Catch my heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang
Katy en næsten normal High school pige.
Hendes bedste veninde er med bedste venner med Justin Bieber.
Katy har ikke så meget imod ham, men alligevel er han ikke lige første prioritet.
Hvorfor mon?
Med en kæmpe selvtillid og udstråling, har Katy alligevel noget at skjule.
Kan Justin ændre den følelsesløse Katy?
*Justin er kun atten, men alligevel er han nået så langt i sin karriere som i dag hvor han er nitten.*

43Likes
30Kommentarer
4350Visninger
AA

30. Unfaithful?

Waits synsvinkel:

Jeg slugte min pille og drak resten af vandet i mit glas. 

"Wait!" råbte min mor inde fra stuen. "Hvad?" råbte jeg tilbage. "Kan du ikke lige hente noget smør?" spurgte hun.

Jeg åbnede fryseren og kiggede derind. "Vi har ikke noget!" råbte jeg. Mor kom ind i køkkenet grinende, "Søde skat, du skal hente noget nede i byen." "Øh, det viste jeg da godt?" svarede jeg. Mor grinede, "Mmm, kom så af sted. Jeg skal bruge det i aften." "Jaja," sagde jeg og traskede ned mod byen, der heldigvis lå tæt ved os.

Da jeg kom hen til butikken kunne jeg ane Matt stå længere inde i butikken. Jeg smilede for mig selv og satte kursen hen imod ham.

"Hey, Matt," hilste jeg smilende. Matt smilede varmt," Hey." "Jeg viste ikke at rige mennesker handlede her," drillede jeg. "Haha, meget morsomt. Jeg skal bare have det sidste nye the Post til min mor," sagde han. "Kan mødre intet gøre selv? Jeg skal hente noget smør for min mor," grinede jeg. Matt grinede, "Åbenbart ikke."

Jeg fik fat i noget smør og gik sammen med Matt op til bladafdelingen? Ja, altså der hvor der er the Post, Page 6 osv. 

"Jamen altså hun er på Manhattan nu, så du kan måske lige nå, at møde hende derover," svarede jeg. Matt havde spurgt, om Katy var på Manhattan. 

Vi gik op mod betaling, idet jeg fik øje på the Posts forside.

"Matt," sagde jeg og tog fat i hans arm, for at stoppe ham. "Hvad?" spurgte han forvirret. Jeg pegede på forsiden. "Fuck," mumlede han.

Nej, Justin. Ikke den her gang. 

Bare nej.

Det kan ikke passe.

 

Katys synsvinkel:

Det eneste jeg havde tænkt på de sidste to dage, var Nate. Altså ikke direkte ham, men vores samtale. 

Hvorfor blev ham ved at opsøge mig?

Hvorfor havde han overhovedet holdt så godt fat i mig?

Hvorfor gik han ikke da jeg sagde ham skulle?

Hvorfor havde han ikke bare fortalt mig, at han måske kom til, at have et enkel One night stand med S-

Med Se-

Med Sel-

Med Selena.

Jeg får kuldegysninger.

Uh ha.

Kan du se at jeg har tænkt meget?

Nå ikke?

Well, de der var bare fem af de million spørgsmål jeg havde stillet mig selv.

Jeg rettede lidt på min underlig stilling jeg lå i.

Celine havde flere gang spurgt ind til hvad der var galt, men jeg havde bare lavet det trick; Ingenting, jeg har det fint. 

Hvilke hun selvfølgelig ikke troede på, men lod mig være.

Heldigvis.

Det bankede på døren. 

Hva' nu? Fatter ingen, at jeg vil være alene?

"Hvad?" stønnede jeg. "Det' Céline." Ja, hvem ellers?

Céline kom ind på værelset og satte sig ved siden af mig. 

"Katy, jeg fortalte dig om Kyle i forgårs. Jeg citere fra dig selv, vi har altid sagt alt til hinanden. Kom nu, fortæl mig det," bad hun. "Du skal ikke bruge noget imod mig, som jeg selv har sagt," mumlede jeg. Céline grinede kort, "Jo, det kan jeg." 

Jeg sukkede, "Nej."

"Katy, vi er Céline og Katy, Katy og Céline! Fortæl mig det nu, du har været nede siden lørdags," sagde hun. 

Hun var tros alt min søster. Og søstre dømmer ikke vel?

Nej.

"Nate kom forbi," mumlede jeg. "Hvad?" sagde Céline. "Jeg ved det," svarede jeg. "Nej, Katy. Jeg hørte ikke hvad du sagde?" sagde hun. Jeg grinede lidt og satte mig op.

Jeg fortalte langsomt episoden med Nate, hvilke var lidt underligt, han var jo bare en irriterende liderlig dreng. Hvorfor tog det sådan på mig?

Jeg var absolut ikke forelsket i ham.

No fucking way.

