We have made a spark

"It's in your lips, and in your kiss. It's in your touch, and your fingertips. And it's in all the things and other things, that make you who you are" -Ham jeg ville give alt til og mere endu. Hvis det nu også var så enkelt...

2Likes
1Kommentarer
516Visninger
AA

5. Five

Min kusine, hende der huggede min kæreste ja. Hun sidder i MIT køkken, drikker af MIT glas (det er mit, der står Allison på) og snakker med MIN kæreste og sender ham lange blikke. "Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig at du er blevet kærester med Justin?" Nej, den snakker med mig "Lad mig tænke, aldrig?" Jeg lægger ikke skjul på min irritation, hun vender øjnene "Stadig sur? Seriøst kan du ikke lægge det bag dig? Det varede alligevel ikke mere end en uge" nej så længe du er her, kan jeg ikke "Kan du se hvor ligeglad jeg er? Det ændrer ikke noget, og jeg synes du skal tage at gå" "Din mor sendte mig for at tjekke op på dig" "Jeg er stadig ligeglad". "Alli, kan vi lige snakke sammen?" Justin kigger på mig, seriøst hvad nu? Vi rejser os og går ind i et andet værelse. "Hvad er der galt?" Han kigger på mig "Ikke noget" "Hvorfor snakker du sådan til hende? Hun er din kusine" hvorfor skal han nu også beskytte hende? "Justin hun huggede min kæreste for et år siden. Jeg springer ikke ligefrem ind i hendes arme hver gang jeg ser hende" jeg kan mærke tårerne presse på "Det er ikke særlig fedt det ved jeg, og du har al grund til at være sur. Men du har mig nu, Prøv at lægge fortiden bag dig" siger han med rolig stemme. "Ja og du er det bedste der er sket, men Justin du forstår det ikke, jeg har aldrig været den pige der har haft tonsvis af kærester. Se dog på mig, jeg er bare en almindelig pige, og se på hende, Model, med perfekt krop. Hver gang jeg ser hende, bliver jeg mindet om, at alle drenge ville vælge hende frem for mig. Det er bare den verden vi lever i, jeg må også lære at leve med det, men tilgive hende for at hugge min første kæreste, efter mig og ham havde været sammen et år, er bare ikke det bedste at gøre. Og når jeg så ser hende kigge på dig, kan jeg ikke andet end at frygte at du vil gøre det samme, fordi jeg bare ikke er perfekt" tårerne truer med at flyde over, han åbner munden men jeg skynder mig at snakke videre, han skal ikke se mig græde. "Jeg skal lige på toilettet" siger jeg og stormer ud. Ude på badeværelset tæller jeg til 10 og prøver at få min vejrtrækning normal igen. Måske var jeg lidt hård ved ham, dyb indånding, jeg skylder ham en undskyldning. Jeg går mod køkkenet igen, men bliver stående i døråbningen. Justin og Sarah står tæt sammen og kysser. Tårerne er tilbage, han står med ryggen til, men Sarah åbner øjnene og ser mig, Justin vender sig og kigger på mig "Okay ud begge to. NU!" Den første tåre løber allerede ned ad min kind "Allison lad mig.." "UD" min stemme knækker. Sarah tager hurtigt sin taske og løber ud, mens Justin bare bliver stående. "JUSTIN GÅ!" Han ser såret ud, men går så endelig. Ikke græde, ikke græde, åh fuck det.   

