Situation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 24 sep. 2013
  • Status: Igang
Den situation hvor man..
Bare læs historien. Og så vil du forstå c(:

0Likes
0Kommentarer
134Visninger

1. -Troubles-

Sometimes you have to be your own hero.

Because sometimes the peoples you cant live without.

Can live without you.

-Nanna B. L.

 

Hurtigt og forsigtigt, åbner jeg den lille slidte hoveddør ind til vores hjem. 

Min mor er ude af syne og det samme er min søster. Jeg smider mine blå sneakers i entreen, og fortsætter ind imod køkkenet, som en ren dags rutine åbner jeg vore lille skab og finder posen med chips samt lidt salsa dyb. 

 Det er en slags delikatesse hjemme hos os men ingen ved jeg tager det som jeg nu gør.

Jeg når dårligt nok at sætte mig i stolen før døren går op, og min mor træder ind med min bror lige i hælene. Posen er væk med det samme og det eneste der kan høres er lyden af hulk.

Forestil dig at bo i en familie der ikke tager sig af hindanden og kun tænker på sig selv.

Hvis du tænker over sådan en, tror jeg det er vores på n prik. Den eneste der kan være en slags optimist her hjemme er min bror. Men vi er vandt til at hun græder. Det har hun gjort lige siden skilsmissen med min far. 

 Der efter mødte hun e ny mand der viste sig at være en der tog pis på hende. En der bare var ude efter penge.. Nu har vi ingenting og vi lever af nudler til en krone fra Fakta. Vi har før boet i en af de større ghettoer og det tager hårdt på vores familier.

Normalt drukner jeg min sorg i mine venner, men nu da jeg ike har nogle er det ligesom lidt svært! 

 Min søster går til sykolog og har problemer med sit sind. Og min bror fortæller en masse shit til komunen der gør vi måske skal tvangsfjernes. Så det er mit liv. En ordentlig omgang shit med ekstra shit. Mine tanker bliver afbrudt af et råb. '' Nanna kan du komme ned med din madkasse nu?" min mor overdriver som om det er verdens undergag men jeg lader bare som om jeg ikke lagde mærke til det og skruer højere op for den musik jeg sider med i ørerne lige nu. Tunge bump lydes op af trappen et par minutter efter og min mor smækker døren op, og råber et eller andet utydeligt, hvorefter hun river mine høretelefoner ud af ørerne på mig.

Jeg kigger fornærmet på hende men det bliver til et angst blik da en smærte pludselig rammer min kind. Det er det samme  hver dag, og det vil det sikkert være resten af mit fucking liv.

Jeg ser bogstavelig talt rødt da hun forlader huset kort efter. Jeg tager et kig ud af det lille loft vindue der er på mit værelse og opdager at det til syneladende ikke regner. 

Hurtigt som vinden er jeg ude af døren og søger mod den nærmeste taxi der kan køre mig til den nærmeste havn. Men i stedet løber jeg lige ind i skolens klike. Den med alle de seje der tror de er noget. Jeg kigger forfærdet på dem og de kigger drillende på mig inden jeg mærker et slag i baghovedet som gør alting bliver mørkere og mørkere og lidt efter er det næsten helt sort. Selvom jeg føler smerte tager jeg et fast greb om min kniv, og slynger den lige mod den der slog mig. Jeg taber kniven og hører løbende skridt og politi biler der løber efter kliken. De går i niende klasse og er omkring sytten år. Da jeg falder til jorden kan jeg ikke andet end bare at give slip på alting. Jeg ligger bevidstløs, men har stadig en svag hørelse af ambulancer og menneske råb. Et øjeblik tror jeg alt håb er ude, men da jeg så slår øjnene op og ser min mors klare øjne, bryder jeg ud i gråd og omfavner hende med stor glæde. 

Men det er så det. En fra komunen kommer ind og jeg ser med det samme den familie der vinker til mig i baggrunden...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...