Dorothea

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 24 sep. 2013
  • Status: Igang
Dorothea er en pige på 17 år, som lever helt normalt liv som man gjorder i 1400-tallet. Men en dag kommer nogle mystiske mænd til hendes landsby. De leder efter en ny dronning til deres konge. Dorothea melder sig for at redde hendes familie, og skal nu mod sin vilje giftes med Kong Erik.

0Likes
1Kommentarer
452Visninger
AA

5. Familie hemmesligheder

Dorothea rejste sig langsomt, og kiggede på den sovende Erik. Hun havde fornemmelse at han holdte øje med hende.

Stille listede hun hen til døren, og kiggede tilbage på Erik igen.

”Godnat.” Sagde hun, med en hvisken, og åbnede stille døren.

Dorothea bevægede sig langsomt ned af gangen, og nærmede sig mere, og mere døren forenden af gangen.

Hun stod med lukkede øjne nogle sekunder. Så åbnede hun døren.

Dorothea fik et sæt, da døren begyndte at larme. Det lød næsten, som en bjørns mave.

”Indtil videre går det da fint.” Sagde Dorothea stille til sig selv.

Der var helt mørkt inde i rummet, men da hun havde gået lidt længere ind kom nogle lys frem.

Det lignede en grotte på en eller anden måde.

”Nå, jeg tror det er den der vej.” Sagde hun, og pegede ned af en lang mørk gang. En lang gang, som ingen vidste hvor ville ende.

Nogle små skridt, og små vejrtrækninger var det eneste Dorothea kunne få frem.

Pludselig kom en lille dør til syne, og Dorothea listede forsigtigt hen til døren.

Bare den ikke larmer tænkte Dorothea, og åbnede stille den, og heldigvis larmede den ikke.

”Pyha.” Sagde Dorothea, og gik ind.

 

 

Et lille rum, med lysene fakler rundt omkring. Nogle store bogreoler, med masser af støvede bøger, og et skrivebord i midten. Der var masser af papirer på skrivebordet, som var krøllet og nogle som ikke var krøllet.

”Det ligner et gammelt kontor af en art.” Sagde Dorothea til sig selv, og kiggede nysgerrigt ned, på de mange papirer på bordet. 

”Det handler bare om en gammel strid.”

Dorothea vendte sig forskrækket om, og mødte Eriks blik.

Nogle sekunder gik igen.

”Hvad for en strid?” Spurgte Dorothea, mens hun kiggede dybt i Eriks øjne.

”Jeg har en storebror, og da han fik at vide at han ikke blev konge over krystal byen, blev han rasende. Vores forældre ville ikke ha det skulle ende ligesom ham selv, og hans bror. Så de gav også ham et slot.

Men i stedet for at lave et fredeligt kongerige, ligesom det her. Så lavede han en kæmpe hær, og vi var så i krig.” Sagde Erik, og kiggede på Dorothea, som tydeligt kunne se at der var mere. Hun nikkede stille til ham.

”Han tabte, og jeg har ikke hørt noget fra ham siden.” Erik kiggede ned på de mange papirer, og tog et af dem op.

”Er der andre problemer i din familie?” Spurgte Dorothea, og tog hans hånd, som holdte papiret. Erik tøvede lidt, men forsatte så.

”Der går rygter om at min onkel Josef, og min storebror Michael, har slået sig sammen, men det tror jeg ikke rigtig på.” Sagde Erik, og kløede sig i håret.

Pludselig så Dorothea et brev, som hun tog op, og læste.

”Hvem er Colin?” Spurgte Dorothea. Erik kiggede på papiret, og begyndte stille læste op.

Prins Colin, ankommer til Thorms by.

.”Det er min lillebror.” Svarede Erik.

”Har du også en lillebror?” Spurgte Dorothea.

”Ja, og en lillesøster.” Sagde Erik, og tænkte at hun sagtens kunne få det at vide, når de var i gang med alt det der familie halløj.