Efter adskillige timer med tudeanfald er jeg endelig tømt for tårer. Naive lille mig, der troede at en som Justin kunne lide en som mig. Åh Gud hvor er jeg dum. Som om mine hænder har deres egen vilje, taster de et nummer ind i telefonen, og ringer op. Jeg skal ikke vente længe før den bliver taget "Det er Harry?" Han er den eneste jeg lige kunne komme i tanke om. "H-Harry?" "Allison? Er alt i orden?" "Kan du ikke komme over?" "Hvor er du? Hvad er der sket?" "Justin, mig, min kusine" mine hulk gør det næsten umuligt at forstå hvad jeg siger. "Jeg er på vej" er det eneste han siger. Taknemlig over hans svar, får jeg lige vasket mit ansigt, det ændrer dog ikke at mine øjne stadig er røde. Så sidder jeg bare og venter, det tager ham godt nok lang tid. Endelig bliver der banket på. Jeg åbner, og der står han med en pose i hånden. "Hey" han har et skævt smil på læben "Undskyld at det tog så lang tid, jeg skulle bare lige have fat på et par ting". Jeg kan ikke sige noget, og smider mig bare i hans arme "Rolig Allison" siger han stille og stryger mig over håret "Kom fortæl mig hvad der er sket indenfor" han tager mig i hånden og vi sætter os. Så fortæller jeg ham det hele. Han sidder bare stille, og lytter. Da jeg er færdig siger han stadig ikke noget "Hvad skal jeg gøre?" Spørger jeg så "Alli jeg forstår det ikke, hvorfor skulle han gøre det? I er først lige kommet sammen, og når han er sammen med os, taler han ikke om andet end dig. Det giver ikke nogen mening" han ryster på hovedet "Nej det gør ikke" "Og på den anden side så ville han være idiot, hvis han lod dig gå" der er noget i hans øjne jeg ikke kan tyde, men jeg kan simpelthen ikke klare mere end en dreng i mine tanker lige nu, ikke engang Harry. Tanken om Justin gør ondt, og tårerne er tilbage. "Kom her" siger Harry og giver mig et kram. Lige hvad jeg havde brug for. "Forstyrrer jeg?" Forskrækket kigger jeg på personen bag os, det står med krydsede arme. "Justin?" "Ja, jeg kom for at sige undskyld, men du har åbenbart ikke brug for det alligevel" hans stemme er hård. "Justin det er slet ikke hvad du tror det er" siger jeg langsomt "Hvis du ikke engang tror på mig og lader mig forklare, hvorfor skulle jeg så tro på dig?" De ord ramte mig "Det er lidt svært, og det er ikke fordi jeg sidder og stikker min tunge ind i Harrys hals, som du gjorde med Sarah" skyder jeg tilbage. "Allison, hun krammede mig i starten, fordi hun hørte vi skændtes, og så ligepludselig kyssede hun mig, det var det du så! Hun vidste sikkert at du kom, men jeg sværger at JEG ikke kyssede hende" han snakker så hurtigt at han snubler over ordene. "Det så det bare meget ud som" min stemme ryster, Justin er henne ved mig igen "Undskyld, men vil du ikke være sød at tro på mig?" Hans stemme er bedende og hans øjne låser mine fast, jeg sukker "Jeg kan ikke andet vel?" Han smiler og omfavner mig. "Jeg elsker dig" hvisker han i mit øre, det er første gang han siger det, og hold kæft hvor er det en dejlig følelse! "Og jeg elsker dig" han presser sine læber mod mine, men vores kys bliver afbrudt af lyden fra en dør der smækker. Harry er gået. "Er han okay?" Spørger jeg Justin, han nikker bare og omfavner mig igen "Jeg er så glad for at vi kunne snakke, jeg har virkelig haft det skidt over hvad det skete" siger han med bedrøvet stemme  "Også mig" "Husk at være til koncerten i morgen, jeg holder en afterparty, så du skal møde mine venner" siger han med et smil på læben. Glimrende, lad os håbe det går lige så godt som sidst..."Jeg bliver nødt til at gå, jeg stak faktisk af fra prøverne for at komme herhen og de er sikkert skide sure" siger han grinenende før han giver mig et kys på kinden og smutter ud af døren. Jeg står tilbage med et smil på læben, men et eller andet sted inde i mig har jeg en underlig følelse, hvorfor gik Harry uden at sige noget? Hans pose står stadig her og jeg kan ikke andet end at kigge i den. Ben&Jerry is, to slikposer og nogle film. Min dårlig samvittighed vokser da jeg leder posen igennem. Jeg griber ud efter min mobil og ringer op. "Ja det er Harry" lyder det kort efter, jeg sætter mig ned på sofaen "Hvorfor gik du bare?" Spørger jeg ligeud "I så ikke ud som nogle der havde brug for mig" siger han med en hård stemme, der er så anderledes i forhold til den bløde engelagtige han plejer at have. "Vrøvl, Harry du er min bedste ven, og du lod din pose stå" hvorfor er han så sur? "Jeg bliver nødt til at gå, men nyd den med Justin" er det sidste han siger før han bare afbryder forbindelsen. Seriøst hvad sker der? Har jeg gjort noget forkert? Jeg går i seng alene, med en masse spørgsmål, forhåbentlig kan jeg få svar på nogle morgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...