Dengang for længe siden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Færdig
Caroline lever et godt liv med sin mand Carlos, som arbejder i hans hjemland i Afrika for tiden, og hende søn Simon, trods det frygtelige "han" gjorde dengang for længe siden. Men nu er "han" tilbage.

*Dette er endnu en gammel skole opgave, så endnu engang undskyld for fejlene og alt det andet :/*

2Likes
14Kommentarer
497Visninger
AA

2. Simon forsvinder

Et par dage efter at Carlos endelig var kommet hjem, og Simon var ovre ved børnehaven, sad Caroline og Carlos på sofaen, så film og hyggede sig rigtig meget. Lige pludselig ringer telefonen og Caroline får et lettere chok. Hun skynder sig over og tager telefonen. Det første hun hører da hun tager telefonen er Lisas paniske stemme ,der nærmest råber skrækslagent, og blander sig med hendes gråd. ”sky-skynd dig at komme!” stammede hun. ”De-Det er Simon” fortsatte hun grædende. ”Han er forsvundet!”

Caroline sad og prøvede på at trøste Lisa, men det gik ikke så godt, eftersom hun selv var grædefærdig. Hendes baby var forsvundet! Hvordan kunne hun ikke være trist. Hendes baby var forsvundet! Politimændene sværmede omkring dem og stillede spørgsmål. hver gang Simon blev nævnt begyndte både Lisa og Caroline at græde. Lisa troede nemlig at det var hendes skyld.  Hun havde spist noget fordærvet mad, og havde overladt ansvaret til Knud, og var gået i seng. Lige pludselig hørte hun Knud råbe. Hun løb ned til ham så godt hun kunne. Da hun kom ud til ham lagde han ude på gulvet og blødte.Det lignede han var død, men han trækkede stadig vejret.

Hun begyndte at skrige, men blev afbrudt af Knud der stille var vågnet op, og begyndte at snakke. ”Ung-ungen” stammede han lidt usammenhængende, men det var nok til Lisa. Hun begyndte at styrte rundt i hele børnehaven og lede efter Simon i vild panik. Hun kunne ikke finde ham. Nu sad hun og Caroline og græd sammen. Knud sad og blev undersøgt af en læge. Hans skader var heldigvis ikke så slemme som de havde set ud. Han fortalte at kidnapperen havde prøvet at stikke ham ned med en kniv, men han havde tabt den, så han slog ham i hovedet med en stor hård ting, temmelig sikkert en stegepande, og så var han stukket af med ungen ud af vinduet, samme vej som han var kommet ind.

Carlos stod og snakkede med en af betjentene. Han så u til at tage det meget pænt, men inderst inde vidste Caroline at han var mindst lige så grædefærdig som hende. Han havde altid haft et meget stærkt forhold til ham. Når Carlos havde været hjemme havde de gjort stort set alt sammen. Når Caroline tænkte på det, kunne hun ikke lade være med at smile, men så kom tanken om at hun aldrig skulle se Simon igen tilbage, og hun begyndte at græde endnu mere end før.  Hun græd mere den nat end hun havde gjort i lang tid. Faktisk havde hun ikke grædt så meget siden ”han” havde gjordt ”det”. På et tidspunkt kom en enorm politikvinde hen til hende og spurgte om hun havde en ide om hvem der kunne have taget ham. Måske en der ikke kunne lide hende eller Carlos, eller måske havde noget imod at de var blevet gift og havde fået et barn. Med det samme dukkede ”han” op i hendes tanker, men det kunne ikke passe der var stadig lang tid til at ”han” kunne komme ud. Forhåbentlig ville han aldrig komme ud, så hun rystede bare på hovedet og sagde: ”altså min mor var imod det i starten, men hun har accepteret det, og desuden ville hun aldrig kunne finde på at gøre sådan noget."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...