Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

70Likes
26Kommentarer
13211Visninger
AA

24. Kapitel 24: Bare snakke

Drengene grinte bare og jeg slog Louis på armen men han grinte også bare og kyssede mig.
”Okay nu hvor vi ved at du har det godt, så burde vi nok gå.” Sagde Liam som havde fattet at mig og Louis gerne ville være alene.
”Ja det ser ud som om, at i to gerne vil have noget mere tid sammen alene. Undskyld at vi forstyrrede hvad end i nu havde gang i da vi kom.” Sagde Harry og blinkede til mig.
”Vi ses senere!” Sagde Liam før de begge forlod lejligheden.
”Farvel turtelduer!” Nåede Harry lige at råbe inden døren blev lukket.

”Jeg er glad for vi endelige er alene. Undskyld at de bare kom brasende.” Sagde Louis stille og jeg kunne høre på hans tonefald, at han var bange for at jeg var sur på ham. Jeg lod mine fingre begrave i hans bløde hår og lod dem løbe igennem det og ned til hans nakke, hvor jeg flettede dem og trak ham ind til mig. Jeg kyssede ham hårdt mens jeg trak mig selv op i hans skød.
”Jeg er ikke sur, så lad være med at undskylde. Undskyldninger betyder intet for mig med mindre du kan bevise, at du faktisk er ked af det der skete.” Sagde jeg og stirrede ind i hans smukke blå øjne.
”Er det en udfordring? Jeg kan godt vise nogle følelser.” Louis rejste sig og samlede mig op. Han bar mig ind i mit soveværelse og sparkede døren i bag ham.
”Har du et specielt skuespiltalent eller hvad?”
”Jeg kan lidt af alt.” Sagde han og bed mig blidt i underlæben mens han lagde mig ned i sengen. Det var tydeligt at jeg ville have ham i det øjeblik, men jeg prøvede så godt som muligt at kontrollere mig selv.”

”Vi skal lege en leg, okay?” Sagde han og jeg kiggede forvirret på ham før han fortsatte.
”Jeg stiller dig nogle spørgsmål og for hvert spørgsmål du svare, så tager vi begge et stykke tøj af.”
”Louis.. du er skør.” Sukkede jeg og kyssede ham igen. Han smilte og kyssede igen mens han kørte sine hænder rundt på mine lår.
”Fortæl mig hvornår du sidst cuttede.”
”Kan det ikke være lige meget, Louis?”
”Maria.. fortæl mig det.” Jeg skubbede ham væk og rejste mig for at sætte mig hen i stolen der var i hjørnet. Louis fulgte efter og knælede foran mig og tog mine hænder i sine.
”Please Maria.”
”Hvis jeg fortæller dig det, bliver jeg også nød til at fortælle dig hvorfor.” Jeg kunne ikke klare det længere og jeg begyndte at græde voldsomt og Louis greb om mine hænder blev strammere.
”Babe lad være med at græde.” Han trak mig ned fra stolen og ned i sin favn. Louis rokkede os fra side til side og kyssede mig på panden.
”Lad være med at græde.” Gentog han igen og igen. Jeg prøvede virkelig at holde op, men jeg lod ham bare holde om mig.
”Der er visse ting jeg ikke vil fortælle dig endnu. Vil du ikke godt lade være med at spørge mere.” Fik jeg endelig sagt.
”Okay.” Hviskede han tæt på mit øre. Jeg begravede mit ansigt i hans bryst. Jeg følte mig hjælpeløs. Jeg var ved at indse, at jeg havde grædt mere foran Louis, end jeg havde grædt foran alle andre personer i mit liv tilsammen. Jeg brød mig ikke om tanken og løsrev mig fra hans greb om og skyndte mig ud på badeværelset og låste døren efter mig.
”Hvad har jeg gjort?” Spurgte han bekymret gennem døren.
”Gå Louis.”
”Babe? Tal til mig.”
”Jeg vil ikke tale med nogen lige nu.” Det endte altid på den her måde når jeg prøvede at tale om de her ting. Jeg prøvede altid, men det var svær at tale om det og så ville jeg løbe min vej. Jeg kunne høre at Louis satte sig ned udenfor døren.
”Det var ikke meningen af dagen skulle ende sådan her.” Jeg svarede ham ikke, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.
”Jeg ville bare gerne forstå hvorfor du har gjort sådan noget ved dig selv, babe.”
”Jeg ved det ikke Louis.” Helt ærlig så ville jeg helst være alene, men jeg var på en måde også bange for at være alene. Hans spørgsmål fik en masse frygteligt minder til at komme tilbage. Endelig besluttede jeg mig for at komme ud af badeværelset og skyndte mig ind i Louis favn igen. Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg havde virkelig brug for ham. Det var skræmmende så meget jeg havde brug for ham.

