Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

71Likes
26Kommentarer
13417Visninger
AA

39. Kapitel 39: Alle ved det

Jeg var ved det udvalgte sted ingen for kort tid. Der var utroligt lidt trafik den dag. Da jeg havde parkeret min bil tjekkede jeg lige min mobil en ekstra gang, men jeg havde stadig ikke fået nogen beskeder. Da jeg steg ud af bilen så jeg Harry og Liam parkere deres bil et par båse væk. De havde begge meget diskret tøj på, men jeg syntes stadig det var tydeligt at se hvem de var. De snakkede vildt indtil Liam fik øje på mig og vinkede.
”Maria!” Råbte Harry glad da jeg gik over til dem.
”Hej drenge. I har vel ikke hørt fra Louis?” De sendte hinanden nogle mystiske blikke før de rystede på hovedet.
”Jeg har ikke set ham siden i går aftes.” Sagde Harry så. Det virkede meget underligt at de hverken havde set eller hørt fra ham, men de mystiske blikke de sendte hinanden sagde mig noget. De vidste et eller andet.
”Jeg ved du lyver Harry. Jeg kan se det på dig.”
”Kan du?” Sagde han og kiggede på mig med løftet øjenbryn.
”Lad os gå indenfor! Jeg er virkelig sulten og jeg vil ikke have Liam får ballade med Brianna for at komme for sent.” Sagde Harry hurtigt. Liam skubbede ham drillende før vi begyndte at gå hen mod spisestedet.  Harry skubbede igen og de kom op i en mindre slåskamp mens jeg prøvede at ignorere de to idioter bag mig. Jeg fik hurtigt øje på Brianna og Emily indenfor og skyndte mig over til dem.
”Jeg fatter ikke hvordan i kan leve med de to idioter.” Sagde jeg før jeg pegede hen på drengene. Liam havde fat om Harrys nakke og var i gang med at ødelægge hans frisure, men da Emily og Brianna kiggede hen imod dem gav han slip og sendte os sit mest uskyldige smil. Jeg rystede bare på hovedet.

”Har du hørt fra Louis?” Spurgte Emily mig så.
”Ikke i dag. Nå men, lad os spise!” Sagde jeg og prøvede at ignorere at alle tydeligvis vidste noget jeg ikke måtte vide.
Da vi satte os i en bås bagerst i spisestedet, følte jeg mig virkelig som det femte hjul, hvis der overhovedet er noget der hedder det. Jeg blev ved med at tjekke mig mobil men jeg modtog ikke nogen beskeder. Jeg kunne finde på en masse ting der var sjovere end at sidde her og være det femte hjul. Det måtte være sådan Niall havde det den anden dag under vandkrigen.
Jeg mærkede nogen prikke mig på skulderen da jeg sad og stirrede på min skærm. Det var Liam.
”Hvad?” Mumlede jeg mens jeg fortsatte med at lade som om jeg læste noget på min skærm, så det ikke var tydeligt at jeg ingen beskeder havde fået.
”Er du okay?” Spurgte han. Han lød oprigtig bekymret.
”Øh ja undskyld. Jeg skulle lige svare min mor.” Løj jeg. Liam troede tydeligvis ikke på mig men sagde ikke noget.

Vores tjener dukkede op og tog vores bestilling af drikkevare først. Jeg var den sidste til at bestille og mens vi bestilt begyndte min mobil summe i hånden på mig. Det var et ukendt nummer der ringede.
Jeg hadede folk der ringede med hemmeligt nummer. For det meste var det irriterende telefonsælgere men andre gange var det også nogen der troede du kunne lave sjov med en uden at blive taget i det. Jeg ignorerede opkaldet og skrev til Louis i stedet.

Har ikke hørt fra dig hele dagen. Jeg savner dig.

Da jeg havde sendt beskeden, kom vores tjener tilbage med vores drikkevare. Vi måtte sende hende af sted igen, da Brianna ikke havde fundet ud af hvad hun ville have at spise endnu. Liam prøvede at få en bestilling ud af hende mens Harry og Emily sad med flettede fingre og grinede af et eller andet. Det var rart at se mine venner glade. Min mobil vibrerede som en sindssyg og jeg havde modtaget 3 beskeder lige i træk.
”Hvem bombardere mig?” Kom jeg til at sige højt.

Undskyld babe!

Jeg blev taget til fange af min mor.

Ud og spise i aften?

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hans beskeder, men alle kiggede pludselig på mig.
”Hvad?” Spurgte jeg dumt, mens jeg svarede på hans besked.
”Ikke noget.” Sagde Harry og prøvede at virke uinteresseret.
”Jeg ved at i ved noget.”
”Gør vi?” Spurgte Emily og fik pludselig samme ansigtsudtryk som Harry mens hun kiggede væk. Jeg rystede på hovedet af dem og tjekkede mig telefon igen for svar. Mens jeg kiggede ned kunne jeg høre Harry hviske et eller andet til Emily som fik hende til at smile. De var virkelig nuttede sammen.

Brianna fik endelig fortalt Liam og vores planer med at flytte ud til Campus.
”Det skal vi nok finde ud af babe.” Sagde han meget forstående og jeg kunne høre han var oprigtig. Jeg ville gerne have været der da Emily og Harry havde deres snak, så jeg kunne se hvordan hans første reaktion var. Jeg håbede bare på at Louis ville virke lige så begejstret som Liam og Harry virkede til at være.
”Jeg spurgte Emily og hun ville komme med os på Tour men det ville være lidt svært når nu hun skal være færdig med det sidste år på uni. Men vi har allerede aftalt at hun kommer til nogle koncerter til september allerede.” Forklarede Harry.
”Du kan selvfølgelig altid tage med Emily når hun kommer og besøger os på tour. Så kan vi i det mindste se hinanden ind i mellem.” Sagde Liam og kyssede Briannas hånd. Harry og Liam var de perfekte kærester til dem. Men endnu engang følte jeg mig som det femte hjul. At være det tredje hjul var en underlig fornemmelse men at være det femte var bare direkte træls.

Min mobil begyndte at vibrere igen og denne gang var det faktisk min mor. Jeg tog telefonen og gik lidt væk for at snakke med hende. Efter jeg havde snakket med hende i 10 minutter huskede jeg hvorfor jeg i sin tid flyttede fra hende. Hun var vildt irriterede men hun var en god undskyldning til at komme væk fra de to glade par, hvor jeg bare sad ved sidelinjen.
”Jeg bliver altså nød til at gå. Min mor ringede og det er længe siden jeg har set hende. Vi ses senere ikke?” Jeg skulle slet ikke se min mor, men det behøvede de ikke at vide. De accepterede bare og sagde farvel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...