Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

71Likes
26Kommentarer
13410Visninger
AA

50. Kapitel 50: At sige farvel

De sidste dage jeg havde sammen med Louis fløj af sted. Jeg havde ikke troet at tiden kunne gå så hurtig, men når man hygger sig og har det godt, er tid ikke det man har nok af. Jeg sværger på at jeg bare blinkede, og pludselig skulle vi til at pakke. Louis skulle pakke til deres Tour og jeg skulle pakke til at tage tilbage til college. Louis skulle af sted 3 dage før mig, og jeg prøvede mit bedste at være stærk. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke skulle græde, når vi sagde farvel.
Louis var hjemme hos sig selv og blev færdig med at pakke sammen med Harry. Jeg sad ved mit bord og var i gang med at dekorere små konvolutter med klistermærker og fin skrift. Jeg ville gemme dem i hans kuffert, så han ville finde dem efterhånden som han brugte tøjet. Jeg tænkte det ville være en sød ide.

Jeg nummererede dem alle sammen, så han kan spekulere over hvor mange der mon var. Jeg dekorerede den sidste kuvert og skrev 20 uden på den. Jeg håbede at de ville få ham til at føle sig elsket, når han fandt dem. Min telefon begyndte at ringe, og Louis billede lyste op på skærmen, så jeg skyndte mig at tage den.
”Hej flotte.” Sagde jeg og smilede over hele femøren.
”Kommer du over smukke? Jeg har noget til dig?” Sagde Louis og jeg blev straks nysgerrig.
”Jeg var lige ved at gøre mig klar til at gå ud af døren. Er der om et kvarter.” Sagde jeg, mens jeg prøvede at få mine sko på, uden at bruge mine hænder.
”Elsker dig, babe!”
”Elsker også dig.” Jeg lagde på og begyndte at lede efter mine bilnøgler. De var altid væk for mig af en eller anden grund. Jeg gennemsøgte hele min lejlighed. Hvad eneste vandrette overflade, hylde, selv i køleskabet. Louis havde oplevet mig før, hvor jeg har mistet mine nøgler. Han grinte bare af mig og lod mig lede i 20 minutter, før han fortalte mig, at han havde dem. Da jeg fandt dem, havde jeg brugt 10 minutter, så jeg ville komme lidt senere end planlagt.

Jeg gik ud i min bil og kørte af sted. Jeg havde sat min mobil til USB’en så jeg skrålede med min musik. Jeg havde en dårlig vane med også at prøve på at danse i sædet, mens jeg kørte, så folk havde nok en del sjov ud af at se mig køre. Jeg kom endelig frem til deres lejlighed, dejlig for sent, og lod mærke til deres biler der allerede var fyldt til renden af ting de skulle have med på tour.
”Hej Maria!” Råbte Harry hende fra døren af, ind til deres lejlighedskompleks.
”Hej Harry!” Råbte jeg tilbage, mens jeg fik låst min bil.
”Jeg er hernede fordi Louis bad mig om at holde dig hen, så han kan blive færdig med at pakke. Han har faktisk kun fået pakke én kuffert. Men fordi vi er venner, så lukker jeg dig ind alligevel.” Sagde Harry og blinkede til mig. Jeg rystede opgivende på hovedet.

