Livet - Set fra min synsvinkel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2013
  • Opdateret: 29 sep. 2013
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
211Visninger
AA

2. I´m a Wallflower

Eller det er i hvert fald noget jeg tror. Jeg ved nemlig ikke helt præcist hvad ordet "wallflower" betyder, men hvis jeg har fortolket det korrekt, så er det sådan en, der bare sidder i hjørnet og observerer, ligesom en flue på væggen. Og det er jeg. Eller det var jeg i hvert fald i dag. Jeg følte mig som en. Af en eller anden grund irriterer det mig faktisk ikke. For hvis der ikke var wallflowers, hvem ville så holde øje med det hele? Hvem ville kunne fortælle folk hvor dumme de egentlig er til sådan nogle fester? Og vigtigst af alt, hvor dårligt musik de nu vælger? Derfor er sådan en såkaldt wallflower meget vigtig. Eller det er nok kun noget jeg siger, fordi jeg har brug for at føle mig vigtig, i stedet for bare at tænke på mig som en ingen gider snakke med. For det er jo ikke tilfældet. De ser mig bare ikke. Og det kan overhovedet ikke sammenlignes, da jeg selv gør alt for ikke at blive set. Eller jeg gør i hvert fald meget. Og af en eller anden grund gør det mig glad over at tænke på at jeg er en wallflower. For det er der ikke mange der er. Eller der er ikke mange der ved det, eller for den sags skyld vil indrømme at de bare er en flue på væggen, der egentlig ikke har noget relevant at bidrage med, andet end bare at være der. Og observere. Altid observere. Og filosofere. Og perspektivere til andet man nu har oplevet. Og kritisere. Men kritikken kommer aldrig ud af munden, ud i omverdenen. Den bliver bare inde. Helt inde. Det er det en wallflower er til for. Synes jeg. Den er til for at observere og holde mund om observationen. That´s it. Og sådan en er jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...