakker rundt på de lidt mere nørdede. Eller dem der skaber intriger i mellem hinanden, som man ser det på film. Nej jeg føler mig som den almindelige pige, der gør alt for at have et nogenlunde godt image, det er det mine forældre vil have, i hvertfald min far. "Han virker som en sød dreng" hvorfor skal hun blive ved? "Ja jeg har forstået det mor, godt lad os nu bare komme derhen" hun hører min irritation "Der er vidst nogen der har det røde" siger hun stille "MOR!".  

Vi når endelig hen til restauranten "Okay opfør dig nu pænt ik" min mor stryger mig over håret "Mor stop, jeg er ikke 5 år mere" jeg slår hendes hånd væk og hun griner kort. Vi går ind og bliver mødt af en tjener "Goddag miss Jordan skønt at se dem igen" han bukker let "Årh hold dog op med at bukke, vi har bestilt det sædvanelige bord" han nikker og fører os smilende hen til den lidt mere stille afdeling, hvor der er et bord med 4 stole og en anden tjener allerede står og venter "Vi venter to mere, så kan i vente med at give os menukortet indtil de er kommet?" "Selvfølgelig" han er alt for høflig, og stiller sig over til den anden tjener, med hænderne bag hans ryg. Trist job. "Goddag er de miss Jordan?" en stemme kommer bagfra og vi vender os, og der står de så. Patti og Justin, Justin med et smørret smil på læberne. "Årh hold op, bare kald mig Samantha" smiler hun og de giver hinanden et hurtigt kram. "Ja det er jo så min søn" Patti nikker over til Justin der træder et skridt frem og giver mig hånden "Godt at møde dig" "I lige måde" jeg kan ikke lade være med at mærke hans varme hænder der møder mine svedige. Han smiler sødt til mig "Nå skal vi sætte os?" min mor nikker over til bordet, og vi sætter os. "Har i besluttet jer for hvad i skal have?" "Jeg vil gerne be' om den dampede laks med friske grønsager. Hvad med dig Patti?" "En kyllingesteg tak" svarer hun, imens vores tjener ihærdigt skriver med "En gang spagetti bolognese" Justins dybe stemme giver mig sommerfugle i maven. "Og hvad med dig skat?" mor kigger afventende på mig "Jeg vil bare be om den hjemmelavede burger med jeres pomfritter" tjeneren nikker, f'ør han går afsted. "Nå du fortalte slet ikke at din datter var så smuk, men hun ligner dig ikke så meget, intet negativt" Patti smiler til os, ja hun har ret, min mor og jeg ligner ikke hinanden særlig meget, hun har blond hår, jeg har brunt, hun er velsignet med de smukkeste blå øjne, mens mine bare er mørke. Hun har flotte former, jeg er ret høj og har ingen former. Ja hun er heldig. "Det har du ret i, det er nok fra hendes fars side af" smiler min mor. Vores mad kommer og der er lidt mad ro. "Hvordan går det med sangkarrieren Justin?" "Fint, lige nu arbejder jeg på mit nye album og laver lidt meet and greets" Justin stikker sin gaffel i mellem sine fyldige læber. I mens de andre småsnakker spiser jeg bare min mad, og ender med at være den første der er færdig. "Sulten" Justin kigger på min tomme tallerken "Jeg kom jo også for at spise" det var slet ikke mening jeg skulle snakke sådan til ham "Allison" min mor tysser på mig "Undskyld det var ikke meningen" jeg slår forlegent blikket ned "Jeg har hørt de har et godt diskotek hernede, har du lyst til at tjekke det ud?" Han kigger afventende på mig "Det lyder da skønt, vi kommer alligevel til at snakke en masse forretning, så mor i jer bare, vi skrives ved" min mor ser mere begejstret ud end mig, jeg er lige ved at sige nej, men sukker så "Okay" Justins smil bliver større og jeg siger farvel til hans mor, og vi traver afsted hen til hans bil. "Hvordan kommer din mor så hjem?" Spørger jeg ham, han løfter bare skuldrene "Hun kan vel godt tage en taxa" siger han før han åbner døren for mig og sætter sig selv ved rattet. "Nå hvor gammel er du egentlig?" Hans blik er ude på vejen imens han kører i et rask tempo "17" svarer jeg "Du er ikke gammel nok til at komme ind" siger han fornøjet "Som om det hindrer mig i at komme ind, min mor har altså forbindelser" svarer jeg skarpt tilbage, før jeg bider mig i tungen, pis nu fik jeg hvæset af ham igen, heldigvis griner han bare "Du er lidt lunefuld Allison" han smiler "Sorry" griner jeg. Stilheden mellem os bliver afbrudt af lyden af en telefon, Justin rækker ud efter sin "Hey man hva' så" han er meget fokuseret på vejen imens han snakker "Seriøst? Jeg er faktisk på vej derud til lige nu" kort pause "Så mødes vi der, jeg har også en med du skal møde" siger han og kigger over på mig "Allison, datteren til hende der vil skrive en bog om min mor" jeg kan kun høre en stemme igennem telefonen "Årh luk røven Harry" han griner, jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad deres samtale gik ud på "Ja ses om 5" og så lægger han på. "Hvem var det?" Spørger jeg ham "Harry, en ven, han er også derhenne med sine venner, håber det er okay" han viser mig sit hvide smil igen "Tjo det er det vel" jeg hader at møde nye mennesker, jeg er så dårlig og dummer mig næsten altid. 