Harry holdt døren for mig og jeg kom ind i deres musikfyldte lejlighed. Jeg gik ned for enden af gangen til Louis værelse og bankede på, selvom jeg ikke behøvede, og gik ind. Louis lå på sengen med tøj og andre genstande spredt ud over hele hans rum.
”Harry, jeg sagde jeg nok skal blive færdig om lidt.” Sagde Louis, stadig med lukkede øjne.
”Altså, du skal stadig til at blive færdig, selvom jeg ikke er Harry.” Louis fik endelig sat sig op i sengen, og jeg satte mig ved siden af ham.
”Hvorfor får du ikke pakket færdig?”
”Jeg gider ikke af sted lige nu. Jeg vil ikke forlade dig allerede.” Sagde han og tog min hånd. Jeg rykkede tættere på ham og kyssede ham langsomt. Jeg tillod mig at trække kysset ud lidt, så vi sad i tavshed.
”Jeg har da heller ikke lyst til at du skal af sted, men jeg vil ikke have du vælge mig over musikken. Du elsker at synge og være en femtedel af One Direction. Det vil nok blive hårdt for os, men før vi ved at det, er det september og så skal vi jo se hinanden igen.” Forsikrede jeg ham. Louis smilte. Ikke hans store typisk Louis smil, men det var godt nok for nu.
”Hvorfor har du en stak af kuverter?” Spurgte han, da han så kuverter jeg havde lagt fra mig, på hans sengebord.
”De er til dig, mens du er på tour. 20 små sedler til at minde dig om, at jeg elsker dig. Jeg stikker dem ned tilfældige steder i din kuffert, så du finder dem hen af vejen.” Denne gang nåede hans smil øjnene. Det smukke smil som jeg forelskede mig i. Han trak mig helt ind til sig og kyssede mig hårdt. Louis gav mig den der følelse af at være lidt påvirket af alkohol. Følelsen af at man kunne alt og man helt klar burde danse rundt på bordet af ren glæde. Hans søde kys gjorde det kun svære at modstå ham og man ville bare have mere.

Louis lagde sig tilbage på sengen, indikerede at jeg skulle ligge mig oven på ham, så det gjorde jeg og udviklede kysset. Alt andet omkring os begyndte at være lige meget. Fuck tour og fuck college! Det her øjeblik var perfekt!
”Louis! Du burde virkelig pakke færdig. Maria, tving mig ikke til at smide dig ud.” Harry havde råbt af os, og smækkede døren igen med et suk.
”Vi er åbenbart på skideren.” Sagde Louis og smilede sjofelt. Jeg kyssede ham en sidste gang, før jeg tvang ham til at pakke færdig. Jeg tog en af kufferne han allerede havde pakket og tog den med ud i gangen og begyndte at stikke mine kuverter ned forskellige steder. Han havde 4 kufferter i alt, så jeg ville putte 5 i hver.
”Er du snart færdig?” Spurgte jeg, da hans rum så nogenlunde ryddeligt ud igen.
”Det nærmer sig. Jeg ville ønske jeg kunne tage dig med.” Sagde han og lagde armene om mit læn.
”Ville ønske jeg kunne.”
”Jeg er færdig med endnu en kuffert.” Sagde han hentydende og gik ud på badeværelset, for at finde hans toiletsager. Jeg fandt hurtigt de næste 5 kuverter og kom dem i kufferten. Jeg stod og kæmpede med at få lukket den inderste lomme i kufferten, da døren ud til badeværelset blev lukket op igen. Louis stod pludselig og grinte af mig.
”Ved du godt at du er den mest nuttede kæreste nogensinde?” Han satte sig ned på gulvet ved siden af mig, og hjalp mig med at få lukket kufferten igen.
”Ikke i dag.” Sagde jeg og rødmede. Jeg begyndte at hjælpe ham med at pakke. Det kunne jeg jo lige så godt, så han kunne blive hurtigere færdig. Louis tog af sted dagen efter, så den aften var den sidste vi havde sammen, før han tog på tour. Dog ville der ikke gå længe før det var min fødselsdag, og Louis havde lovet mig, at jeg ville få billetter til deres koncert den dag, så det ville praktisk talt være ligesom at få Louis som fødselsdagsgave, hvilket jeg ikke havde noget imod.

