Noveller

En samling af noveller, oneshots og andre ting jeg har fået samlet gennem de sidste par år

2Likes
0Kommentarer
419Visninger
AA

6. At Leve Livet

Lyset i loftet blinker og går så ud. Fra bag dørene høres skrig, jamren eller stille klynken. Lydene ville få en vær til at skynde sig væk, men man vænner sig til det. Med tiden lærer man at ignorerer dem. Både lydene, lugtene og de følelser de river op i en. Bag døren for enden af gangen strømmer dog helt anderledes lyde ud. Lydene fra en strand. Måge skrig, bølger. Hvis man bliver stående længe nok, hører man også stemmerne fra glade børn, eller deres forældres bekymrede ord. Men de færreste når den dør. Jeg har set det. Med tomme blikke og tunge skridt vandrer de ned af gangen. Hele deres opmærksomhed er rettet mod døren for enden, men de når den aldrig. Aldrig. En anden dør åbner og trækker dem ind. Skrigene kæmper de imod, indtil de indser, at det ingen veje fører hen. Det er deres straf. De kan ikke hjælpes. Hvor gerne jeg end vil, kan de ikke høre mit råb eller mærke min berøring.

Jeg vandrer ned ad gangen. Har den overhovedet en ende? Det mørke gulv og de sorte vægge virker ikke ligefrem betrykkende. Og så er der dørene. De er høje, smalle, og nogle mangler håndtag eller brædder. Jeg kan ikke huske, hvor jeg kom fra, eller hvorfor jeg befinder mig i gangen. Jeg går og går. Endelig. 100 m længere fremme. En stor hvid dobbeltdør. Jeg sætter i løb. Jeg griber ud efter døren. I samme sekund mine fingre rør håndtaget, forsvinder det.  Jeg synker sammen op af døren. Da jeg rammer gulvet, strømmer det hele tilbage. Hvorfor jeg er der, hvem jeg er og hvad jeg har gjort. Minder om min familie, mine venner. En tur på stranden med venner. En hyggeaften med familien. Hele mit liv. Jeg vil græde, men der falder ingen tårer. Jeg lukker øjnene. Ansigter, steder, selv genstande. Jeg kan pludselig huske alt. Scenerne skifter. Denne gange er det ikke glade ting jeg ser. Skænderier, folk der græder og begivenheder på den forkerte side af loven. Jeg åbner øjnene. Jeg er ikke længere i gangen. I stedet sidder jeg på gulvet i et stort tomt rum. Nej, ikke helt tomt. På gulvet, en halv snes meter fra mig, ligger et stykke papir. Jeg tager det op. Der står kun tre ord. At. Leve. Livet. Jeg læser ordene igen og igen. Pludselig er jeg tilbage i gange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...