Efter et kort stykke tid er vi endelig inde i byen og han stiller bilen. "Kom" han kan mærke at jeg tøver "Du er ikke så tit i byen vel?" Vi sidder stadig i bilen, og han kigger på mig, jeg ryster med hovedet "Det er okay, jeg skal nok passe på dig" han tager min hånd og giver den et hurtigt klem, hvilket får hele min krop fyldt med varme. Han stiger ud af bilen og går over og åbner min dør. Paparazzierne har fået øje på os, og hele natten er oplyst af deres blitze. Hvordan kan han gøre som om de slet ikke er der? De skubber til hinanden og råber ord jeg ikke kan forstå, helt ærligt, er jeg skræmt. "Bare rolig de må ikke komme for tæt på"  siger han da han ser mit blik. Jeg stiger ud af bilen og han låser den. Så lægger han en hånd på min ryg og viser mig vej, han prøver hele tiden at beskytte mig fra alle menneskerne omkring, der er også samlet nogle Beliebers som skriger. Så pludselig er der en der skubber til mig, og jeg ville have væltet, hvis ikke Justin lige nåede at støtte mig. "Skrid!" Råber han og skubber paparazzien tilbage, hans øjenbryn er trukket sammen. Så lægger han armen omkring mig ,og trækker mig ind til sig. Jeg er skræmt fra vid og sans, jeg er slet ikke vant til sådan noget. Endelig når vi indgangen "Hey Justin" hilser dørmanden ham, Justin nikker kort før vi smutter forbi ham. Inde! Der er ret mørkt og der lugter af sprut, sved og parfume. Her er fyldt med mennesker der maser sig op ad hinanden. "Kom vi skal have noget at drikke" halvråber Justin til mig "Okay" er det eneste jeg får frem. Han trækker mig hen til baren, og en ung mand kommer hen til os, ham og Justin hilser glad på hinanden "Troede aldrig jeg ville se dig her mere, havde faktisk regnet med, at du blev for fin til det her" råber manden til ham "Nej skuda, i har stadig de bedst drinks" råber han tilbage og de griner "Hvornår fortæller du mig, hvem du har med?" "Allison det her er Mark, Mark det her er Allison" Mark smiler til mig "Her, den er på huset" han skubber et lille glas hen til mig, med noget regnbuefarvede væske i "Det er det bedste her" siger Justin og nikker opmuntrende til mig. Jeg tager det lille glas op til mine læber og lader shottet ryge ned i halsen. Det varmer og det smager af en masse frugt, det er faktisk godt. "Her et mere, men resten må i købe, ellers bliver jeg fattig" griner han og skubber to glas hen til os "Skål" vi lader gæssene slå mod hinanden, og drikker så begge inholdet. "Nå men så to mojitos, og 10 shots" siger Justin til Mark og han går i gang "Hey hva så" en stemme bagfra får os begge til at vende os, og der står 5 fyre. Vent lige, dem kender jeg skuda, det er løgn. One Direction... Årh så var det dén Harry han snakkede med, det kunne jeg godt have tænkt mig, og uden at tænke over det slår jeg mig i panden, alle kigger på mig og rynker panden. "Hun har fået to shots, tror lidt at det er deres skyld" siger Justin og flækker af grin, og bare sådan slår jeg ham på skulderen "Av" udbryder han, og så er det mig der griner. Åh Gud. "Hey jeg er Harry" selvfølgelig ved jeg hvem du er "Allison" smiler jeg "Det er Niall, Zayn, Liam og Louis " han peger på resten af One Direction "Hey boys". "Gir' du?" Spørger Niall Justin, da han ser på vores drikkelse "Klart tag et shot" vi alle tager et og skåler højlydt. "Kommer du her tit?" Spørger Louis mig "Nej, det er min første gang" svarer jeg ham "Wow, så vi tager faktisk din uskyldighed" svarer han grinende, da han ser at jeg ikke griner stopper han. "Hans jokes er altid så dårlige, og bliver forfærdelige når han er fuld" griner Zayn "Ja der kan jeg høre". "Kom nu, vi har det hele, lad os finde et bord" råber Justin for at overdøve larmen, og vi går mod et bord. De stiller vores drinks på bordet og smider sig i den sofa der står ved siden af, jeg står der sådan lidt akavet  og ved ikke helt hvor jeg skal sætte mig "Bare sæt dig ned" siger Harry og klapper på den tomme plads ved siden af ham, jeg smiler taknemlig og sætter mig. "Tak" jeg smiler til ham og han gengælder det "Så du er Allison" "Tja og du er Harry" siger jeg, hvilket får ham til at grine "Tja det er jeg vel" "Harry Styles, den berømte sanger fra One Direction, det er mig en ære" siger jeg med tydelig sarkasme i stemmen "Og du er Allison Jordan, den rigeste pige i det her område" jeg løfter øjenbrynet, hvordan fanden vidste