Efter en times tid, blev vi endelig færdige med at pakke. Alle hans vigtigste ting var nu pakket sammen i 4 kufferter og alle min kuverter var spredt i dem alle.
Vi lagde os på sengen. Hans arme var viklet rundt om min talje. Jeg ønskede at tiden bare ville gå i stå og ville være fanget i det øjeblik for evigt. Men jo mere jeg tænkte på det, jo mere frygtede jeg for, hvad jeg mon skulle gøre uden ham, når jeg var tilbage på skolebænken.
”Hey. I blev færdige med at pakke!” Sagde Harry, da han brasede ind af døren endnu engang.
”Jeg har bestilt mexicansk fra en restaurant længere nede af gaden. Vil i med ned og hente det eller?” Spurgte han. Vi rystede bare på hovedet og blev liggende da han gik. Jeg ville blive liggende her så længe jeg kunne.
”Kommer du og siger farvel i lufthavnen i morgen?” Spurgte Louis mig.
”Jeg ved ikke om jeg kan klare det.” Mumlede jeg.
”Be om. Harry har allerede sagt farvel til Emily og Liam siger farvel til Brianna i aften. Perrie tager med os til den første koncert, så Zayn behøves ikke at sige farvel. Jeg ved ikke engang hvad der skal ske med Niall og Amanda. Men jeg vil gerne sige farvel i lufthavnen. Kom nuuuu Maria.” Jeg tænkte over det lidt, mens jeg kørte min tommel over hans knoer.
”Jeg ved det ikke Louis. Jeg ved ikke om jeg kan klare det.” Jeg prøvede meget hårdt på ikke at græde.
”Vent! Du kan da bare komme med os, til det første show! Så kan du flyve tilbage til skolen bagefter!” Han smilede stort og hans hoppede let i sengen. På en eller anden måde fik hans fromtoning mig til at tænke på den gale hattemager fra Alice i Eventyrland lige pludselig.
”Ville de andre være glade for det?” Det ville være træls for de andre, hvis du skulle sidde og se på os kæreste løs i krogene.
”Altså, Perrie skal med, så det gør vel ikke det store.” Louis tog sin telefon og ringede straks til Liam, for at fortælle ha, planen. Liam forstod at Louis ikke var parat til at sige farvel. Liam sagde god for, at jeg skulle med selvfølgelig.

Harry kom tilbage med maden, kort efter Louis havde snakket med Liam.
”Haz! Gæt hvad jeg lige snakkede med Liam om?” Sagde Louis glad. Jeg var vild med det.
”Hvad nu Lou?” Spurgte Harry og satte maden ud på stue bordet.
”Maria kommer med os og skal se vores første koncert!” Sagde Louis begejstret.
”Virkelig? Det lyder da godt!” Erklærede Harry. Jeg var glad for at de andre drenge ikke havde noget imod, at jeg tog med et par dage. Jeg ville komme til at se Louis optræde og være sammen med ham et par dage mere. Det var bare perfekt.

Louis, Harry og jeg sad i stuen og spiste vores mexicanske take-away, mens vi snakkede. Jeg fik endelig mere inside viden om Harry og Emilys forhold. De virkede rigtig glade for hinanden og det var rart at få bekræftet at de var lige så glade, som de så ud. Efterhånden som aftenen fortsatte, satte vi os til at se film og spise de snacks det stadig var i drenges lejlighed, så de ikke blev for gamle, mens de var væk. Efter filmen var vi nød til at sige godnat og gå i seng. Vi skulle op klokken 4 for at nå ud til lufthavnen inden klokken 6. Det var allerede midnat desværre.
Louis og jeg gik ind på hans værelse, som føltes utrolig tomt, og lagde os tæt sammen på sengen. Louis legede med mit hår, mens jeg tegnede små cirkler på hans mave. Der gik ikke længe, før vi begge faldt i søvn.

