Drømme verdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 24 sep. 2013
  • Status: Færdig
Nicole drømmer meget, både mens hun er vågen og mens hun sover. Hun tænker tit over hvor det er sindet er når man drømmer, men har hun virkelig lyst til at finde ud af det?

Jeg skrev denne historie i 6.klasse så der kan godt mangle en del tegnsætninger, og være mange stavefejl. Håber i nyder den alligevel.

1Likes
6Kommentarer
466Visninger
AA

6. Melissa

Langsomt satte jeg nøglen i nøglehullet, og drejede den rundt. Den passede! Så snart jeg havde låst op svang døren op på knirkende hængsler, og helt uden at man rørte den. Jeg trådte tøvende ind i kirken. Var det her mon en god ide? Jeg var ikke sikker men så tog jeg mig sammen og gik et par skridt frem til jeg stod lige midt i kirken. Jeg vendte mig rundt og kiggede op mod alteret. Der var nogen. Eller noget. Jeg var lidt i tvivl for det lignede et menneske, en kvinde helt præcist, men hun var nærmest gennemsigtig. Lidt lige som et spøgelse. Det værste ved den spøgelsesagtige kvinde var øjnene. De stirrede direkte på mig, som om det var mig der var den unormale. Lige pludselig gik hun et enkelt skridt frem mod mig. Kun et enkelt skridt, men det virkede som om hun kom lige så langt som man plejer at gøre på ti skridt. Hun tog endnu et skridt og så stod hun lige foran mit ansigt, og man kunne tydeligt se det skræmmende smil der spillede på hendes læber. ” Nå nå, så kom du endelig Nicole,” sagde hun. ”Jeg har ventet på dig et stykke tid.” ”Hve-hvem er du og hvor kend-kender du mit navn fra?” svarede jeg stammende. ”Nårh ja, jeg har holdt øje med dig så lang tid, at jeg helt glemte at du ikke kender mig. Mit navn er Melissa,” sagde hun. ”Og ved du hvad nu skal jeg fortælle dig en ting. Jeg har holdt øje med dig siden du var fem år gammel.  Du ejer simpelthen den perfekte krop for mig. En evig krop. Ser du, jeg er, eller rettere sagt var, en fangen ånd. Lige pludselig en dag faldt jeg i søvn og kunne ikke vågne igen. Jeg var fanget her indtil alle dem i den anden verden opgav mig, og jeg døde. Men jeg ville ikke dø. Jeg ville leve, og det vil jeg stadigvæk, så jeg tog andre af de fangnes kroppe, men de er alt for svage, fordi de alle sammen er døende i den anden verden, så mens jeg bruger deres kroppe, sygner de langsomt hen til de forsvinder helt. Men du er anderledes. Lige siden du var lille, kom du herind konstant, og siden da har jeg holdt øje med dig.” Hun holdte en lille pause inden hun fortsatte. ”Din krop er anderledes. Den vil ikke forsvinde. Den vil vare ved. Jeg ved ikke hvorfor, men det vil den. Så jeg har brugt alle disse år på at samle hundredevis af sind og fange dem herinde, så jeg kunne bruge deres kræfter til at trække dig herind. Og i dag lykkedes det. Og nu vil din krop blive min, og så skal alle få at føle hvordan det føles at være fanget herinde!” og med de ord var der ind stærk vind der kom ud fra den gennemsigtige kvindekrop, som kort efter forsvandt helt. Vinden hamrede lige ind i min mave og jeg følte en enorm smerte, men så forsvandt alle mine følelser, og blev erstattet af en tomhed. Så snerrede jeg: ” Hmmm det var lettere end jeg troede. Du kom ikke med nær så megen kamp, som jeg havde forventet.” Men så tænkte jeg inde i mig selv, med den lille rest af min egen tankegang der var tilbage, at det her ikke kunne ske. Det var alt sammen bare en drøm, men jeg vidste at selv i drømme ville jeg ikke finde mig i at nogen overtog min krop. Og med de tanker begyndte kampen om pladsen til et sind i min krop. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...