The dark thoughts of a quiet girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 9 dec. 2013
  • Status: Igang
One shots - om en følelse der er så forfærdelig at jeg slet ikke kan forestille mig den.
Om en følelse jeg aldrig håber jeg kommer til at føle, og som jeg ikke engang ville ønske for min værste fjende.
Om et alt for tidligt og uventet farvel.

Jeg er IKKE fuld af selvhad eller andet, jeg er faktisk godt tilfreds med mit liv so far. Don't worry ^^

5Likes
44Kommentarer
565Visninger
AA

6. Skyggeshow

Gaderne er næsten tomme, og jeg kan tydeligt høre de tørre, brune blade flyve rundt.
Himlen bliver mørkere, og jeg begynder at kunne se min ånde for mig, hvid og kold.
Mine hænder prøver at finde varme i de kolde lommer, men det hjælper ikke.
Jeg fisker en smøg frem fra en næsten tom pakke, og prøver at tænde den med rystende hænder. Jeg klikker flere gange på lighteren, men der er ikke meget gas tilbage i den.
Jeg bliver mere og mere irriteret, for hver gang jeg prøver at tænde den, og til sidst føltes det som om jeg skal skrige. Først der smider jeg både lighter og smøg efter en rotte, der hvinende løber mod en bunke skrald inde i en gyde til venstre.
Jeg trækker vejret tungt, bider tænderne sammen og prøver ikke at skrige af frustration.
Jeg har virkelig brug for en smøg lige nu.
Jeg hører forsigtige skridt bag mig, og vender mig om, uden at få det til at se ud som om jeg er alt for skæmt.
Der er ingen bag mig. Måske er jeg bare træt, har bildt mig det ind. Et øjeblik tænker jeg, at det ville være vildt sejt, hvis jeg havde fået overnaturlig hørelse, og kunne høre en eller anden langt væk, men da lydene af de forladte blade ikke kradser i ørerne, opgiver jeg tanken og går videre. Jeg løfter mine hænder op til ansigtet og ånder ind i dem, hvilket giver varme til både hænder, næse og mund i et kort øjeblik.
Da jeg passerer en gadelygte, kan jeg tydeligt se en skygge der hæver sig over mig.
Det er ikke min egen. Den er der også, men den er mindre og rystende, mens den anden er høj, rank og med armene strakt ud efter min.
For første gang i lang tid har lyst til at skrige, og så kan jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...