”Hvis i ikke snart kommer op, så bliver vi forsinket!” Vi vågnede af at Harry råbte op ud over hele lejligheden. Dejligt!
Louis og jeg havde glemt at sætte alarmen til, på trods af, at vi begge havde vores telefoner til at ligge på bordet ved siden af sengen. Jeg kiggede på klokken og så, at vi kun havde 10 minutter til at gøre os klar. Jeg skyndte mig at tage et par jeans på, en løs band t-shirt og mine converse sko. Jeg forsatte i hast ind på badeværelset, men Louis fik sig smidt ud over sengekanten og fik tøj på. Simple jeans, sort bluse og hvide cenverse. Der gik ikke længe før han stod bag mig og børstede tænder også. Jeg skyndte mig at blive færdig, og kyssede ham på kinden.
”Vi må hellere skynde os.”
Jeg var heldig, at jeg havde en fast taske jeg tog frem og tilbage mellem min og Louis, så jeg havde allerede pakket til at være væk i et par dage. Jeg tog min taske og ventede på Louis fik sin sidste taske med, som var hans håndbagage til flyet. Han tog min hånd, og vi gik sammen ud af lejligheden. Vi skulle forbi Liam og hente ham. Det tog os omkring et kvarter at finde ud af, hvor hans ting skulle være i bilen, uden vi blev mast selv.
Turen ud til lufthavnen var en halv time fyldt med dårlige jokes fra Louis og Harry over telefonen der var koblet til bilens højtalere. Jeg sværger, de var de mest åndssvage at høre på, når de jokede rundt klokken 4 om natten, men det holde mig i det mindste vågen. Når de grinte af deres egne lamme jokes.

Da vi kom til lufthavnen indså jeg hvor stor en fanskare One Direction havde. Der var Directioners over alt! De prøvede alle på at få det mindste lille glimt af deres idoler, før vi skyndte os igennem sikkerhedskontrollen. Jeg havde altid undret mig over, hvordan fans altid vidste hvor deres idoler var. Jeg må virkelig tage hatten af for de piger. De var virkelig dedikeret, siden de stod i en lufthavn klokken 5 om morgenen.
Niall, Zayn og Perrie var der allerede da vi kom og var i gang med at signerer plakater, CDer og andre ting deres fans var kommet med. Louis holdt min hånd stramt i sin, da vi gik over til de andre, så Louis kunne tage nogle billeder sammen med nogle fans også. Harry og Liam var lige bag os. Sikkerhedspersonalet skynde på drengene og de måtte undskylde for ikke at kunne tage billeder med alle, og gik videre ind i lufthavnen.

Zayn og Perrie var gået ind først, og vi var lige efter dem. De andre kom lige så langsomt bag ved os. De skrev lidt flere autografer, end Louis og Zayn. Vi ventede til sidst alle på Niall der kom løbende til sidst.
”Jeg elsker virkelig de skrigende skøre tøser!” Sagde Niall glad og hoppede mens hans gik. Klokken var allerede 5:45 da vi alle var kommet igennem sikkerhedskontrollen. Vi fandt en cafe i lufthavnen og fik noget at spise, indtil vi skulle med flyet og selvfølgelig var der også et par fans inde i selve lufthavnen. Et par piger kom hen for at tage billeder med drengene og siden det var under meget roligere omstændigheder, så fik alle deres billeder.
Endelig begyndte der at boarde flyet. Jeg var nervøs og spændt på samme tid. Sådan var det altid, når jeg skulle ud og flyve. Heldigvis overvandt adrenalinen min nervøsitet, da vi begyndte at trille ud af startbanen. Jeg sad og goldt Louis i hånden, mens jeg kiggede ud af vinduet.
Det første show var i New York City. Jeg havde været i New York engang for længe siden, men det her ville være noget helt andet. Når vi landede skulle drengene ind og interviews til en magasin, så jeg havde dagen alene med Perrie.

