Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

71Likes
26Kommentarer
13361Visninger
AA

37. Kapitel 37: En legesyg dag

Hele bandet havde en fridag og jeg var super spændt på at se hvad Louis havde planlagt for os. Jeg vidste Liam og Brianna skulle på date, men Liam havde forberedt en overraskelse til hende, så det var kun ham der vidste hvad de skulle lave den dag. Brianna var helt oppe at køre og havde skrevet til mig hele morgenen og jeg var kun glad for at det gik så godt mellem hende og Liam. Emily havde også set en del mere til Harry på det seneste og det lød som om de virkelig nød hinandens selskab. De var på mange måder et helt simpelt par og den bedste underholdning var at se de to spille Pokemon mod hinanden. Emily vandt for det meste, men det var Harrys reaktionen på at tabe der var den bedste.
Jeg elskede virkelig at alle drengene var barnlige sjæle. Især Louis. Vi kunne få alt vendt rundt til en dårlig joke eller noget andet sjovt.

Emily havde overnattet hos Harry så vi sad alle om bordet og spiste morgenmad. Emily havde stegt bacon mens mig og Louis havde fået lavet scrambled eggs. Eller det vil sige Louis lod som om han lavede noget mens jeg lavede det hele. Harry havde bare siddet og læst avis som en anden gammel mand.
Der lød en banken på døren og Harry gik ud for at åbne.
”Vi har fået gæster.” Råber han ind til os. Zayn og Perrie kom ind i køkkenet og vi hilste alle i munden på hinanden. Det var ved at være middag så de undrede sig sikkert over hvorfor vi stadig var i gang med morgenmaden.
”Hey Perrie fik en super ide. Skal vi ikke have en par-dag?” Spurgte Zayn i hans tykke engelsk accent. Vi kiggede alle undrede på hinanden.
”En par-dag?” Sagde Louis spørgende.
”Ja en par-dag? Du ved… have det sjovt med sine venner der tilfældigvis også er i et forhold. En par-dag?” Forklarede Zayn os og vi grinte alle af ham.
”Har Perrie tvunget dig til at læse Alt For Damerne eller sådan noget?” Spurgte Louis ham med et kækt smil på læberne.
”Altså.. det var Perries ide! Jeg prøver bare at føre den ud i livet.” Han var blevet helt rød i hovedet og jeg var ikke klar over om Louis havde ramt rigtigt eller han bare var naturligt genert.
”Og hvad laver man så på sådan en par-dag?” Spurgte Harry lige så drillende som Louis.
”En vandballons kamp!” Sagde Perrie begejstret. Det ville faktisk være perfekt. Vi var midt i juli og der var forfærdeligt varmt udenfor. Det ville være en god måde at køle ned på, når man ikke lige har en pool i baghaven. Louis og jeg udvekslede blikke.
”Vi er på!” Sagde Louis. Harry kiggede ligeså på Emily for at få hendes accept.
”Det lyder sjovt.” Sagde hun og nikkede.
”Så gør vi det!” Sagde Harry begejstret.

Vi tog alle separate biler hen til Zayns hus og jeg skrev til Brianna og forklarede hende vores plan så hun ikke undrede sig over hvor Emily var, når Liam kørte hende hjem til deres lejlighed. Det tog en smule længere tid at komme ud til Zayn, end det gjorde til de andre drenge.
Det var et okay stort hus i forhold til de andre boede i lejligheden, men de havde sikkert alle råd til et hus ligesom Zayns, hvis de gad. Vi gik om bag ved huset og om i hans pænt store have som blev holdt af en dygtig gartner. Haven havde træer og buske spredt ud over græsplænen så der var masser af steder at gå i læ. Perfekt til en vandballons kamp.
”Okay. Hvert par er et hold. Hvert hold får en vandpistol og en spand med balloner. Der bliver også givet et hvidt flag i form at en vaskeklud, så man kan erklære sig besejret. Hvis et andet hold erklære sig besejret tager man deres flag og de får to minutter til at fylde deres spand op igen, før man må angribe.” Forklarede Zayn os. Niall kom ud fra huset, godt i gang med at spise et æble. Han havde en fodbold bluse på, men havde lavet sig et skilt hvor der stod ’dommer’ med store bogstaver og sat den på brystet af blusen med en sikkerhedsnål.
”Her har vi vores dommer. Niall du sørger for at reglerne bliver overholdt, okay?” Niall gav Zayn en tommel op mens han gumlede videre på sit æble.

