DrEaM

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Siden Mio var lille har hun altid tænkt anderledes end andre. I starten var folk ligeglade, men da Mio fyldte 19 blev alting meget anderledes! Hun mistede alle sine 'venner', og blev sendt væk at hendes egne forældre. Mio havde i mange år prøvet at lede sine tanker væk, men uden held. Da hun så fyldte 15, begyndte det hele at blive for meget for hende, og hun ledte sine tanker ud i verden, efterfuldt at mange konsekvenser..

2Likes
4Kommentarer
389Visninger
AA

10. Hjemmefra (9)

Efter en halv time kom Minki endelig ud igen, som et helt nyt menneske. Han havde vasket sig, og var endelig helt vågen. Jeg havde sat mig i sofaen og ventet. Han hoppede direkte hen i sofaen, og landede lige ved siden af mig. Jeg rykkede mig genert lidt til side, og lod Minki få det meste af pladsen. Han så min mobil på bordet, og tog den med det samme. Jeg prøvede at stoppe ham, men han flyttede bare mere og mere væk. Efter lidt tid hvor han havde sat og trykket på den, rakte han mig den med et smil, "Nu har du mit nummer. Så kan du altid ringe til mig hvis du har problemer, eller har brug for et sted at være. Jeg har kaldt mig selv 'Minki:);):D' så du let kan finde mig."
Jeg kiggede skævt på ham, og så ned på min mobil. Navnet skilte sig ud i min kontaktbog, og gav mig et lille smil på læben.

Jeg gik ned af gaden, og forbi min lejlighed. Jeg gik tilbage til bænken, som jeg havde været ved før dét. Jeg kiggede under, på og omkring bænken men uden held. Jeg var nød til at få fat i viceværten, og få lavet en ny nøgle. Jeg tog min mobil frem, og rullede ned igennem mine kontakter. Minki's navn fangede mit øje, og jeg stoppede strakt. Jeg stod lidt, bare og beundrede det nye navn blandt fremmede. Jeg rullede videre ned og fandt viceværten. Efter et stykke tids forklaring, fik jeg ham endelig til at lave en ny, men der var et problem. Han ikke hjemme den dag, og ville først kunne lave to dage senere. Jeg manglede igen et sted t være. Jeg rullede forsigtigt op til Minki's navn, og klikkede på det. Noget nyt kom op. Han havde sågar tilføjet et billede af sig selv. Jeg grinte let, og klikkede på ring op. Efter det første 'dut' lagde jeg på igen. Jeg løb lidt ned af vejen, og gik en i butikken. Jeg ville spørger ham ansigt til ansigt. Butikken var tom, og Minki sad ved disken, og var ved at falde i søvn. Jeg gik stille hen til ham, og ringede på den lille klokke ved siden af ham.
Han blev forskrækket, og faldt af sin stil, "Oh nej, det må du undsky-.. Mio?" Jeg smilede skævt.
"Hej. Uhm.. Ved du måske et ste-.. Jeg mener, hvis du altså vil hjælpe mig, uhm.. Jeg mangler et sted at være de næste to dage, og jeg.. ved ikke rigtig hvor at tage hen.." Jeg kiggede ned, og ventede spændt på et svar. Jeg kunne mærke Minki's øjne hvile på mig, og holdte derfor mine øjne nede. Han grinede let, "Selvfølgelig kender jeg et sted! Du kan jo bare bo hos mig."
Svaret kom bagpå mig, og jeg kiggede staks op. Han så glad ud, og lignede ikke en der jokede.
"Mener du det.. seriøst?"Jeg kiggede forvirret på ham, og ventede på ordet "joke" Men det kom aldrig. Han nikkede bare, og fandt nogle nøgle op af lommen, "Det er den røde nøgle. Du kan bare låse dig ind, får jeg er nok først hjemme om et par timer."
Jeg kiggede ikke længere på ham, men vente mig bare om, og gik. Hurtige skridt væk. Men alligevel endte jeg hos hans lejlighed. Helt uvidende om hvad jeg gik ind til. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...