”Vi skal nok klare os!” Sagde Perrie beroligende til Zayn og kyssede ham farvel.
”Elsker dig! Jeg lover dig, at vi nok skal komme tilbage i god tid!”
Drengene blev hentet af en stort sort bil med tonede ruder, og blev kørt ud til deres interview og photo shoot. Deres manager sagde det ville tage omkring 3 timer i alt, så Perrie og jeg begav os ud i byen.
Perrie og jeg talte sammen om hvordan man kunne få et langdistanceforhold til at fungere bedst. Perrie virkede til at kende en del til det, siden hende og Zayn havde datet længe. Det bedste råd hun kunne give mig var, ikke at tro på alt man hørte.
”Medierne er der kun for at lave ballade i et hvert forhold. De finder på alt muligt, men du skal bare ignorere det hele.
Efter vores shoppetur mødtes vi med drengene på en fancy restaurant for at spise middag. Jeg følte mig alt for uformelt påklædt, men så kiggede jeg mig om. Drengene og Perrie havde jo også bare deres normale hverdagstøj på. En middag - eller et hvert måltid virkelig – sammen med drengene var altid ekstremt underholdende og var fyldt med sjov og grin. Niall blev også ved med at chokere os, i hvor meget han egentlig kunne spise. Niall brokkede sig også, fordi han ville have en øl til hans mad, men han var ikke gammel nok til at drikke i staterne. Louis var egentlig den eneste af os, der var gammel nok til at drikke, men han ville ikke drikke alkohol allerede til middag.

”Første koncert i lang tid. Er i spændte?” Spurgte Liam de andre.
”Hell yeah!” Udbrød Niall, så vi fik samtlige gæsters udelte opmærksomhed. Vi grinte alle en smule pinlig berørt.
”Vi er så heldige at Perrie og Maria er her.” Sagde Zayn og kyssede Perrie på kinden.
”Helt enig.” Sagde Louis. Vi forsatte med at sidde og snakke, indtil drengene skulle af sted til sound check, hvilket efterlod mig og Perrie alene igen.  Jeg havde intet imod at hænge ud med Perrie. Jeg er glad for hun var her sammen med mig, så jeg ikke skulle gå rundt alene. Perrie tog mig med ind i Foot Locker, hvilket jeg advarede hende imod, da jeg var besat af den butik og havde svært ved at tage derind, uden at købe hele butikken. Little Mix fans – Mixers – fandt hurtigt ud af, at Perrie var der.
Fans kunne være skræmmende. Alle pigerne tog billeder sammen med Perrie og fik hendes autograf, men en pige kom en smule tvivlende imod mig.
”Du er Maria ikke? Du er hende der dater Louis?” Jeg var lidt chokeret. Fans plejede aldrig at henvende sig til mig. Hun vidste hvem jeg var. Det er kun fordi jeg dater Louis, men det føltes alligevel rart.
”Mit navn er Hope. Må jeg tage et billede sammen med dig?” Spurgte hun genert. Det var underligt at folk pludselig ville have billeder sammen med mig, men jeg sagde ja alligevel. De andre piger spurgte pludselig også om billeder og en spurgte faktisk også om min autograf. Det var underligt at tænke over. Jeg var jo slet ikke berømt. Jeg datede bare en der tilfældigvis var berømt.

Perrie og jeg forlod butikken og gik tilbage til vores hotel, med alle vores mange poser.
”Var det ikke sjovt?” Spurgte hun, og smed hendes poser på sengen.
”Det var det faktisk. Tak for de gode råd.”
”Det var så lidt! Og hvis du har brug for at snakke med nogen, mens drengene er på tour, så ringer du bare.”
”Det skal jeg huske. Tak.” Sagde jeg og gav hende et kram. Det var rart at vide, at hun ville være der for mig, selvom hun engang hadede mig. Jeg er glad for, at jeg kunne kalde Perrie Edwards min ven.
Perrie og jeg hoppede rundt i hotelværelset mens vi sang og dansede. Vi ventede på at en bil skulle komme og hente os, så vi kunne komme ud til spillestedet. Vi varmede op, ved at spille One Directions sange så højt vi kunne tillade os det, på et hotelværelse.

