Stranden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2013
  • Status: Færdig
Læs og se hvad der sker.

0Likes
0Kommentarer
231Visninger
AA

1. Det eneste kapitel

Hele stranden lå øde hen og det passede perfekt til mit formål. Det var langt over midnat, det eneste tidspunkt hvor vi kunne tillade os at se hinanden.

Her var helt stille, udover lyden af sandet der gav sig, for hvert skridt jeg tog. Jo længere væk fra mit hus, jo bedre var det, for ingen måtte opdage os.

Vinden blæste roligt igennem mit hår og det dulmede mine nerver lidt. En pludselig trang til at løbe kom over mig, men jeg beherskede mig og fortsatte min rolige gang. Mørket var så tæt, at jeg først opdagede ham da han var et par meter foran mig.

Vi stoppede begge op og jeg kunne mærke hvordan et smil brød frem på mine læber. Han så utrolig lækker ud og det var svært at fatte at han var min kæreste. I smug. Det var Leon der tilbagelagde de få meter mellem os og plantede et kys på mine læber.

”Jeg elsker vores små møder!” Mumlede jeg og han smilede charmerende til mig så mine knæ blev lidt bløde.

”Det gør jeg også, men hvor ville jeg ønske at de ikke var i smug” Sagde han lavt og jeg fik som altid lidt dårlig samvittighed.

Men mine forældre måtte ikke vide noget om mig og Leon. De ville forbyde det og lukke mig inde på mit værelse. De kendte slet ikke den del af mig der mødtes med Leon i små smug om natten og det skulle de heller ikke.

Jeg sukkede som svar og hånd i hånd gik vi ned til vandkanten. Vi gik ud i vandet til anklerne og begge nød vi fornemmelsen af det kolde vand efter en lang og varm dag.

”Jeg vil gerne tale med dig” Mumlede han, men jeg overhørte det lidt med vilje.

”Lad os gå helt ud” Sagde jeg, men Leon rystede på hovedet.

”Det er farligt at bade om natten, det ved du også godt!” Sagde han bestemt og prøvede at holde mig tilbage da jeg prøvede at gå længere ud. 

Til sidst dækkede det kølige vand mig til knæene og jeg vinkede ham ud mod mig.  

”Daniel kom nu ind igen!” Halvråbte Leon men jeg bøjede mig bare ned og tog kun hovedet under vandet, så mit korte brune hår dryppede da jeg kom op igen.

”Der sker ikke noget!” Sagde jeg grinende, men min latter døde ud da jeg så hvor nervøs Leon så ud.

Langsomt begyndte jeg at gå ind til kanten igen og jeg var underligt skuffet over Leons alt for stive opførelse. Normalt var han med i vandet. 

Da jeg kom op på land sprang bomben.

”Daniel vil kan ikke være sammen, det her forhold fører ingen steder hen” Sagde han og det løb mig koldt ned af ryggen.

”Du kan ikke fortælle vores forhold til nogen og det er bare ikke nok for mig” fortsatte han og jeg vidste at han havde ret. Mine forældre ville ikke kendes ved mig, hvis de fandt ud af at jeg var til drenge.

Derfor lod jeg ham kysse mig let på kinden og da han vendte sig om for at gå, modstod jeg trangen til at løbe efter ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...