Dengang for længe siden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 sep. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Færdig
Caroline lever et godt liv med sin mand Carlos, som arbejder i hans hjemland i Afrika for tiden, og hende søn Simon, trods det frygtelige "han" gjorde dengang for længe siden. Men nu er "han" tilbage.

*Dette er endnu en gammel skole opgave, så endnu engang undskyld for fejlene og alt det andet :/*

2Likes
14Kommentarer
508Visninger
AA

3. Brevet

Det var den længste nat hun havde oplevet lige siden ”det ” var sket. Hun kunne ikke lade være med at tænke på ”ham”. Måske ville det være en god ide lige at tjekke op på ”ham”, når hun kom hjem. Nu kom en betjent hen til hende og Lisa endnu en gang. Denne gang ville de have en detaljeret beskrivelse af Simon. Hun begyndte at remse op. ”Han er omkring 1,10 høj, en smule mørk i huden og meget mørkebrunt hår, næsten sort, hans ansigt minder en hel del om hans far. Hun fortalte også om hans udviklingsfejl, og alle de andre små detaljer, men politiet spurgte stadig om et billede, så det ville blive nemmere at beskrive for de andre. Lidt efter hun havde beskrevet Simon, kom Carlos over til hende. Han fortalte lidt af det politiet havde fortalt ham. ”De er i gang med at eftersøge hele området, men har ikke fundet andet end et par fodspor, hvilket tyder på at Simon er blevet båret væk. Han har temmelig sikkert sovet, for ellers ville det være svært at bære ham væk på den måde.” Carlos begyndte at grine, men samtidig begyndte tårerne at strømme i lange baner, over det ansigt som lignede Simons så meget. Så begyndte Carolines tårer også at strømme ned over hendes mælkehvide hud, alt imens hun tænkte på sin lille dreng, og bad til at de meget snart ville finde ham i god behold. Carlos og Caroline græd sammen hele natten.

Da det endelig blev morgen insisterede Carlos på at Caroline skulle tage hjem og sove, mens han selv ville lede videre og snakke med politiet. Caroline var meget imod det men endte alligevel med at sige ok til det. Da hun kom hjem gik hun op i seng, men som hun havde forventet var det umuligt at falde i søvn, så hun gik lidt formålsløst rundt i huset. Pludselig lagde hun mærke til at der hang en seddel på ydersiden af det ene vindue. Hun åbnede vinduet og tog den. Den var våd af dug, så den havde nok hængt der et godt stykke tid, men heldigvis var den skrevet med vandfast kuglepen så man kunne stadig læse den. Da hun havde læst bare første linje af den ville hun næsten ønske at man ikke kunne læse den. Den var fra ”ham”, og han havde hendes søn! Der stod:” Kære Caroline. Når du læser det her er din kære søn nok væk. Du skal ikke være urolig, han har det godt. Ind til videre. Du ved vel godt hvem jeg er, og hvad jeg vil have. Og hvis du skulle være i tvivl, så er det ikke penge jeg er ude efter. Det er hævn. Du forrådte mig til fordel for ham, den neger, og så fik i mig buret inde på sindssygeanstalten! Du vil komme til at fortryde det for alvor denne gang. Nå men nu hvor jeg har fået fat i ungen, vil jeg gå videre til den næste. Kan du gætte hvem det er? Hilsen ham du forrådte.”  Caroline gik i panik. Hun måtte hen til Carlos, og det skulle være med det samme!

Hun var kommet forsent. ”Han” havde været hurtigere. Nu havde hun mistet de to vigtigste personer i hendes liv. Carlos lagde med hovedet ned i skovbunden, og en kniv stikkende ud af ryggen. Der lagde blodpletter rundt omkring som viste at han havde kæmpet for sit liv, men han havde tabt kampen. Blodpletterne der lagde rundt omkring ham var ikke kun hans, hvilket betød at ”han” også måtte være skadet. Det var da altid en lille trøst. Det betød også at de kunne analysere blodet og finde ud af om det virkelig var ”ham”. Men det var stadig ikke nok for Caroline. Hun ville selv gøre en indsats. Den mand hun havde elsket mest var blevet dræbt, og hendes søn var blevet kidnappet. Og det var alt sammen på grund af hende. Hendes eneste håb var at Simon stadig var i live og havde det fint. Men hun vidste også at hvis ”han” ikke havde dræbt ham endnu, ville han gøre det snart hvis hun ikke fandt ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...