DrEaM

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Igang
Siden Mio var lille har hun altid tænkt anderledes end andre. I starten var folk ligeglade, men da Mio fyldte 19 blev alting meget anderledes! Hun mistede alle sine 'venner', og blev sendt væk at hendes egne forældre. Mio havde i mange år prøvet at lede sine tanker væk, men uden held. Da hun så fyldte 15, begyndte det hele at blive for meget for hende, og hun ledte sine tanker ud i verden, efterfuldt at mange konsekvenser..

2Likes
4Kommentarer
390Visninger
AA

8. Hjælpeløs (7)

Vi sad længe i tavshed, inden han afbrød den, "Mit navn er forresten Minki, jeg fik vidst aldrig rigtig præsenteret mig selv. Hvad med dig?" Jeg lå lidt, bare og kiggede på ham, inden jeg så svarede, "Mit navn er Mio." Faktisk havde jeg bestemt mig for ikke at blive for tæt med ham, men det var allerede for sent. Han sad stadig, og holdte min hånd. Hans hånd var varm, og det føltes rart. Det var første gang i lang tid, at jeg havde været så længe sammen med den samme person. Jeg havde for det meste bare undgået længere samtaler, eller bare andre personer. "Lægen sagde du ville være okay, efter du har hvilet dig lidt. Så du kan faktisk godt tage hjem, hvis du vil." Han tog noget tøj frem til mig, og jeg stod ud af sengen. Han vidste mig hen til badeværelset, og bad mig gå ind og gøre mig klar. Jeg gik stille ind, og begyndte at klæde om. Tøjet var ikke det jeg var ankommet i. Det var helt nyt. Men hvor var mine tinge så? Mine nøgler, pung, og andre ting var i min taske. Uden mine nøgle, kunne jeg ikke komme hjem. Da jeg var færdig med at klæde om, stod jeg bare lidt og kiggede mig i spejlet. Jeg var ret bleg, og jeg havde det stadig ikke for godt. Men jeg havde ikke tænkt mig at blive, men mine nøgler var væk, så jeg kunne ikke komme hjem. Jeg gik ud til Minki igen, "Ved du hvor mine ting er?" Han så undrende på mig, og sagde så, " Dine ting? Altså dit tøj ligger lige her ovre, men du havde da ikke andet?" Han gik hen, og hentede mit tøj. Men rigtig nok, var det ingen taske, " Men jeg havde også en taske med mig. Mine nøgler og min pung var der i. Jeg kan ikke komme hjem uden dem.." Jeg følte mig ret hjælpeløs, men han tog bare min hånd, "Vi kan prøve at gå ned til receptionen, og spørger om de har set den." Han trak mig ud af værelset, og ned af gangen. Ikke længe efter var vi ved receptionen. Men som før. Ingen taske. Jeg så op på Minki. Han så lignede en der havde noget at sige. Efter lidt tid, hvor han havde stået og tænkt lidt, sagde han så, "Du kommer med mig så." Men hvad skulle det betyde? Han begyndte bare at gå, men min hånd i hans. Han gik ret hurtigt, og jeg havde svært ved at følge med. Han kiggede tilbage, og opdagede hvordan han trak mig, og at jeg ikke kunne gå hurtigt nok. Efter det satte så farten ned. Vi gik stille ved siden af hinanden, holdte i hånd. Vi nåede lejlighederne, og han stoppede så, "Kom. Du kan jo ikke komme hjem, så du kan være hos mig indtil i morgen. Så går vi til viceværten. Vi kan også gå til politiet, og spørger om de har fundet noget." Det lød som en god plan, ude over det med, at jeg skulle være hos ham. Bare os to i en lejlighed. Jeg så forvirret op på ham, men han smilede bare, og begyndte at gå. Hvad skulle jeg gøre? For jeg havde ingen andre steder at tage hen. Det var ikke frivilligt, men jeg fulgte ham. Hvad var det dog jeg lavede?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...