Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

70Likes
26Kommentarer
13090Visninger
AA

41. Kapitel 41: Du er så smuk

Jeg gik igennem alt tøjet i mit skab. Hev det ud og lagde det pænt sammen igen. Jeg anede ikke hvad jeg skulle have på ud og spise, for skulle vi kun ud og spise? Og hvor skulle vi spise? Jeg ville ikke komme ind på en super fin restaurant og ligne en bondeknold, men jeg ville heller ikke gå på Mc Donalds i en af mine fineste kjoler. På en måde elskede jeg at Louis stadig kunne gøre mig nervøs før en date. Jeg holdt virkelig meget af at bare hænge ud og lave ingenting med ham, men det var sjovt at han stadig kunne overraske mig ved at tage mig ud på en overraskelses date. Det eneste jeg vidste, var at Louis havde et eller andet ekstraordinært planlagt. Det havde jeg kunne fornemme på alle mine venner i dag.

Jeg besluttede mig endelig for et sæt tøj. En simpel sort kjole med spaghetti stropper. Den viste måske lidt mere kavalergang end jeg var vant til, men jeg syntes lejligheden var til det. Jeg fandt nogle lige så simple sorte kilehæle med en lille rød sløje på. De var nogle af mine ynglings, og det siger meget, når man er besat af sko. Jeg stillede mig hen foran spejlet, for at se mig selv an.

 Tusinde tanker gik gennem mit hoved. Jeg kunne ikke lade være med at gå igennem alle de ting Louis muligvis kunne finde på til om aftenen og hvad han ville syntes om mit lidt vågede tøjvalg. Jeg håbede på han ikke havde noget imod, at jeg klædt mig så tøset. Jeg havde aldrig rigtig haft en fin kjole på når jeg har været sammen med ham. Mest fordi jeg ikke altid følte mig tilpas i en kjole frem for bukser men jeg havde kun få kjoler og ville kun have dem på til specielle lejligheder. Dog følte jeg mig meget tilpas i kjolen jeg havde fundet. Jeg følte mig pæn for en gang skyld og jeg vidste at Louis bare en stor del af skylden for det. Louis fik mig til at være med glad for mig selv.
Jeg begyndte at sætte mit hår op, hvilket heller ikke skete så tit. Mit hår var meget tykt så det tog sin tid at få det redt igennem og sat ordentlig op i en høj hestehale. Mens jeg stod og ordnede mit hår hørte jeg min mobil ringe inde i stuen. Jeg nåede ikke at tage den, men så at jeg havde fået 3 beskeder og et ubesvaret opkald.

Opkaldet var fra Brianna. Jeg vidste hun ville være en smule sur på mig, når nu jeg ikke havde taget telefonen. Sådan var hun bare.
To af beskederne var også fra Brianna og en fra Louis. Jeg tjekkede dem fra hende først.

Er du okay?

Emily og jeg kunne mærke der var noget galt. Du svarede ikke, men hvis du får brug for det, så ringer du bare!

Jeg smilede for mig selv. Jeg var taknemmelig for at have venner der kendte mig så godt, at de kunne mærke når jeg måske havde behov for dem. Jeg ringede straks Brianna op.

”Hey!” Skreg hun nærmest ind i telefonen.
”Hey. Jeg ville bare sige at jeg er okay. Og tak fordi i bekymrede jeg om mig, men jeg har det fint.”
”Oh det var godt…. Hun er okay!” Det sidste mumlede hun til hvem end hun var sammen med.
”Hvor er du?” Spurgte jeg nysgerrigt.
”Vi er hos Liam. Emily og Harry har en dance battle i Just Dance på wii.” Sagde hun og sukkede.
”Virkelig? Nogen burde advare Harry om at ingen kan slå Emily.” Sagde jeg og rystede på hovedet.
”Tro mig! Jeg prøvede!”
”Nå men.. tak fordi du ringede.”
”Det er jo det venner gør.”
”Jeg ringer senere okay? Jeg skal lige gør mig færdig og sætte mit hår.”
”Hvor skal du da hen?”
”Ud med Louis.” Jeg kunne høre jeg lød lidt nervøs nu, men jeg håber ikke det var noget hun lagde mærke til.
”Uuuh! Hyg jer!”
”Det skal vi nok. Hej hej.”

Jeg lagde på og smed mobilen fra mig. Ubevidst glemte jeg igen Louis besked. Jeg gik ud på badeværelset for at finde nogle hårnåle, til at sætte håret ordentligt op. Jeg stod og koncentrerede mig om at få en tot til at blive siddende da min dørklokken ringede. Næsten synkront begyndte min mobil og ringe og jeg var nød til at spytte et par hårnåle ud som jeg havde sat mellem læberne for ikke at tabe dem. Jeg fik fat i mobilen og tog den fumlende.
”Åben døren fjollehoved.” Sagde Louis grinende.
”Hvorfor er du her nu?”
”Jeg skrev en besked til dig, at du skulle være klar klokken 7. Den er faktisk 4 minutter over nu.” Sagde han. Han lød en smule forvirret.
”Nåå.. jeg så godt sin besked, men jeg glemte at læse den fordi Brianna havde haft ringet og jeg havde forlagt telefonen i stuen. Undskyld.”
”Det er okay. Men gider du godt komme ud og lukke mig ind?”
”Jeg sætter lige den sidste hårnål i, så kommer jeg.” Jeg lagde på og fik fat i hårnålene igen. Louis stod sikkert uden for min før og var død forvirret. Jeg skyndte mig at blive færdig og kiggede mig en sidste gang i spejlet og besluttede at det måtte være godt nok. Jeg havde brugt virkelig lang tid på at gøre mig klar nu, så jeg håber han var vild med det.

Jeg løb ud til døren og åbnede op for Louis.
”Wow.. du er virkelig… wow.” Siger han med det sammen han ser mig. Jeg rødmede helt og lod ham komme ind så jeg kunne lukke døren efter ham. Jeg vendte mig og så ham stå der lænet op af sofaen. Han havde et rigtig flot sort jakkesæt på og han lignede en der var klar til den røde løber.
”Du ser også helt… fantastisk ud!” Jeg havde svært ved at finde ord der passede til ham. Jeg gik over til ham og kyssede ham let. Han placerede sine hænde på mine hofter og trak mig ind til sig og gjorde kysset dybere og længere. Jeg prøvede at rykke mig væk, men han bed drillende i min læbe.
”Så du kan godt lide kjolen?”
”Jeg elsker den!” Hviskede han og jeg kunne mærke hans blik vandre ned af min krop. Han lænede sig ind og kyssede mig på halsen.
”Er du klar til at gå?” Hviskede han tæt på mit øre. Hans stemme fik de små nakkehår til at rejse sig.
”Helt bestemt.” Sagde jeg så roligt jeg kunne, med hans ånde mod min hals.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...