Jeg var så tændt på det her spil. Det var krig, alle mod alle. Jeg kunne se på Louis han var lige så tændt på at komme i gang, da han bogstaveligtalt hoppede op og ned for at varme op.
”Hvert hold får lige et par minutter til at finde på en plan. Maria og Louis, i er hold rød.” Niall kom over til os med en rød sprittusch og lavede en streg på vores håndflader.”
Harry og Emily i er gult hold og Zayn og Perrie er de blå.” Han tegnede på de andres hænder og delte flagene ud. To til hvert hold.
”Spred jer jeg ud i haven og Må oddsene altid være til din fordel.” (hunger games joke red.) Alle grinte af hans dumme joke og begyndte at løbe ud i hver deres ende af haven. Alle virkede så glade og var helt oppe at køre.

Haven var kæmpe. Dem der havde boet her før måtte have haft en stor interesse for planter der voksede vildt, for nogen steder var til som at gå i en jungle. Vi fandt en god tæt busk og hang vores flag ind i mellem grenene. Vi blev hurtigt enige om at vi ville angribe Zayn og Perrie først.
”Perrie vil nok overgive sig nemt da han er ret tøset. Så snart hun bliver den mindst smule våd, vil der ikke gå længe før hun kaster flaget i hovedet på os.” Louis nikkede af min plan.
”Ja jeg går ud fra at Harry og Emily er en hårdere nød at knække.” Louis lød meget koncentreret og han virkede lige så opsat på at vinde som jeg følte mig.
”Bare sig til hvis du gerne vil overgive dig, Okay babe?” Louis kiggede smilene på mig og kyssede mig hurtigt.
”Det kommer jeg ikke til. Jeg kan tåle lidt at hvert. Jeg er dog lidt bekymret for dig.” Louis rakte tunge til mig i samme øjeblik vi hørte Niall råbe fra den anden ende af haven.
”Jeg håber i er færdige med at diskutere jeres kampplan ellers er det for sent. Når jeg pifter så går i til angreb!” Kort efter kunne vi høre ham pifte højt og gennemtrængende.

Louis og jeg begyndte at bevæge os langs nogle træer i samme retning som vi så de løb. Der gik ikke længe før vi fandt dem men vi ville ikke angribe dem, hvis Harry og Emily også lagde på lur. De kunne jo få fat i os bagefter. Jeg havde taget vandpistolen mens Louis havde spanden med vandballoner med sig. Vi fik øjenkontakt med hinanden og nikkede synkront før vi begge angreb. Jeg sigtede og ramte Perrie. Jeg kunne ikke lade være med at tænke at det her var en god hævn for de ondt ting hun havde sagt til mig, før vi rigtig lærte hinanden at kende. Hun skreg op, da hun ikke havde set os komme og Zayn begyndte at reagere. Men Louis kastede vandballoner i synet af ham, før han nåede at løfte hans vandpistol og sigte imod os.
Der gik ikke længe før Perrie fik fat i en flag og viftede det over hovedet. Vi tog flaget og kiggede på det gennemblødte par. Vi var knap nok nået at blive våde. Dette kunne blive en interessant leg. Vi gik tilbage til vores gemmested og hang vores nye flag ind sammen med de andre.
”Det var alt for nemt.” Sagde Louis der begyndte at fylde flere balloner.
”Alt for nemt. Gad vide hvor Harry og Emily er?”
”Vi skulle måske lede? Tror de løb mod højre.”

