Et tilfældigt møde

Denne historie er originalt på engelsk af MoFlow7 fra USA og hedder "Coincidental Meeting". Jeg har fået lov til at oversætte den til dansk, da jeg syntes den var vildt god :3
Derfor går alt credit til MoFlow7!

70Likes
26Kommentarer
13217Visninger
AA

1. Kapitel 1 : En regnfuld dag

Det var koldt, det regnede og jeg kunne ikke klare det mere. Jeg besluttede mig for at gå ind på en lille café, bare for at sidde ned og få varmen igen. Jeg fandt et lille bord bag i caféen og satte mig ned. En servitrice kom over og spurgt efter min bestilling og jeg bestilte straks en varm kakao for jeg frøs virkelig meget.

Jeg sad og begyndte at læse min twitters timeline igennem, da jeg læste et twit fra @Louis_Tomlinson der lød, ”Love doesn’t always last…” (kærligheden vare ikke for evigt..) Jeg blev forvirret og googlede Louis Tomlinsons kæreste. Jeg fandt en artikel der blev skrevet i morgen som lød ”Medlem fra One Direction, Louis Tomlinson, er gået fra kæresten Eleanor Calder.”

Jeg blev overrasket og en smule glad et lille øjeblik. Jeg var selvfølgelig ked af at Louis sikkert havde det skidt efter brudet, men jeg var på samme tid glad for at Louis Tomlinson endelig var blevet single igen. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om Eleanor, men jeg havde selvfølgelig accepteret deres forhold, fordi han så ud som om ham var lykkelig sammen med hende.

Jeg fik endelig min varme kakao og følte varmen bølge igennem min krop. Det føltes godt endelig at få varmen igen. Caféen var egentlig meget stille for en fredag eftermiddag, men der var nok heller ikke mange der ville udenfor når det regnede sådan. Der sad kun to piger oppe ved baren og en fyr i en jakke af cowboystof og beanie sad ovre i et andet hjørne. Jeg kunne knap nok se fyren herfra, men ind i mellem så jeg ham kigge op fra sin mobil.

Den måde som fyren i cowboyjakken kiggede på mig, gav mig kuldegysninger. Jeg kunne lige se hans blå-grønne øjne fra hvor jeg sad, når han kiggede op med et minuts mellemrum. Jeg følte selv jeg var en smule creepy når han så mig stirre på ham, hver gang han kiggede herhen, men de blikke han sendte mig fik mig nærmest til at smelte. Den fremmede fyr i hjørnet var ved at dræbe mig med hans charmerende øjne. Jeg sværger på jeg så ham smile til mig et øjeblik. Det føltes en smule som en scene direkte taget fra en romantisk roman, hvor to fremmede mødes og finder sammen.

Jeg indså jeg hellere måtte holde op med at stirre så meget på ham. Hvis han ville mig noget, kunne han rejste sig og komme hen og snakke med mig. Jeg drak min varme kakao færdig og gik op til kassen for at betale. Da jeg stod foran kassen indså jeg, at jeg havde glemt min pung over på bordet. Da jeg langsomt vendte om for at gå tilbage, stod fyren fra hjørnet lige bag mig.

Jeg kunne mærke jeg blev rød i hovedet da jeg indså, at den fremmede fyr jeg havde siddet og udvekslet blikke med den sidste halve time, var selveste Louis Tomlinson.
”Du glemte den her.” Sagde han med sin tykke britiske accent. Jeg kunne ikke tænke så jeg sagde bare hurtigt tak og kiggede ned i jorden. Han løftede det ene øjenbryn og kiggede undrende på mig. Nok fordi vi havde siddet og kigget på hinanden så længe og jeg pludselig blev så genert. Jeg vendte mig rundt og gav ekspedienten mit dankort. Hun smilede og råbte pludselig.
”Oh my god! Du er Louis Tomlinson fra One Direction!” Louis smilede.
”Jamen ja, ja det er jeg.” Jeg grinte af hans kommentar fordi jeg selv tit siger sådan nogen ting. Nogen gang kunne man godt lade som om man var en smartass, ik’? Louis rakte armen hen over min skuldre og gav hende sit dankort.
”Jeg betaler også for hende, Love.”

Jeg vendte mig en smule forvirret om og mumlede tak endnu engang. Jeg tog min mobil op af lommen, for at kigge på klokken og indså at jeg nok burde gå snart, hvis jeg ikke skulle komme for sent på arbejde. Jeg kiggede på Louis og smilede.
”Det var rart at møde dig. Tak fordi du betalte for mig, men jeg er nød til at tage på arbejde nu.”
Jeg gik tilbage ud i kulden og lukkede døren til ekspedientens lange tale om hvor meget hun elskede One Direction og hvor forelsket hun var i Louis.

Jeg lo lidt af det og tog mine høretelefoner på. Jeg begyndte at gå lidt hurtigere for ikke at komme for sent, men også fordi jeg var en smule sur på mig selv over, at jeg ikke blev og snakkede mere med Louis. Han var jo Louis Tomlinson! Jeg havde muligheden og jeg gik bare min vej for at arbejde. Nå vel, livet er vel ikke altid fair.
Pludselig fik jeg en mærkelig følelse af, at der var nogen der fulgte efter mig. Jeg kiggede mig tilbage og så Louis Tomlinson havde fulgte efter mig i samme tempo.
”Det var på tide du vendte dig om! Jeg ville bare spørge om du skulle noget senere?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...