Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

70Likes
26Kommentarer
13203Visninger
AA

30. Kapitel 30: En svær beslutning

Jeg var sammen med Brianna og Emily resten af dagen. Jeg elskede virkelig at være sammen med mine veninder, men det pinte mig også at være væk fra Louis. Klokken blev 6 om aftenen før Brianna og Emily tog hjem for at gøre sig klar. De havde åbenbart planlagt en dobbelt date med Liam og Harry. Så løb nærmest ned af trappen af ren begejstring, da de mindede hinanden om det. Brianna var virkelig tøset, så det ville nok tage hende længst tid at blive færdig.
Jeg vidste at drengene ikke ville blive færdige i studiet før omkring 7, så Louis ville ikke være her før 8, da han nok skulle forbi hans lejlighed for at få rent tøj med. Jeg skrev til ham for en sikkerheds skyld.

Hvornår kommer du Lou? :)

Jeg lagde min mobil på mit skrivebord mens jeg gik igennem mit skab for at finde noget nyt tøj. Jeg havde jo det samme på som i går. Min mobil begyndte at vibrere hen over bordet og jeg greb den lige tids nok, før den røg ud over kanten.

Omkring klokken 9. Jeg tager lige hjem for at hente et par ting. Hvorfor? Savner du mig? ;-D

Jeg smilede for mig selv. Jeg havde rigeligt med tid til at lave mad til ham. Det ville blive sen aftensmad men jeg ville gøre noget ud af det. Jeg elskede at jeg kunne få Louis til at smile ligesom han kunne få mig til at smile. Jeg håbede et hjemmelavet måltid var nok til at få ham til blive så glad, som jeg følte mig, når jeg var sammen med ham.

Selvfølgelig savner jeg dig. Hvorfor skulle jeg ikke det? Men tilbage til arbejdet du! Så ses vi senere.

Det tog ikke lang tid før jeg fik svar tilbage.

Jeg elsker dig Maria. Vi ses om et par timer.

Jeg ved ikke hvor mange gange i løbet af i dag han havde fået mig til at smile som en sindssyg, men denne gang gjorde det næsten ondt i kinderne. Jeg var ved at falde pladask for dem fyr, men jeg vidste ikke hvornår jeg turde sige de 3 magiske ord. Jeg blev altid en smule nervøs når Louis sagde det. Jeg ved ikke om han er fornærmet over at jeg ikke siger det tilbage. Eller måske håber han på, at hvis han siger det nok gange ville jeg siger det til ham i sidste ende. Jeg må nok hellere fortælle ham det i aften. Jeg håber ikke han prøver at presse mig til at sige det, for jeg har tænkt mig at vente til det rette tidspunkt i stedet for at forhaste mig som jeg har gjort før.
Jeg fandt alt frem jeg skulle bruge til at lave Tamales rundt omkring i køkkenet. Jeg elskede at lave mad. Jeg syntes det var meget afslappende. Jeg tændte for radioen og sang med mens jeg lavede mad. Jeg dansede lidt rundt da en gammel Selena Gomez sang kom på, hvor hun synger på spansk. Mens jeg dansede rundt begyndte min mobil at ringe. Jeg var en smule forvirret for hvor ville ringe? Jeg havde lige skrevet med Louis og mine nærmeste veninder var på date. Jeg kiggede på displayet men jeg kendte ikke nummeret. Jeg måtte nok hellere tage den alligevel.

”Hallo?” Det knasede meget i den anden ende når personen talte og jeg var hurtig klar over at det ikke var et helt normalt opkald. Min far ringede aldrig bare for at sige hej. Han ringede aldrig for at få at vide hvordan jeg havde det. Selvfølgelig ville han spørge ind til mig, men det var ikke årsagen til at han ringede. Det var det aldrig. Der gik aldrig længe før han ville spørger mig om en tjeneste.
”Maria! Hvor er jeg glad for at du svarede! Hvordan har du det?” Skyndte han sig at sige. Han lød næsten som om han var interesseret. Næsten.
Fint nok. Hvad vil du mig?”
”Kan jeg ikke bare ringe for at spørger hvordan min ynglings datter har det?”
”Jeg er din eneste datter og jeg ville ønske det var grunden til at du ringede, men det ved vi begge to, at det ikke passer.”
”Altså… Maria jeg har brug for din hjælp.”

Here we go again. Kunne jeg ikke have mere end bare et par dage før noget fucked up skulle ske i mit liv? Lidt fred? Man skulle tro min far bare vidste hvornår jeg følte mig lykkeligt og han lige skulle ringe og sørge for at ødelægge det. Han ødelagde vores familie liv for længe siden og selvom han var langt væk, havde han stadig evnerne til at ødelægge alt. Det værste var, at jeg ikke kunne sig nej. Han kunne altid få mig til at få dårlig samvittighed over ikke at hjælpe ham, så det endte med at jeg gjorde det alligevel.
”Jeg har brug for dig til at løbe et ærinde sammen med Jorge.” Jeg blev straks såret for jeg havde fortalt min far tusinde af gange, at jeg aldrig ville arbejde sammen med Jorge igen. Sidste gang jeg gjorde det, var jeg tæt på at gå til i et vanvittigt skyderi.
”Nope. Jeg gør det ikke.”
”Kom nu Maria! Jeg har brug for pengene denne gang! Jeg sværger det er et nødstilfælde!”
”Og hvad skal du bruge så mange penge til, at du ikke kan tjene dem på lovlig vis?” Han tog en dyb indånding i den anden ende og jeg kunne høre på ham, at det han skulle til at fortælle mig ikke var en løgn.
”Din bror Jose. Han er endt i noget rod. Hvis jeg ikke kommer med pengene så..:” Jeg kunne høre han græd i den anden ende og han kunne ikke fuldende sin sætning. Min bror var blevet udvist af USA at samme grund som min far var, men blot i en alder af tyve. De var så ens på mange punkter. De lignede også hinanden hvis man så borte fra aldersforskellen og de opførte sig lige dårligt. De ville altid have mere og mere lige meget om det så var lovligt eller ej. De havde virkelig brug for min hjælp og hvilket menneske ville jeg være, hvis jeg sagde nej til at hjælpe min far og bror?
”Okay jeg gør det.” Sukkede jeg og spekulerede på hvad jeg skulle gøre for at hjælpe min bror. Min far gav mig en masse informationer. Det hele skulle foregå fredag aften. En af de få dage jeg ville kunne være sammen med Louis. De var nemlig ved at forberede sig til at tage på tour igen, så jeg ville ikke kunne se ham så meget snart. Alligevel stod jeg her og lavede aftaler med djævlen. Nu skulle jeg bare finde på noget at fortælle Louis, så jeg kunne undgå ham uden at han blev mistænkelig.

Hvad havde jeg gjort? Jeg havde lige sagt ja til noget jeg slet ikke anede om jeg kunne udføre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...