Vi gik i modsatte retning af hvor Zayn og Perries lejr var. Hvis vi ville vinde skulle vi samle de sidste 3 flag. Vi løb fra busk til træ i dække, for at ingen skulle se os. Da vi endelig fandt dem stod de bare bag en busk og fnist og små kyssede. En smule akavet at bare sådan at forstyrre men det var godt for vores vinderchancer. Det er skidt for dem at de begge er nemme at distrahere og endnu mere skidt når de bliver distraheret af hinanden. Louis havde nu vandpistolen og jeg havde ballonerne.
”ANGRIB!” Råbte Louis højt og sprøjtede vand over det forskrækkede par. Jeg smed hurtigt et par balloner efter dem og Harry fik endelig fat i vandpistolen og skød igen. De blev dog langt hurtigere gennemblødt end os og da vi trængte dem op i en krog overgav de sig til sidst og gav os et af deres flag.
”Fuck jeg elsker dig! Det var perfekt!” Sagde Louis og kyssede mig på kinden, før vi gik væk med vores nyvunde flag.

Nu manglede vi kun to flag. En fra hvert hold.
”Hvem tror du vil overgive sig hurtigst? Så tager vi dem først.” Spurgte jeg, mens jeg fyldte flere balloner.
”Helt sikkert Zayn og Perrie, men jeg tror Harry og Emily gør sig klar til at angribe. Jeg syntes de viskede noget, da vi gik fra dem.” Vi kiggede op og ned af hinanden. Vi var begge ved at være godt våde og jeg havde den største lyst til at køre mine fingre igennem Louis våde hår, men det måtte vente. Vi fik fyldt vores balloner og vandpistol og vi skiftede endnu en gang.
Vi hørte en masse snakken komme et sted fra haven og vi satte i bevægelse, da vi helst ikke ville overraskes. Det viste sig at Zayn og Perrie prøvede at finde et nyt sted at gemme deres sidst flag, men de var så tæt på huset, at Niall havde set dem og var begyndt at snakke til dem, før de gik videre for at gemme sig. Vi fulgte efter og så, at Perrie begyndte at ligge vandballoner i en række på jorden, for at kunne få fat på dem hurtigere. Niall sad bare med en skål af chips og ventede på der skete noget spændende.
”Skal vi angribe?” Hvisker Louis til mig.
”Ikke endnu.” Visker jeg og lister lidt tættere på. For at være venlig ville jeg lige give dem en chance for at kaste igen, så vi ikke totalt destruerede dem i deres eget spil. Men pludselig så vi Harry og Emily komme ind fra højre, de havde ikke set os endnu. Fra den vinkel kunne de ikke se Zayn og Perrie heller. Det skulle nok blive sjovt. Hvis vi løb lidt frem kunne alle 3 hold have en stor kamp. Jeg prikkede Louis på skulderen og pegede på Harry og Emily. Han smilede ondskabsfuldt og jeg vidste han tænkte det samme som mig.

Solen var brændende og det var begyndt at blive varmere udenfor. Vi var ved at gøre os klar da vores plan blev forkuet idet Liam og Brianna pludselig kom til syne på terrassen.
”Hvor er de alle sammen?” Spurgte Liam Niall som sad på sin stol og kiggede ud over haven.
”Øh derude i et sted. Der er vandkrig.” Sagde han og pegede ud imod haven. Vi var stadig skjult bag en busk. Jeg kunne se igennem grenene at de scannede haven for at finde os. Man kunne tydeligt se på Brianna at hun blev nervøs, da vandkrig blev nævn. Hun skulle ikke nyde noget. Hun var den mest tøsede af os, og hvis hendes hår mødte den mindste dråbe vand, ville nogen blive dræbt.
”Lad være med at skyd på Brianna. Hun æder dig levende.” Hviskede jeg til Louis. Han nikkede og vi begyndte at rejse os op for at gå frem og det samme gjorde Zayn og Perrie. Jeg viftede vildt med armene for at advare alle om Brianna men det var for sent. Harry havde ligesom os hørt snakken på terrassen og havde kastet en vandballon i resten af Niall, Liam og Brianna. Jeg bad for at han ramte en af drengene og ikke Brianna.