han det? "Tja Justin har snakket om dig" siger han da han ser mit spørgende blik, godt der er mørkt, så han ikke kan se mine røde kinder. "Kom nu Allison ned med det!" Råber Justin pludselig og rækker mig et glas, uden at tænke videre over det, tager jeg det op til munden og lader væsken ryge ned ad mit svælg. Da det sidste endelig er væk, føler jeg mig lidt spøjs, jeg ser drengene kigge måbende på mig "Fuck" siger Niall og kigger på mig "Hvad?" Hele verden snurrer en smule "Det var skuda meningen at du skulle drikke det langsomt, ikke bælle det!" Råber Louis "Det her er ikke godt" siger Liam, den første sætning jeg har hørt ham sige "Seriøst hvad?" Nu er de altså irriterende "Jeg altså ikke død, hvad end det er i er bange for" jeg kigger rundt på dem "Du er måske ikke død, men du bliver pisse stiv" griner Harry "Hun skal altså hjem" siger Liam "Årh hold nu op, vi passer på hende, vi har kun det sjov vi selv laver" Justin stikker grinende sin albue i Liams side. "Jeg er altså ik fuld" siger jeg i protest, selvom jeg faktisk tror jeg er det, men det behøver de jo ikke at vide "Bare vent" hvisker Harry i øret på mig, hans læber strejfer mit øre og sender kuldegysninger igennem min krop.    Et par drinks senere, er jeg helt sikker på at jeg er fuld, hver gang jeg prøver at sige noget, går det galt når det skal ud, og mine sætninger lyder helt forkerte. "Harry hun skal hjem" siger Liam, nok den 10. Gang jeg hører ham sige det " Liam jeg ik fuld, bare sjov, du burde prøves det" og så undslipper et grin, klar over at min udtalelse fucker totalt. "Jeg har styr på hende, og så har vi altså ikke danset endnu" siger han, danse mig? Det må da være en joke. Men til min store skræk føler jeg ham tage mig i hånden og trække mig ud på gulvet, jeg er ved at løbe væk, men han griber fat i min arm "Jeg er altså ikke færdig med dig endnu" siger han smilende og tager fat omkring min talje, hvilket fører til, at jeg rammer ind i ham "Hey" griner han da vi nu står tættere på hinanden "Davs" mit hjerte banker ukontrolleret, og jeg er ikke sikker på om det er på grund alkoholen, eller den nærkontakt vi lige har. Hans krop følger musikken og jeg slapper mere af, og lader ham føre an. "Du gør det dødt" siger han og blinker til mig "Nej jeg er ikke død" svarer jeg, hvorfor skal han blive ved? Han griner højlydt "Alli jeg sagde du gør det GODT" åååårrh "Ups, du er også god" svarer jeg lidt akavet "Jeg er god til meget andet" siger han "Ikke interesseret tak" jeg skubber mig lidt væk fra ham "Altså jeg er god til golf, det var egentlig bare det jeg ville sige, men det du hentyder til, er jeg selvfølgelig også verdensklasse i" svarer han og blinker, bvadr "Tak for Info du, tager et til drink nu så sæs" jeg går tilbage til vores bord. Jeg tager det nærmeste fyldte glas og hælder det i mig. Hele verden omkring mig er allerede sløret og jeg kan ikke rigtig stå lige, jeg tager et skridt fremad og bum, der lægger jeg så, siden hvornår  var der en trappe? "Okay kom du skal hjem nu!" Justin dukker lige pludselig op i mit synsfelt og hjælper mig op med lidt besvær "Trappen var alene Justin, brug for et kram" jeg klamrer mig til ham "Ja du er så sød, men kom nu" han trækker mig hen til udgangen, drengene kommer hen til os "Vi kører, hun skal have lidt søvn" siger han til dem og de nikker "Jeg sagde det jo" siger Liam stille "Hold nu kæft" siger de alle i kor "Justin hvorfor græder hun?" Spørger Zayn og peger på mig "Hun faldt og..." "NEEEEJHEJ! Gulvet var ensomt, krammede og kyssede, og nu forlader jeg det!" Mine tårer strømmer ned ad mine kinder "Du kunne bare have spurgt mig om jeg ville" Siger Harry og blinker "Luk røven golfbold!" Råber jeg, de andre flækker af grin og siger godnat. Justin har stadig armen beskyttende omkring mig. Inde i bilen tager han fat i min hånd, mine øjne er så tunge "Okay jeg er bekymret vil du ikke godt tage mit lem?" Ej seriøst, forkerte tidspunkt Justin "Nej Justin jeg vil ikke holde dit lem!" Råber jeg og trækker hånden til mig, han kigger underligt på mig "Jeg spurgte om du vil give min hånd et klem" årh jeg troede lige "Når jamen jo da" siger jeg og giver det et klem, og den grinende Justin giver mig et klem tilbage. Det sidste jeg husker er hans hånd i mit hår "Sov smukke, jeg passer på dig".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...