Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

70Likes
26Kommentarer
13104Visninger
AA

20. Kapitel 20: At fortælle det hele til Louis

Jeg kiggede mig forvirret rundt i min lejlighed.
”Vent.. er du udenfor min dør? Lige nu?” Spurgte jeg og gik ud til min hoveddør og åbnede døren langsomt. Der stod Louis. Han lagde langsomt sin mobil ned i lommen igen og lagde hans arme omkring mig, mens han kyssede mig på toppen af hovedet. Jeg prøvede desperat at lade være med at græde.
”Jeg kunne ikke vente længere. Jeg vidste at du havde brug for mig, om så jeg skal lytte eller bare være her. Det er lige meget for mig. Jeg er her nu.” Sagde Louis i et blødt toneleje.

Det bløde toneleje var lige det der fik mig til at bryde sammen. Jeg lod aldrig folk se mig græde, med mindre jeg følte mig hundrede procent tryk omkring den, dog var jeg altid en lille smule skeptisk alligevel, før jeg lod mine tårer falde for øjnene af dem. Louis fulgte mig hen til sofaen og fik mig sat ned. Jeg lagde mig op af ham og lod ham holde om mig mens jeg græd.
Jeg vidste jeg skulle fortælle ham det hele på et tidspunkt, men at mærke hans arme omkring mig igen var vidunderligt. Jeg ville ikke give slip på dette øjeblik og jeg var bange for jeg aldrig ville opleve det igen, hvis jeg fortalte ham min historie.

Jeg tog mig endelig sammen og fortalte ham alt. Alt om min far og hvad han havde gjort og hvad han havde fået mig til at gøre. Jeg fortalte ham om min depression og om da jeg cuttede. Da jeg var færdig, holdte Louis stadig om mig, men jeg lod mærke til at en enkel tåre faldt fra hans øje.
”Hvorfor græder du?” Spurgte jeg ham snøftede og så på ham igennem mine egne tårer.
”Maria, jeg holder virkelig af dig. Men hvorfor har du ikke fortalt mig alt det her før?” Jeg trak bare på skuldrende, men han kiggede stadig forventningsfuld på mig, indtil jeg svarede.
”Jeg var bange for at du ikke ville kunne lide mig efter du hørte det. Jeg kan ikke lide tanken om at være alene igen. Jeg tror bare jeg har det bedre med at være den der går, end at blive forladt igen.”

Derefter gjorde han det bedste han nogensinde havde gjort. Han tog mit ansigt mellem sine hænder og kiggede mig direkte i øjnene.
”Du er smuk. Du er alt hvad jeg nogensinde har ledt efter.” Sagde han og kyssede mig langsomt før han fortsatte.
”Jeg siger ikke at det her er kærlighed endnu, men jeg er sikker på at det en dag vil komme. Jeg vil gerne gøre dig glad Maria. Jeg vil ikke se dig græde igen.” Sagde han før han kyssede mig igen. Dette kys var længere, men det havde jeg intet imod. Tværtimod.

Louis tørrede mig tårer væk og kyssede mig på panden, på næsen og ned af siden af mit ansigt.
”Maria. Jeg vil gerne kunne kalde dig min. Jeg er ligeglad med hvad folk vil sige. Jeg vil beskytte dig over for alt der du kan forstille der vil blive sagt eller gjort i mod did, som vil sårer dig.” Jeg var fuldstændig mundlam. Jeg kiggede bare på ham et stykke tid inden jeg endelig fik talegaven igen.
”Du er fuldstændig vidunderlig Louis.”

Jeg begravede mit ansigt ved hans bryst og bliv liggende. Jeg kunne hører hans hjerteslag og jeg nød dets rytme. Det var stabilt og blødt. Louis lå sammen med mig i lang tid og kyssede mig en gang i mellem mens han holdte min hånd eller kørte hans fingre igennem mit hår.
Ingen havde gjort noget lignende for mig før. Han blev ved med at minde mig om at han ville blive ved min side, lige meget hvad. Jeg glemte alt om tid og sted og jeg ved ikke hvor lang tid vi bare havde lagt der, da Louis mobil begyndte at ringe. Øjeblikket skulle jo ende på et tidspunkt. Louis kiggede irriteret på sin mobil og trykkede på ’optaget’ knappen og lagde den tilbage på bordet.
”Det havde du ikke behøves Louis.”
”Det ved jeg, men intet er mere vigtigt end at jeg er her hos dig lige nu.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...