**

Jeg vågnede op næste morgen med Louis ved siden af mig. Hans arme var viklet tæt omkring mig. Jeg havde det en smule bedre ved tanken om at han stadig var her på trods af hvad der skete i går. Louis vågnede og strakte sine arme op over hovedet og gabte.
”Godmorgen. Har du det bedre i dag?”
”Ja.” Smilede jeg. Jeg elskede at han forstod. Jeg brød ikke sammen på den måde så tit, men når jeg gjorde havde jeg brug for en der var der for mig og som ikke ville give op, selvom jeg virkede som om jeg var sur på dem og ikke ønskede dem i nærheden af mig. Louis var den person. Han var perfekt.
”Skal vi gå ud og finde noget morgenmad?” Sagde han før han trak mig ind i et langt kys. Han trak sig lidt væk for at få et svar på sit spørgsmål, men jeg grinte bare.
”Du kan ikke stille mig et spørgsmål og så kysse mig på den måde og så regne med at få et svar. Jeg vil hellere have et kys mere.” Jeg trak ham ind til mig igen og kyssede ham hårdt og ønskede at det aldrig ville få en ende. Men pludselig sagde hans mave en høj rumlende lyd og vi begyndte begge at grine hysterisk.
”Undskyld babe.. men jeg er sulten.”
”Nå men, så lad os finde noget mad. Vi kan gå ned og handle og lave det selv ellers er der en lille diner et par blokke herfra. Hvad vil du helst?” Spurgte jeg ham, mens jeg gentagende gange lod min hånd glide igennem hans strittende morgenhår.
”Jeg syntes vi skal spise på dineren.” Smilte han og virkede meget begejstret.

Jeg gik hen til mit skab og ledte efter noget simpelt at tage på. Jeg fandt et par grønne jeans og en ganske almindelig sort T-shirt. Jeg gik ud og så ikke Louis da jeg gik ud fra, at han var på badeværelset for at skifte. Jeg gik over til spejlet i gangen og fixede mit hår. Eller næsten da. Jeg gjorde aldrig rigtig meget ud af det. Jeg redte det bare igennem og satte det op i en rodet hestehale.
Jeg vidste med det samme at Louis var kommet ud fra badeværelset, for at grinte hysterisk så snart han trådte hen til mig. Da jeg kiggede på ham indså jeg hvad det var han grinte af. Vores tøj var næsten identisk. Han havde fundet et par grønne jeans, men havde i stedet en helt hvid bluse på.
”Hvordan..” Startede jeg og prøvede ikke at grine.
”Jeg plejede at syntes at par der går i det samme tøj er kiksede, men vi ser ret godt ud.” Sagde han og gik hen ved siden af mig i spejlet og kyssede mig på kinden.
”Du er blevet bims Louis.”
”Måske en smule, men du elsker det.” Han gav mig ikke engang chancen for at svare før han kyssede mig hårdt, hvilket kom bag på mig.
”Lad os gå!” Sagde han pludselig og trak sig væk lige så pludselig som han havde kysset mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...