Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

71Likes
26Kommentarer
13407Visninger
AA

6. Kapitel 6 : Resten af aftenen

Louis og jeg forlod først legeland langt over midnat. Efter vi havde kysset havde vi fortsat med at løbe rundt og opføre os tossede. Efter en lang aften med fangeleg og gemmeleg var jeg blevet mega træt. Med alt det vi havde lavet i dag, skulle man næsten tro at Louis vidste, at jeg havde haft en træls barndom, og det her var en måde at gøre det godt igen.
Da vi var kommet tilbage til min lejlighed, fulgte Louis mig hen til døren, mens han holdte godt fast i min hånd, som om han troede jeg ville løbe væk. Jeg fandt min nøgle i lommen og skulle til at læse mig ind og sige godnat, da han med en glidende bevægelse trak mig ind til sig.
”Prøv at se månen.”
Jeg kunne næsten ikke få mig selv til at kigge væk fra hans ansigt, men gjorde som han sagde og kiggede op på den smukke fuldmåne. Himlen var skyfri og havde en let mørklilla farve og månen lyste så meget, at min gadelampe langt fra var nødvendig.
”Hvor er det smukt.” Sagde jeg og smilede.
”Ligesom dig.”
”Holder du nogensinde pause i at være så sød?” Jeg rystede på hovedet og fandt min hånd og tog nøglen fra mig. Han låste døren op og åbnede den, men i stedet for at gå ind, kyssede han mig lidenskabeligt. Vi stod lidt og nød øjeblikket.

”Jeg kunne spørger om jeg måtte komme med ind, men det gør jeg ikke.” Han stirrede ind i min lejlighed med længsel i øjnene som om han virkelig gerne ville med ind.
”Jeg vil sige farvel og tage bilen hjem og tænke på hvor heldig jeg er.” fortsatte han og kiggede op på månen og sukkede, før han vendte sig mod mig igen.
”Og jeg vil gå i seng og vågne op i morgen som den lykkeligste fyr i verden. Jeg vil aldrig nogensinde glemme den her aften, Maria.” Jeg ved ikke hvorfor, men i mit hoved lød det som om at det her kun var en engangsforseelse og vi nok aldrig ville komme til at gøre det igen. Hvorfor ville han ikke ind?
”Nå men, jeg taler i tåger. Jeg tænkte på.. vil du komme over i morgen aften? Vi kan bestille noget mad ude fra og se et par film? En meget simpel anden date?” Jeg boblede af glæde og Louis stod bare og ventede på mit svar, mens jeg lige skulle fatte at han ville se mig igen.
”Selvfølgelig Louis. Det lyder godt.”
”Fedt! Jeg kan ikke vente med at se dig igen, Maria!”

Jeg stod og så på, da han begyndte at gå tilbage imod sin bil. Han kiggede over skulderen et par gange. Det var tydeligt at se, at han havde haft en god aften. Da han kørte gik jeg indenfor og låste døren efter mig og sukkede drømmende.

En perfekt afslutning på en perfekt aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...