En times tid før vi skulle hentes, begyndte vi at gøre os klar. Perrie havde fundet sig en nuttet blomstret kjole med tilhørende ballerinasko. Jeg selv gik med det klassiske band T-shirt og et par sorte skinny jeans. Perrie tog et hurtigt billede af os, for vi gik , og lagde det på instagram.

Vi ankom til arenaen i god tid, så vi kunne ønske den et held og lykke, før de gik på scenen. Vi blev ledt backstage og så drengene fjolle rundt i omklædningsrummet.
”Hej drenge!” Sagde jeg højt, så de stoppede hvad end de nu lavede. Louis gik over til mig og kyssede mig på næsen.
”Jeg har savnet dig.”
”Jeg har også savnet dig. Jeg ville bare lige sig held og lykke i aften.” Sagde jeg med et smil på læben.
”Tak babe.” Sagde han, idet der blev kaldt på dem, og de skulle til at stille sig klar.
Perrie og jeg gik ud i salen for at finde vores pladser, selvom vi vidste, at vi ikke ville sidde ned det meste af koncerten. Det var vildt at se så mange skrigende 1D fans på ét sted. Koncerten var fantastisk og jeg grinte da de kom til twitter spørgsmålene og de bad Harry og Liam om at have en konkurrence om, hvem der var bedst til at stå på hænder.
Den sidste sang var What makes you Beautiful og Niall gik frem og introducerede sangen.
”Vi vil bare sige mange gange tak til alle jer fantastisk fans. Og den her sang går ud til Zayn og Louis dejlige tøser der sidder et eller andet sted i salen i aften. Giv noget kærlighed til Perrie og Maria!” Råbte han og salen gik amok med skrigen og klapsalver.

Drengene takkede og bukkede en sidste gang, før lysene i salen blev tændt. Jeg blev siddende sammen med Perrie og kiggede på alle deres fans der langsomt forlod salen, mens jeg prøvede at begribe hvad jeg lige havde set.
”Det er virkelig… wow.” Hørte jeg mig selv sige.
”Det har du ret i.” små lo Perrie.
Det tog lang tid, før hele arenaen var tømt, så da ¼ af var tømt, bevægede vi os med backstage området igen. Perrie løb nærmest i armene på Zayn med det samme, mens jeg var nød til at gå rundt, for at finde Louis. I stedet fandt jeg Harry og Niall der allerede sad og twittede om hvor god en oplevelse deres første koncert havde været.
”Har i set Louis?” Spurgte jeg dem.
”Ømh.” Sagde Harry signede og pegede bag mig. Jeg vendte mig om og så Louis stå med en smuk buket røde roser. Jeg hørte mig selv gispe.
”Nogle smukke blomster til den endnu smukkere pige.” Sagde han og lænede sig ned for at kysse mig. Jeg trak ham lidt nærmede, for at vise ham hvor dejlig han var. Jeg ville virkelig komme til at savne hans spontane romantiske påfund. Jeg var desværre også ved at tænke, at jeg ikke ville kunne klare at være væk fra ham så længe som jeg skulle.

Jeg havde 3 timer, før jeg skulle ud til lufthavnen igen. Jeg prøvede at være sammen med Louis så meget som muligt mens jeg stadig havde chancen. De skulle spille i samme arena dagen efter, så de skulle heller ikke til at pakke igen eller noget.
Louis og jeg tog tilbage til hotellet, mens de andre tog ud i byen. Jeg regnede med at Zayn og Perrie ville tage tidligt hjem, men jeg anede ikke hvad de havde planlagt til i aften.
Louis og jeg lå bare sammenkrøllet på sofaen på vores hotelværelse.
”Jeg kommer til at savne det her.” Mumlede han.
”Og kyssende.” Han kyssede mig let på læberne.
”og det her.” Tilføjede han og kørte hans fingre gennem mit hår. Det næste han gjorde, var at kysse op af halsen og endte lige under mit øre.
”Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, hvis jeg ikke kan gøre det her.” Hviskede han. Jeg elskede hvert eneste kys. Hver eneste berøring. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.