”Okay, tilbage til det med din onkel, og storebror. Jeg så jo at du var i fare, og du sagde at rygterne siges at din storebror, og onkel har slået sig sammen. Måske er det ikke noget rygte.”

Erik rystede på hovedet. Idet samme tændte et lys fra Dorothea. Hun begyndte hurtigt at rode rundt i papirerne på skrivebordet.

”Hvad leder du efter?” Spurgte Erik, og kiggede nysgerrigt på Dorothea.

”Jeg leder efter et kort over England.”

”Ligesom det her.” Svarede Erik, og holdte et meget gammeldags kort op.

Uden at sige noget tog Dorothea det ud af hans hånd.

”Der er Thorms by.” Sagde Dorothea, og kiggede på Erik.

“Ja og?” Erik kiggede usikkert på Dorothea.

”Og jeg tager af sted.” Svarede Dorothea stolt, men Erik rystede på hovedet.

”Det kan du ikke. Vi skal giftes i morgen.” Erik så hvordan Dorotheas smil forsvandt.

”Men hvorfor skal jeg giftes med dig. Altså du er fin, men jeg har ikke den følelse.

”Så prøv at stoppe mig.” Sagde Erik blidt.

Han stod lige foran mig. Hans hoved rørte mit, og det var som om at en rose fløj med mig over vandet. Pludselig faldt jeg af rosen, men jeg faldt ikke rigtigt. Det var som om at jeg ikke kunne nå jorden. Det hele forsvandt. Han forsvandt fra mine læber.

 

 

 På vej ud af rummet holdte han mig i hånden. Det føltes dejligt, men en vrede i mig boblede også.

”Du må gerne tage til Thorms by, men ikke i morgen.” Sagde Erik, og låste døren efter sig.

”Det lover jeg.” Svarede Dorothea med et smil.

Da de kom tilbage til værelset, sad de og talte næsten hele natten, men de vidste godt, at de havde en stor dag i morgen.

Altså ikke kun for dem, men også for hele kongeriget.

Nemlig deres bryllup.

”Erik sover du?” Spurgte Dorothea stille.

”Ikke længere” Svarede Erik træt.

Dorothea vendte sig pinligt om.

”Det gør ikke noget.” Sagde Erik.

Dorothea kiggede på ham, med et lille uskyldigt smil.

”Dorothea, hvordan er din familie?”

Dorothea rømmede sig lidt.

”Tjo, det er jo bare min mor, far, storebror, og mig.” Dorothea kiggede ned i gulvet, og prøvede at holde nogle tårer tilbage. Men Erik fangede hurtigt hendes blik, og så de tårer der var på vej.

”Rolig. Du skal ikke græde.” Erik lagde armen om hende, men det så ikke ud som om at det virkede. Dorothea begyndte at små græde, og hun ikke gøre noget ved det. Tårerne kom bare, og de blev ved.

Erik nussede hende stille på ryggen, og nynnede noget af en sang, som Dorothea hurtig genkendte. Hun stoppede med at græde, og vendte sig om mod Erik. Så hun så lige i øjne på Erik.

”Hvor kender du den sang fra?” Spurgte Dorothea, mens hun tørrede nogle tårer væk, med sin ene hånd.

”Min mor spillede den for mig.” Erik smilede til hende, og så nogle tårer komme frem igen, på Dorothea.

”Det skal nok gå.” Sagde Erik, og kyssede hende på kinden. En varme kom frem i Dorotheas kinder.

”Lad os sove.” Sagde Erik, og lukkede øjne.

Dorothea vendte sig om, og kiggede lige ud af vinduet, med et suk.

”Hvorfor mig?” Spurgte Dorothea ud i den blå luft.

Så kom trætheden tilbage til hende, og et gab var på vej, kunne hun mærke.

”Sikke en dag, og sikke en nat.” Sagde Dorothea med et smil.

Så lukkede hun øjne, og lidt efter faldt hun i søvn.

 

 

                                           

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...