Saving Fame - 1D + JB

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Igang
I denne historie møder vi fem superhelte, der skal opklare mysteriet, om hvorfor Justin Bieber, One Direction og Robert Pattinson er forsvundet på mystisk vis. Men hvad nu hvis der kommer følelser i klemme, og de fem teenagepiger kommer i dilemma?

5Likes
6Kommentarer
525Visninger
AA

2. Klar, parat, fuld fart!

 

 

 

Alisa sad midt i en biologitime og kedede sig gevaldigt. Det var to lange lektioner, og hun ville helst være fri. Genetik interesserede hende ikke spor. Hun prikkede hul i sit papir med sin blyant for at holde sig selv vågen. Kunne det blive mere kedeligt? Idet samme begyndte hendes armbåndsur at vibrere. Dette kunne kun betyde to ting: Enten ville Kristiane og Emmilie, hendes to chefer, gerne have kaffe, eller også skulle hun rent faktisk på en mission igen. Det var tre måneder siden hendes sidste mission, og hun manglede spænding i sit liv. Hun gik langsomt ud på gangen og lukkede klassedøren nænsomt. Hun kiggede sig tilbage over skuldrene for at sikre sig, at hun var alene. Det var hun. Hun trykkede på knappen, der ville teleportere hende til hovedkvarteret. Den kedelige skolevæg blev mere utydelig, og hovedkontoret med sine mange computere med det store maleri af Monet, der hang på væggen, tonede frem. For første gang i lang tid så hun sine medagenter, men der manglede vist en. Kat kom styrtende ind af døren med et Starbucks-krus i hånden. ”Undskyld, men jeg havde noget, der var totalt vigtigt!” råbte hun og stillede sig ved siden af sine fire kolleger. Kristiane og Emmilie drejede om på deres stole og nikkede til Kat. ”Har du nu mistet dit armbåndsur igen?” spurgte Kristiane roligt. ”Ja, men der var en meget god grund. Jeg kan ikke holde mig vågen uden min kaffe! Og uret passer ikke til mit outfit,” svarede Kat. ”Vi kender alt til følelsen. Vi kan heller ikke klare en morgen uden kaffe,” svarede Emmilie og rakte ud efter sit krus. Inna var efterhånden blevet træt af at vente. ”Jeg kom ikke her for at høre om jeres kaffevaner!” sagde hun og kastede med sit lange røde hår. ”Ja, ja. Tag det nu roligt,” svarede Kristiane med en stadig rolig tone. Inna gav et hånende smil og rullede med øjnene. Emmilie rejste sig op og udleverede papir, hvor der stod noget data om mission. Kat rykkede hovedet tæt på Sophies. ”Læser du ikke højt? Det er jo så langt, og du er så klog,” spurgte Kat. ”Hovedsagen er, at nogle berømtheder er blevet kidnappet, og I skal redde dem, inden det er for sent. Vi kender ikke til skurkens tilholdssted, men vi har hørt, at det er i Rumænien. Det handler om One Direction, Robert Pattinson og Justin Bieber,” sagde Kristiane. ”Men jeg havde ellers planlagt et salonbesøg, og det ville komme i vejen!” sagde Kat. ”I kender jo vores motto,” svarede Emmilie. Alle agenterne sagde i kor: ”Mission før alt andet”. ”Men hvordan skal vi klare det helt alene?” spurgte den søde agent, Lou, og kiggede spændt, da Kristiane hentede kufferterne. De plejede altid at få en kuffert hver, og i den var der et indhold, der kunne hjælpe dem på missionen. På samme tid åbnede de deres nye kufferter, der indeholdte en ny stram dragt, der kunne være dem til hjælp. ”I lommerne er der flere ting, men der er ingen tid at spilde. Vi ses, piger!” sagde Emmilie og sendte dem af sted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...