Men selvfølgelig er skæbnen ikke altid med os. Ballonen ramte Brianna lige i synet og hun blev gennemblødt med det samme. Harry og Emily kom løbene ud hvor alle kunne se dem og Harry kvalte en grin, da han så Briannas ansigtsudtryk. Hun rystede nærmest af raseri og Liam lagde en hånd på hende arm, for at få hende til at slappe af.
”Babe det er okay. Det kan fikses på ingen tid!” Han prøvede virkelig.
”Den der klare du selv.” Sagde Emily til Harry og skyndt sig at løbe ind i haven igen.
”Vi burde nok også prøve at finde et godt gemmested.” Hviskede jeg til Louis og løb efter Emily.
”Du burde nok løbe hvis du har dit liv kært!” Råbte Louis over sin skulder til Harry.

**

Et par timer efter vi havde overtalt Brianna til ikke at slå Harry ihjel samles vi alle i Zayns lækre stue. Emilly, Perrie og jeg havde sørget for at Brianna kølede ned igen. Hun var stadig sur men det var jo et uheld. Vi var alle ved at være tørre igen, da Niall meddelte at han ville tage hjem. Jeg havde en smule ondt af Niall når nu han var omgivet af par og han bare sad alene, men jeg var løbet tør for veninder.
”Vil du ikke nok tilgive mig, Brianna?” Spurgte Harry lidt efter Niall var gået.
”Selvfølgelig vil jeg tilgive dig. For nu… Jeg skal nok finde en måde at gøre gengæld på.”
”Han kommer til at leve i frygt resten af sit liv.” Tilføjede Louis og vi grinte alle af stakkels Harry. Vi sad alle 8 og snakkede langt ud på aftenen. Jeg var glad for vi alle kunne være sammen uden drama nu. Det var virkelig rart.
Perrie fortalte os om den tour hende og de andre Little Mix piger skulle på snart. Hun skulle allerede af sted om et par dage.
”Jeg er glad for vi alle kunne være sammen før jeg tog af sted. Det er hårdt at sige farvel, men jeg ved jeg har en vidunderlig kæreste og gode venner at komme hjem til igen.” Hun klemte ayns hånd lidt og han smilede drømmende til hende. Perrie kiggede hen på mig som om hun havde behov for en accept til at kalde mig hende ven og jeg nikkede sigende til hende. Jeg var glad for vi havde fundet ud af det. Nu hvor alt dramaet var blevet begravet, kunne man næsten se et venskab der var værd at kæmpe for.
”Jeg elsker dig babe.” Sagde Zayn og kyssede Perrie blidt på munden. Liam, Harry og Louis lavede et fælles ’awwww’ i baggrunden hvilket fik Zayn og Perrie til at grine og rødme.
”Jeg er glad for vi også skal på tour til august. Så har jeg noget at tage mig til, så jeg ikke savner dit kønne ansigt alt for meget.” Sagde Zayn før han kyssede hende igen. De var forfærdeligt søde. De var lige som det der perfekte par man ser på film. Alt ved dem virkede bare perfekt. Man skulle tro de virkelig havde fundet deres soulmates og det var virkelig vidunderligt at se.
”Nå men.. vi ville gerne blive og snakke noget mere, men vi har nogle andre planer også.” Sagde Louis og trak mig op af sofaen. Jeg anede ikke noget om nogen planer, men jeg lod ham trække mig med sig, da det helt sikkert betød noget alene tid med Louis og det sagde jeg ikke nej til.
”Vi ses senere!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...