Saving Fame - 1D + JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Igang
I denne historie møder vi fem superhelte, der skal opklare mysteriet, om hvorfor Justin Bieber, One Direction og Robert Pattinson er forsvundet på mystisk vis. Men hvad nu hvis der kommer følelser i klemme, og de fem teenagepiger kommer i dilemma?

5Likes
6Kommentarer
459Visninger
AA

3. Sov trygt

Kapitel 2: Sov trygt

Pigerne var lige ankommet til Rumænien, hvor de kendte efter sigende skulle være kidnappede. Kristiane og Emmilie havde betalt for et hotel, hvor de kunne overnatte, mens de opklarede mysteriet. Pga. finanskrisen var de nødt til at spare på luksussen, og dette betød, at pigerne boede på et lille gadehotel i Bukarest. Det var småt og havde ingen charme over sig, og derfor faldt det ikke i pigernes smag. Kat rynkede fornærmet på næsen, da hun så det lille værelse. ”Hvor skal vi sove?! Der er jo kun to dobbeltsenge og kun én enkelseng, og den består af en gammel madras!” råbte hun. ”Da jeg var på enkeltmission i Ecuador, var det altså langt værre! Jeg sov på det hårde gulv,” sagde Inna pralende. ”Hvor slemt kan det blive?” svarede Alisa med en optimistisk tone. Men det blev værre, meget værre.

Om natten lå Kat i en af dobbeltsengene ved siden af Sophie. Sophie havde mareridt og rykkede vildt på sig. Sengene knirkede, og Kat frygtede, at den ville gå i stykker. Udenfor kunne hun høre biler køre frem og tilbage. Nu blev det for meget, og lige meget hvor hårdt hun prøvede, kunne hun ikke falde i søvn. ”Jeg kan altså ikke klare det mere!” råbte Kat op. Alle begyndte at vågne med et set. ”Jeg har brug for min skønhedssøvn, hvis jeg skal møde de berømtheder! Hvad vil de lige tænke om mig?!” råbte hun. De resterende fire piger kiggede undrende på hende, og Lou fandt hendes brokkeri besynderligt. ”Du siger da ikke, at du faktisk interesserer dig for berømthederne? De er jo bare en del af vores mission. Vi kommer aldrig til at se dem igen,” sagde Lou. ”Ja, hvis vi da overhovedet finder dem,” svarede Sophie. Alisa rynkede panden. ”Kunne vi ikke diskutere dette i morgen? Jeg er også træt!” svarede Alisa og lagde sit hoved på sin pude.

Det føltes som om, at mørket varede en evighed. Det gjorde det svært at orientere sig ordentligt. De anede ikke, hvor de var henne. Det måtte være tre dage siden nu, eller var det bare fordi, det føltes sådan? Kælderen - hvis det overhovedet var en kælder - var mørk, og der lugtede af mug. De mørke krøllede lokker hang ned i panden, og blodet klistrede det fast. Hans mund var tør og hans læber sprukne. Han var efterhånden blevet så desperat, at han havde taget mod til sig til at råbe op. ”Luk os nu fri! Hvad er du ude på?!” sagde han med en hæs stemme. Han slog mod tremmerne for at se, om de gav sig, men det gjorde de selvfølgelig ikke. ”Drop det dog,” mumlede en stemme fra mørket. ”Det virkede ikke sidst, og det virker ikke nu,” sagde en anden stemme fra samme retning. Savnede folk dem måske? Hvorfor var der ingen, der havde forsøgt på at opsøge dem? Og hvor var de mon henne? De havde bildt sig ind, at de stadig var i Californien. Men set nu de var langt væk, var det klart, at folk ikke havde prøvet at hjælpe dem. Harry rystede på hovedet og kiggede over på de andre drenge. Ville de mon nogensinde komme ud derfra og tilbage til prisuddelingen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...