Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

70Likes
26Kommentarer
13101Visninger
AA

2. Kapitel 2 : The Sass Master

Jeg løftede mit ene øjenbryn, så godt jeg nu kunne, og overvejede muligheden. Jeg ved jeg altid har svoret på at jeg ville tage chancen med Louis hvis den kom, han var jo mit ynglings medlem af One Direction, men var det her ægte? Jeg blev ved med at spørger mig selv om, om det her over hovedet var virkeligt.
”Altså hvis du har tænkt dig at brænde mig af, kan du bare sige det.” sagde han med skuffelse i stemmen, efter der havde været stille imellem os et stykke tid, mens jeg havde haft en indre diskussion med mig selv.
”Jeg kan godt acceptere et nej, at du ved det.” fortsatte han.

Jeg følte lidt at jeg havde såret ham ved at være tavs, så jeg rystede på hovedet.
”Det er ikke det Louis! Jeg tænker bare alt for meget over tingene, før jeg siger ja til noget.”
”Prøv at lade være med at tænke og tage nogen chancer! Stop med at være så seriøs.” grinte han smørret. Jeg grinte et af mine berømte sarkastiske grin.
”Mig? Seriøs? Bare fordi jeg tænker for meget, er det ikke ens betydning med at jeg er seriøs.” Louis tog det åbenbart som en chance for at drille mig en smule og gav mig et af hans berømte frække blikke og hviskede.
”Challenge accepted.”
Jeg vidste Louis var Sass Master from Doncaster, men jeg havde ikke regnet med at han var så fræk i virkeligheden. Det mest sære var at han vidste jeg ikke kunne modstå en udfordring. Arbejdet kunne vente.
”Okay. Det er fint med mig.” sagde jeg endelig og tænkte for mig selv hvad jeg mon havde rodet mig ind i nu.

Han gav mig endnu et uimodståeligt smil og tog min mobil fra mig. Mens han skrev hans nummer ind på min mobil fik jeg kuldegysninger fra den kolde brise det var omkring os og jeg begyndte at ryste. Han stoppede straks og så på mig.
”Oh my god. Hvor er jeg dum! Lad os gå indenfor igen!” Det kom fuldstændig bag på mig da han tog hans cowboyjakke af og lagde den om mine skuldre. Jeg prøvede mit bedste og lade være med at vise at jeg var vildt nervøs. Jeg mener, hvor mange piger kan sige at Louis Tomlinson har lagt hans jakke om skuldrene på hende efter at have spurgt om hun ville med på en date? Jeg kan fortælle dig svaret… ikke ret mange.

Min krop føltes allerede tusinde gange varmere og det var ikke kun på grund af Louis jakke, men også fordi jeg følte mig mere lykkelig end jeg havde været i lang tid. Bare det at Louis faktisk virkede som om, at han interesserede sig for mig, fik mig til at føle mig speciel.
Vi gik tilbage ind på caféen fra før og han gav mig endelig min mobil igen da vi gik tilbage til bordet i hjørnet han havde siddet ved tidligere.
”Jeg har givet dig mit nummer. På den måde er du nød til at skrive først.” Sagde han og blinkede kækt til mig. Han smilte på samme tid og det var ikke et af de der halve smil, men et hvor man virkelig kunne se hans tænder og oprigtighed. Det gav mig sommerfugle i maven. Det var sådan en underlig følelse for mig.

”Ring til mig når du er klar i aften. Så kan vi gå i byen og se om vi kan få dig til at tænke lidt mindre over tingene og springe ud i noget.” Endnu et af de smil spillede på hans læber og jeg kunne ikke gøre andet end at smile igen som en anden idiot.
”Jeg vidste jeg kunne få dig til at smile.” Sagde han, hvilket fik mig til at grine. Denne gang ikke et sarkastisk grin, men et oprigtigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...