Dengang for længe siden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Færdig
Caroline lever et godt liv med sin mand Carlos, som arbejder i hans hjemland i Afrika for tiden, og hende søn Simon, trods det frygtelige "han" gjorde dengang for længe siden. Men nu er "han" tilbage.

*Dette er endnu en gammel skole opgave, så endnu engang undskyld for fejlene og alt det andet :/*

2Likes
14Kommentarer
552Visninger
AA

4. Knud?

Hun var trist, meget trist, hendes mand var trods alt lige blevet dræbt og hendes søn var væk, men hun var også vred. Det var sket på grund af hende, så nu ville hun finde ”ham”, få ham spærret inde igen, og sørge for at han aldrig ville komme ud igen. Igen skulle hun svare politiet på en masse spørgsmål. Det viste sig at han var gået ud og lede efter Simon igen, men var blevet overfaldet bagfra. Han havde kæmpet bravt, men ”han” havde været stærkere. Eller snedigere. Det viste sig at der havde været to knive. Mens Carlos havde været optaget af den kniv han kunne se ”han” holdte, havde ”han” stille trukket en kniv op af jakkelommen og havde stukket den i ryggen på Carlos. Den eneste trøst var at han ikke havde mærket det. Kniven havde været smurt ind i gift, så han var død på stedet. Mens hun snakkede med politiet fik hun en ide. Hun ville gå hjem og søge lidt på ”ham”. På den måde kunne hun finde ud af om han var flygtet, hvilket ville være det nemmeste, for så var han allerede eftersøgt, og der skulle ikke meget til at overbevise politiet om at ”han” havde gjort det. På den anden side, hvis han var blevet løsladt, ville det straks blive et større problem. Så kunne han både hyre advokater og alt muligt. Hun besluttede sig for at undersøge det så snart hun kom hjem.

Caroline kunne næsten ikke tro sine egne øjne da hun så artiklen. Hvorfor læste hun dog aldrig aviser eller så nyhederne? Hvorfor var der ingen af dem hun kendte der gjorde det og sagt det til hende? Men på den anden side var der ikke mange andre end hende og Carlos der vidste hvad der var sket for så mange år siden. ”Han” var ikke bare blevet løsladt helt lovligt. Det var Knud! Ikke så underligt han havde undgået politiet hele aftenen, og når det ikke var muligt havde han gemt hans ansigt. Ellers ville han med det samme være blevet en af de hovedmistænkte. Bortset lige fra det faktum at han også havde været skadet. Nu vidste Caroline hvor desperat han var efter at få hævn. Han havde slået sig selv i hovedet med en stegepande! Medmindre ”ham” og Knud rent faktisk var to forskellige personer og bare lignede hinanden virkelig meget, men det troede Caroline ikke på.

Hun tog med det samme hen til Lisa i børnehaven og spurgte om Knud. Hun sagde at Knud havde ringet og sagt at han ikke kom i dag. Det var vist noget med at han havde fået nogle grimme snitsår, da han arbejdede i køkkenet, og var taget ind på skadestuen. Da hun havde fået det at vide tog Caroline direkte ind på skadestuen og spurgte efter ham. Endnu en gang kom hun forsent, men til gengæld havde han efterladt et brev til hende. Caroline flåede det op. Der stod ”Haha. Du var for langsom. Nu er ham du erstattede mig med væk. For altid. Det vil din søn også snart være. Hvis du har noget imod det, så mød mig samme tid og sted som dengang. Og tro mig. Denne gang vil din helt ikke komme og redde dig. Han er allerede væk. Hilsen ham der snart vil få hævn.” Caroline var slet ikke i tvivl om tid og sted. Han mente den lille gade bag kroen 'den opgående sol' kl. 06:00. Der var aldrig nogen mennesker på den tid, og ingen ville syntes det var underligt for folk mødtes tit deromme for at snakke om private ting, der var bare ikke så mange der stod op på det tidspunkt.

Heldigvis havde Caroline altid været morgenmenneske, så tiden ville ikke være noget problem. Hun tænkte tilbage på dengang ”det” var sket. Dengang havde hun ikke kendt hans sande personlighed, hun havde bare syntes han var en lille smule underlig, men denne gang var hun forberedt. Inden hun gik hen for at møde ”ham” havde hun ringet til Lisa og sagt at hvis hun ikke havde hørt noget fra hende kl. 10:00, det burde være nok tid, skulle hun ringe til politiet og bede om hjælp. Hun sagde også hendes ide om hvor det kunne være. Samme sted som sidste gang, i ”hans” hus. Eller hans gamle hus. Efter at han var blevet sendt på anstalten havde ingen turdet bo der på grund af alle rygterne om de ting der var sket derinde. Og nogle af rygterne var jo trods alt sande, bare lidt overdrevede. Nu stod hun og ventede på den stille gade, og kiggede sig lidt omkring. Den havde ikke ændret sig meget. Pludselig mærkede hun et hårdt slag i baghovedet, det gjorde ondt et øjeblik, men så kunne hun ikke længere mærke det, og hun sank ned i sit eget mørke og drømte om dengang for mange år siden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...