Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

70Likes
26Kommentarer
13215Visninger
AA

12. Kapitel 12: Bagslag

Interviewet var færdig efter et par spørgsmål mere og drengene kom hurtigt backstage før den næste gæst skulle på. Jeg var glad for at Louis besluttede sig for at fortælle om mig i interviewet og lige nu havde jeg ikke lyst til andet end at være sammen med ham og fortælle ham om mine følelser. Jeg kunne ikke lade være med at føle mig speciel når Louis havde stået frem og fortalt om hans følelser foran kameraet så alle vidste det.
Louis styrede direkte hen imod mig og gav mig et kæmpe kram. Jeg kunne godt lide at det ikke altid skulle være kys eller mere. Et kram kunne også være nok engang i mellem.

Harry, Niall og Liam grinte over et eller andet jeg må have gået glip af til interviewet, da de kom backstage og Zayn gik direkte over til Perrie og kyssede hende blidt på munden. Efter kysset kunne jeg høre hende hviske til ham.
”Hun kan sikkert ikke engang lide Louis. Det er kun fordi han er kendt.” Sagde hun en smule højere end hun nok regnede med.
”Babe, jeg ved dig og Eleanor var gode veninder, men hende og Louis besluttede de ikke skulle være sammen mere. Det er du nød til at respektere.”
”Men han skiftede hende ud med… hende der!” På det tidspunkt gav Louis slip på mig og kiggede muggent over på dem. Han var tydeligt irriteret over at Zayn og Perrie stod så åbenlyst og snakkede om os bag hans ryg. Liam kom over til mig og tog fat om mit håndled og sagde han ville vise mig noget. Før jeg vidste af det var jeg udenfor bygningen. Jeg tror ikke han ville have jeg skulle se Louis blive sur. Der gik to stille minutter før Louis kom udenfor til mig.

Hans ansigt var helt rødt og han så virkelig irriteret ud. Jeg ville ikke spørge ham om han var okay, men kunne ikke finde på andet at sige. Jeg vidste fra mig selv, at det slet ikke hjalp når folk kom og spurgt om man var okay. Det var det dummeste man kunne gøre.
”Undskyld.” Sagde han endelig. ”Jeg blev bare sur når Perrie syntes jeg kun kan være sammen med nogen hun bryder sig om.” Han rystede på hovedet og satte sig frustreret ned på asfalten.  Jeg satte mig ned ved siden af ham og tog hans hånd.
”Det er som om jeg ikke selv kan få lov til at træffe et valg. Jeg er faktisk den ældste i bandet og alligevel snakker hun til mig som om jeg er fem! Det er så irriterende!”
”Hvad skete der derinde?” mumlede jeg.
”Jeg bad hende om at blande sig udenom. Jeg kunne heller ikke lide hende da Zayn startede med at komme sammen med hende, men jeg sagde intet fordi jeg vidst hun gjorde ham glad.” Han tiede og begyndte at stirre ud i luften. Det her var en situation jeg ikke anede hvordan jeg skulle klare.

Harry kom ud til os efter lidt tid, for at snakke med Louis. Han satte sig på den anden side af ham og gav ham en albue i siden.
”Lad være med at lytte til hende. Hun kan bare ikke lide forandringer.” Sagde han med hans klassiske dybe stemme.
”Jeg ved det! Og jeg ved at hende og Eleanor var venner, men stadig? Kan jeg ikke tillade mig at bestemme selv?” Jeg følte mig uduelig i den her samtale, da jeg ikke anede hvad jeg skulle sige. Så jeg tænkte det ville være bedst at lade de to drenge være i fred. Jeg begyndte at rejse mig op, men Louis trak mig ned igen.
”Nej lad være med at gå! Det er ikke din skyld.”
”Jeg tænkte bare, at i gerne ville snakke sammen alene.”
”Jeg vil gerne have du bliver her.” Sagde han og Harry nikkede, så jeg satte mig ned igen og lænede mig op af Louis igen.
”Bare rolig, Love. Alle pigerne ender altid med at blive gode venner.” Sagde Harry. Jeg var glad for, at han var på min side.

Døren på bagsiden af studiet gik endnu engang op og Zayn kom ud til os. Jeg var chokeret. Jeg havde regnet med den næste der ville komme herud var Niall eller Liam, men det var Zayn.
”Det må du altså undskyld Maria! Sagde han med hans tykke accent.
”Det er fint.” Sagde jeg som det eneste. Hvad skulle jeg sige? Jeg ville ikke lyde unødig sur.
”Nej det er ikke fint! Zayn, det er Perrie der burde sige undskyld.” Vrissede Louis.
”Det kommer nok på et tidspunkt, men hun er stædig. Giv hende et par uger til at vende sig til det. Og hvem ved om i overhovedet er sammen om et par uger?” Sagde Zayn hvilket fik Louis til at rejse sig og stirre vredt på ham.
”Sorry man, men det er sandheden. I har kun kendt hinanden et par dage. Igen, undskyld til jeg begge, men jeg siger det bare.” Afsluttede Zayn og gik hurtigt ind igen.

Jeg rejste mig op til Louis og indså at Zayn faktisk havde ret. Der var ingen der kunne sige om mig og Louis ville være sammen i næste uge. Louis begyndte at lege med mit hår og smilede til mig.
”Jeg tror vi har fat i noget her. Vi kan sagtens få det til at fungere.” Bag os begyndte Harry at nynne melodien til brudevalsen og Louis vendte sig om og daskede ham på skulderen.
”Hvad? Det er da sjovt!” Klagede han sig.
”Nej det er ikke!” Sagde Louis før vi alle begyndte at grine. Niall kom ud og kiggede forvirret på os.
”Er jeg gået glip af et eller andet sjovt? Nu igen! Nå men, vi skal ud og have noget at æde. Vil i med?”
”JA! Lad os komme af sted!” Harry hoppede nærmest ind. Han måtte være sulten. Louis tog fat i min hånd og trak mig med og holdt mig tæt på sig. Jeg elskede virkelig han var så beskyttende overfor mig. Det her blev bare bedre og bedre.
”Lige meget hvad de sige, så kan jeg lide dig! Vi skal lave et eller andet speciel en af dagene. Bare os to! Og jeg kan love dig, at det bliver noget særligt!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...