Vi blev liggende så lang tid som muligt, før vi var nød til at rejse os og køre mod lufthavnen. Det var måske reelt ikke så lang tid ekstra vi fik med hinanden, men hvert øjeblik jeg kunne få med ham, var kostbart. Louis var stille hele vejen til lufthavnen. Jeg holdte bare hans hånd og prøvede, at lade være med at græde. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde havde været så ked af, at sige farvel til nogen. Andre ville sige jeg ikke havde noget at skabe mig over, men en måned var lang tid for mig. Nogen ville sige at tiden bare flyver når man alligevel skal studere, men jeg vidste at tiden ville gå langsommere end jeg frygtede.
Når du elsker nogen, føltes hvert minut du er væk fra den person, som en helt dag. Det eneste du vil have er den person. Lige meget om i småskændes eller ikke snakker sammen i et par timer, så ved du, at du altid kan komme tilbage til den person. Jeg stolede 100% på Louis, men jeg havde hørt så mange piger skrige at de elskede ham. Det samme som tog mig lang tid at fortælle ham.
Jeg ved godt man kan lide berømtheder for dem de er og ikke kun fordi de er kendte, men de kunne umuligt elsker ham på sammen måde, som jeg gjorde. De 3 ord havde betydet så ufatteligt meget for mig, men når det blev skreget fra en teenagers mund over et pigtrådshegn mistede de sin betydning, selvom kærligheden stadig var der. Var Louis og jeg havde, var meget mere end de 3 små fjollede ord.

Da vi ankom til lufthavnen steg Louis ud og stoppede chaufføren fra at åbne døren for mig, så han selv kunne gøre det. Han åbnede dåren og rakte mig sin hånd og hjalp mig ud. Louis tog min taske ud af bilen og bar den ind for mig. Han kunne ikke følge mig længere end til sikkerhedskontrollen.

Jeg tjekkede min bagage ind og gik tilbage til Louis. Hans øjne var en smule røde og jeg var ved at tro, at han havde grædt. Jeg tog hans hånd, og vi gik over til hvor vi skulle skilles.
”Jeg elsker dig Maria. Af hele mit hjerte.” Sagde Louis med en ru stemme.
”Jeg elsker også dig Louis. Mit hjerte er dit for evigt.” Sagde jeg og placerede en hånd på hans bryst. Jeg bed mig i læben og prøvede at blinke tårerne væk. Jeg nægtede at græde. Louis trak mig ind i et langt knus og pludselig mærkede jeg, at det blev en smule vådt på min skulder.
”Louis… Græder du?” Spurgte jeg, mens jeg stadig kæmpede mod tårerne.
”Nej.” Mumlede han i mit hår. Jeg trak mig lidt væk og opdagede ikke, at jeg selv var begyndt at græde.
”Jeg elsker dig så meget!” Sagde jeg med bævrende stemme.
”Jeg er din for evigt og altid.” Sagde han og tørrede mine kinder med sine tomler. Jeg kiggede op på det store ur der prydede halvdelen af endevæggen i lufthavnen. Jeg skulle til at skynde mig.
”Jeg elsker dig virkelig. Lov mig, at du aldrig vil glemme mig?” Spurgte jeg.
”Det lover jeg.” Vi kyssede en sidste gang. Et langt og virkelig passioneret kys. Jeg havde ikke den mindste smule lyst, men jeg tog min taske fra Louis og gik imod sikkerhedskontrollen.
”Jeg elsker dig Maria! Ingen anden end dig!” Råbte Louis efter mig. Jeg tørrede de sidste tårer af kinden og placerede min taske på rullebåndet, så den kunne blive scannet.

Det eneste jeg havde tilbage at sige var..
”Afstanden kan ikke skille os ad!” 

 

Endelig færdig! Tak til jer der har været tålmodige nok til at vente på slutningen! >.<  jeg har virkelig været sløv med at skrive i laaaang tid!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...