Noveller

En samling af noveller, oneshots og andre ting jeg har fået samlet gennem de sidste par år

2Likes
0Kommentarer
448Visninger
AA

4. Succes

Jeg har gjort det! Jeg har virkelig gjort det. Jeg står bare og stirrer lige ud i luften. Foran mig ligger den lille fugl. Død. Jeg samler forsigtigt det lille lig op. Jeg mærker varmen stige op fra mine fødder og bevæge sig helt ud i mine fingerspidser. Jeg lukker hænderne og koncentrerer al min energi om min opgave. Det føles, som om tiden står stille. En varm hånd lægger sig på min skulder. Jeg vender hovedet og stirrer lige ind i to midnatsblå øjne. Smukke, midnatsblå øjne. Han smiler til mig. ”Er du okay…?” Jeg træder et skridt væk fra ham, og den hånd han havde på min skulder, falder ned. Jeg nikker og vender så tilbage til min opgave. ”Hvad er det?” spørger han og peger på mine sammenlukkede hænder. Jeg kan mærke det hobe sig op inden i mig. Holder han dog aldrig op? Jeg ryster på hovedet og går yderligere 3 skridt væk. Han skal ikke se fuglen.  Der er stille. Han må være gået igen. Denne gang sætter jeg mig ned. Varmen strømmer ind i min krop og ud i mine hænder. Kom nu. Hvis jeg kan trække sjælen ud af fuglen, må jeg da for fanden også kunne skubbe en anden ind i den!? Frustrationen strømmer gennem min krop. Med et pludseligt udbrud af følelser, strømmer sjælen ind i det lille dyr.

Jeg står bare og iagttager hende. Ser hvordan hun koncentreret kniber øjnene samen. Og så, som om noget har slået hende, bevæger hun sig baglæns. Der hvor hun før sad ligger nu en lille fugl.  Hun smiler. Man kan se sejren lyse ud af hende. Så lyser hele scenen op. I lang tid er der bare lyst. Så trækker lyset sig sammen om den lille fugl. Dens krop vokser. Udvider sig til noget, der er meget større. Den springer op luften og slår et par storslåede vinger ud. Den lyser. Jeg opdager ikke, at jeg ikke længere står skjult. Fuglen vender sig mod mig og udstøder et skrig. Det sidste jeg ser, inden den farer lige mod mig, er hendes ansigt. Hun råber. Om det er til mig eller fuglen, finder jeg aldrig ud af, for i samme øjeblik rammer den mig. Alt bliver opslugt i et hav af flammer.

Jeg havde ikke set ham. Jeg troede virkelig, at han var gået. Jeg ser, fuglen farer lige mod ham. Jeg råber både til den og ham. Men det er for sent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...