Drømme verdenen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 24 sep. 2013
  • Status: Færdig
Nicole drømmer meget, både mens hun er vågen og mens hun sover. Hun tænker tit over hvor det er sindet er når man drømmer, men har hun virkelig lyst til at finde ud af det?

Jeg skrev denne historie i 6.klasse så der kan godt mangle en del tegnsætninger, og være mange stavefejl. Håber i nyder den alligevel.

1Likes
6Kommentarer
456Visninger
AA

4. Kirken

Jeg havde gået i lang tid nu, men det føltes ikke som om jeg var kommet nogen steder. Det eneste resultat der var kommet indtil videre var at mine ben var fuldstændig smadrede og det føltes som om jeg ville kollapse hvis jeg gik mere. Underligt at man også kunne have det sådan i drømme. Jeg ville egentlig gerne holde en pause, men noget sagde mig at jeg ikke burde. Måske var det bare fordi at jeg egentlig gerne hurtigt ville komme til slutningen på det her mareridt. Jeg havde lidt den følelse som man så tit får når man ser gyserfilm. Man vil gerne have at den slutter så hurtigt som muligt, men man kan ikke slukke fordi man gerne vil have slutningen med. Det der gjorde mest at jeg gerne ville slutte mareridtet meget hurtigt var egentlig ikke så meget alt det som mange andre ville have fundet skræmmende, som de sorte ravne, de døde træer og gravstenene der af og til dukkede op ved siden af stien, nej, det var mere det at jeg snart ikke kunne huske mere fra den virkelige verden. Jeg kunne knap nok huske hvordan jeg selv så ud eller hvor gammel jeg var, og selv i drømme er det altså lidt skræmmende. Jeg gik lidt mere og snart kunne jeg se noget i det fjerne. Det lignede lidt. En kirke? Jeg begyndte at løbe. Der var noget ved den kirke der nærmest trak mig hen til den, og kort efter stod jeg foran den store port der førte ind på kirkegården.

 

Jeg stod foran den store port og kiggede ind mellem tremmerne. Nu hvor jeg rent faktisk stod her virkede det meget mere skræmmende end da jeg var løbet hen til det så hurtigt jeg kunne. Endelig fik jeg taget mig sammen og gik ind. Porten gik op med en høj knirken der brød den ellers larmende stilhed. Jeg listede, spørg mig ikke hvorfor eftersom der ikke var et øje at se i miles omkreds hen til kirken, hvor jeg prøvede at åbne døren. Til min store frygt gik det op for mig at den var låst! Jeg kiggede lidt på nøglehullet og så at det var meget stort. Sådan en stor nøgle ville være svær at gemme, så jeg kiggede lidt omkring på kirkegården. Jeg var hele tiden fyldt af frygt for at der skulle dukke en zombie eller sådan noget op lige ud i det blå, så jeg kiggede også efter zombier samtidig med at jeg ledte efter den forbistrede nøgle. Et øjeblik efter blev det bare endnu værre. Der kom en tyk tåge rullende ingen steder fra, og det blev svært at se mere en 2 meter frem. Kort efter så jeg en åben gravplads, og jeg gik hen til den. Til min store forfærdelse var der en kiste dernede som også var åben. I kisten lå der en lille pige i en fin hvid sommerkjole. Hun var så småt begyndt at rådne, men ikke så meget at man ikke stadig kunne skelne ansigtstrækkene. Uheldigvis blev det værre endnu. Den lille pige holdte godt fast i nøglen med hendes højre hånd! Det betød at jeg ville være nød til at gå ned i graven og røre ved hende! Nu var det lige før at jeg blev ligeglad med slutningen af drømmen. Jeg prøvede at nive mig selv meget hårdt i armen, men til min rædsel vågnede jeg stadig ikke op. Jeg begyndte at frygte at jeg kun ville vågnede hvis jeg gennemførte det her. Jeg sank en klump. Jeg var nød til at gøre det. Jeg hoppede forsigtigt ned i graven og gik stille over til kisten. Jeg kiggede væk og tog den lille piges hånd, og prøvede at få hendes fingre til at give slip på nøglen. Det gik nemmere end jeg havde troet. Den lille piges hånd åbnede sig uden besvær, og jeg tog nøglen, hoppede op af graven og så gik det hen af mod kirken så hurtigt som tågen og mine værkende ben nu tilladte mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...