Drømme verdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 24 sep. 2013
  • Status: Færdig
Nicole drømmer meget, både mens hun er vågen og mens hun sover. Hun tænker tit over hvor det er sindet er når man drømmer, men har hun virkelig lyst til at finde ud af det?

Jeg skrev denne historie i 6.klasse så der kan godt mangle en del tegnsætninger, og være mange stavefejl. Håber i nyder den alligevel.

1Likes
6Kommentarer
471Visninger
AA

7. Slutningen

Kampen varede i mange minutter, og jeg kunne mærke følelsen af træthed, overvælde både min sind og min krop. Til alt held kunne jeg også mærke at Melissa også begyndte at blive træt, og at jeg rent faktisk var ved at vinde. Jeg brugte en sidste kraftanstrengelse, der kom bag på både mig selv og Melissa, og med det opstod der igen en kraftig vind som denne gang kom ud af mig. Denne her gang skreg den også bare. Meget højt faktisk. Vinden blev nærmest til en tornado, der hvirvlede rundt i kirken. Og den blev hele tiden mindre og mindre. Lige inden den forsvandt helt, kom den med lynende hast over til mig, og nærmest opslugte mig, så jeg stod inde midt i tornadoen. Så lød der en høj stemme, som rungede gennem hele kirken, og var så høj at jeg blev nødt til at holde mig for ørerne, men alligevel kunne jeg tydeligt høre hvad stemmen sagde. ”Det kan godt være du er sluppet af med mig, men jeg vil påføre dig noget som du aldrig vil slippe af med, og som altid vil forvolde dig stor smerte!” råbte den. Og med de ord følte jeg en ekstrem smerte på min venstre arm og der dukkede en kulsort tatovering op, som lignede en lænke der gik hele vejen som gik hele vejen rundt om overarmen, og som gjorde forbandet ondt. Så forsvandt vinden. Og rummet sammen med det. Tilbage stod jeg i det mørke som jeg var begyndt i. Nu kunne jeg måske endelig vågne op fra det her elendige mareridt. Og jeg fik ret. Sekunder efter begyndte det hele at dreje rundt virkelig hurtigt, og der lød en masse glad jublen fra de ånder der havde været fanget, og som nu var blevet sluppet løs. Så så jeg dem. De kom løbende i en kæmpe flok lige forbi mig, og de blev ved med at løbe til de forsvandt, og det igen blev helt mørkt. Så hørte jeg en stemme kalde på mig. Det var min mors stemme. Da det gik op for mig at jublede jeg indvendig. Jeg kunne huske mit liv almindelige igen! Så åbnede jeg øjnene, og så mit mors ansigt der kiggede bekymret på mig og spurgte om jeg havde det bedre nu. ”Jeg har det helt fantastisk,” svarede jeg bare, og det gik op for mig at det passede. Jeg var endelig vågnet op fra det forfærdelige mareridt, og alt var tilbage ved det gamle. Men så mærkede jeg et jag af smerte på min venstre overarm. Jeg kiggede ned og så en sort tatovering formet som en lænke! Med et vidste jeg at jeg altid ville føle smerte på stedet med tatoveringen.

Der er nu gået 14 år, siden dengang jeg havde en lidt for realistisk drøm. Det vil sige at jeg er 27 år nu. Jeg fik ret med arret på min arm. Smerten stoppede aldrig men jeg har efterhånden vænnet mig lidt til den så nogen gange med lidt held kan glemme den i bare 10 min. hver gang nogen har spurgt om den har jeg bare svaret at historien om hvordan jeg fik den var ligesom en drøm, og at de aldrig ville tro på mig. Efterhånden lod folk helt være med at spørge. NU har jeg så få skrevet historien ned, men jeg forventer ikke at folk vil tro på mig, så jeg skrev ikke helt sandheden om at Melissa nu er helt væk. Hun forsvandt aldrig helt, så hvem ved om hun nogensinde vil hente mig derind på den måde igen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...