Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

71Likes
26Kommentarer
13425Visninger
AA

4. Kapitel 4 : Forklaringen

Jeg sad og ventede i sofaen mens jeg tænkte at hele det her scenarie bare var en del af en rigtig dårlig joke. Skjult kamera. Louis var jo kendt for at være den største prankster i bandet. Jeg følte mig en smule såret, men jeg ville sidde og vente på at høre hans side af historien. Måske var Eleanor bare mærkelig på nogen punkter? Det ville tiden vise.
Jeg tog min mobil frem og så på uret. Klokken var to minutter i 8. Han ville sikkert ikke engang dukke op. Jeg ville bare ende med at sidde her i fint tøj og være til grin.
Jeg stirrede på klokken. Et minut i 8. Selvom der stadig var en chance for at han dukkede op, valgte jeg at lukke det hele ude et øjeblik og kiggede igennem mine kontakter på mobilen. Jeg fandt min veninde Emilys nummer. Jeg vidste jeg altid kunne tale med hende, hvis jeg var nede.

Jeg blev overrasket da uret på min mobil stod præcis på 8 og jeg hørte nogen banke på min dør.
Det måtte være et tilfælde. Jeg fik mig langsomt rejst op og gik hen imod døren. Udenfor stod ingen ringere end Louis Tomlinson. Han havde røde bukser på, en hvid skjorte og selvfølgelig hans TOMS. Jeg var overrasket da jeg så han også havde et par seler på, da jeg havde lagt mærke til, at han ikke havde haft sådan nogen på i et godt stykke tid.
Jeg blev straks mindes om hvorfor jeg altid havde været så død forelsket i ham. Når han smilede smeltede jeg indeni.
”Du ser fantastisk ud.” Sagde han smilende. Jeg blev helt forlegen og smilede, da jeg selv syntes jeg var meget almindelig klædt. Intet specielt.  Bare et par sorte stramme bukser, en rød tætsiddende T-shirt og mine elskede Converse sko.  Jeg var ikke typen der klædte sig fint på, for at imponere en fyr. 
”Jeg elsket at se dig smile.” Jeg kunne ikke lade være med at le lidt af den akavede situation jeg syntes det var, men jeg prøvede mit bedste at holde fokus.
”Eleanor? Er i sammen eller er det ovre?”

I et splitsekund forvandlede hans ansigt sig fra glad til fortabt og han spurgte om han måtte komme ind. Jeg havde totalt glemt at han stod i døren endnu. Jeg lavede en gestus som sagde han bare kunne komme ind og han gik forbi mig og gik ind i entreen. Han gav mig et lille smil mens han kiggede sig hurtigt omkring. Han var virkelig sød og jeg fatter ikke hvad han vil ville med mig.
Vi gik ind i stuen og han satte sig ned og bad mig om at gøre det samme.

”Babe, hør. Det var Eleanor der slog op med mig. Jeg var virkelig såret og jeg bad hende komme tilbage. Vi var sammen i lang tid og jeg troede jeg var forelsket, men jeg indså jeg intet følte.”
Jeg lo akavet. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle tage det her. Han rystede på hovedet og fortsatte.
”Selvom hun slog op, tror hun nu at hun kan bestemme om vi er sammen eller ej. Jeg har bedt hende om at lade være med at fortælle alle at vi stadig er sammen og hun tog mig til nåde.”
jeg smilede da jeg kom til at tænke på det twit, han havde skrevet tidligere som jeg havde håbet var til. Hvor meget han havde glædet sig til i aften.
”Babe. Du er virkelig smuk. Da jeg så dig i dag virkede du så selvsikker og frisk. Jeg troede faktisk at du vidste hvem jeg var, da vi sad og udvekslede blikke.”
Jeg blev en smule rød i kinderne. Det var måske en lille smule pinligt, at jeg havde siddet og flirtet med en total fremmed fyr og jeg slet ikke havde indset det var ham.
”Babe det gør ikke noget. For jeg indså at jeg bare var en fyr som du fandt interessant, og ikke bare fordi jeg er berømt. Det var virkelig dejligt, til en forandring.” Havde han lige sagt at han kunne lide min bummert? Utroligt.
”Så nu, vil jeg gerne have lov til at tage dig med ud på en date. Men hvis du ikke vil, kan jeg sagtens forstå dig. Alt det drama, du ved.” Jeg så på ham. Han så virkelig oprigtig ud og hans øjne fortalte mig, at han sagde sandheden. Han ville virkelig gerne ud med mig. Jeg tænkte så det knagede.
”Kom nu. En date! Efter det behøves du ikke svare på mine smser.” Jeg nikkede og besluttede mig endelig for at rejse mig.
”Okay Louis. Lad os tage på den date.” Han sendte mig det største smil jeg nogensinde havde set og han skyndte sig op og tog fat i min hånd og trak mig mod døren.
”Så lad os komme af sted!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...