Da mig og Justin havde lidt problemer, følte jeg på en helt anden måde, en god måde. At jeg var tryg ved ham, kærester or not. Uvenner eller venner, han var bare en billion gange bedre end Nate.

"Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen, møgsvin," vrissede Céline lettere irriteret. "I know," mumlede jeg. 

Vi sad i lidt stilhed.

"Nå, jeg tager ned og handler," sagde Céline og slog på sine knæ, før hun rejste sig. "What?" udbrød jeg. "Jeg går selv idag, jeg er for fanden 19 år gammel," smilede hun og forlod værelset.

Wow.

Hun er fandme sej.

Gid jeg var som hende.

Nej, jeg ville ikke være hende lige i dag. 

Jeg skulle bare ligge i den her seng, og have det nederen.

Ja, det var min tidsplan.

 

Célines synsvinkel:

Jeg traskede af sted ned for, at handle lidt trøstemad til Katy. Hun var seriøst nede i røvens kælder, pga. den idiot. 

Nate.

Fuck, han var en latterlig narrøv, man.

Det begyndte at småregne lidt. Det var lige før, at jeg skulle begynde at synge. Det var da for fanden bare en shit day.

We have a shit day, ey! We have a shit day!

Ja, det er vist Pink.

Eller staver man det P!nk?

Nå, ligemeget.

Mine øjne passerede hurtigt alle forsiderne på bladene udenfor butikken. - Det er en vane. Der var et speciel blad der fangede mine øjne, the Post. 

Der stod skrevet med store sorte fede bogstaver, Justin har det fedt på tour.

Han stod sammen med anden pige og kyssede hende.

No way.

Det kunne fandme ikke passe.

Det ville han sgu da aldrig gøre?!

Var det ikke ham den super fantastiske loyale kæreste?!

Jeg var i chok.

Det her måtte Katy absolut ikke se.

Overhovedet ikke på nogen måde.

Hun havde det hårdt nok i forvejen.

hvad fanden skulle jeg gøre?

Jeg rev hurtigt min mobil op af lommen og tastede Waits nummer ind. Jeg anede faktisk ikke hvorfor jeg havde det, men screw that. - Det var jo meget heldigt nu.

"Det' Wait," hilste en venlig stemme, som faktisk lød lidt chokerede. "Hej det er Céline. Jeg er Katys storesøster," svarede jeg. "Øh, hej," sagde hun. "Hør, Wait. Jeg har lige set Justin og-" "-Jep, det har jeg også. Hvad har du tænkt dig at gøre?" afbrød hun. "Hun er vist ikke så slem at holde hjemme i dag, men ellers ved jeg ikke. Hun læser det sikket på internet," svarede jeg og flyttede mig lidt, da jeg stod i vejen for nogen mennesker.

"Ja, kan jeg komme over?" spurgte hun. "Over til Manhattan?" spurgte jeg forvirret. "Ja, hun er ret så stædig når hun gerne vil ud, at shoppe eller sådan noget," forklarede Wait. "Så du vil simpelhen tage et fly til Manhattan, for at holde din bedste veninde fra, at se avisoverskrifter?" spurgte jeg forvirret. "Ja, jeg tager sammen med min kæreste der flyver senere i dag," svarede hun. "Cool, ses klokken?" "Klokken seks." Jeg tog telefonen fra øret og lagde på.

Hun måtte under ingen under ingen omstændigheder, se de aviser.

 

Katys synsvinkel: 

My. Life. Sucks.

Jeg gad ikke noget som helst. 

Prøv lige at overvej, at du var blevet dumpet til en eksamen. Ja, sådan i den stil havde jeg det.

Eller værre end det.

"Hej igen," smilede Céline, eller prøvede, det lignede at hun prøvede at skjule noget. "Hvad er der galt, Céline?" spurgte jeg. "Ingenting," svarede hun blankt. "Yeah right. Jeg kan godt se det i dit ansigt," sagde jeg. 

Céline satte sig tungt ned i sengen, "Det bare....Jeg så Kyle." 

"Céline, det er jeg ked af," sagde jeg og satte mig over for at kramme hende. "Det' okay," svarede hun. "Var det derfor, at du glemte at købe ind?" spurgte jeg. Céline kiggede forvirret på mig, "Nå, fuck. Det glemte jeg fuldstændig." "Det' cool, jeg vil alligevel bare dø," surmulede jeg. "Hold op med at si' det," befalede Céline. 

Jeg sukkede, "Kan du ikke lige give mig min mobil?" Céline stivede, "hvorfor?" "Jeg skal bare tjekke Facebook? Er det også forbudt?" grinede jeg. Céline rejste sig med et falsk smil.

Hun trykkede på den der iPhone knap, "Der er intet strøm." "Hvad? Jeg ladet den op her i nat?" sagde jeg forvirret. "Underligt, jeg sætter den til opladning," svarede Céline og gik ud af værelset. 

Okay, hvad sker der?

 

***

 

Klokken havde nærmet sig seks, og jeg lå stadig i sengen. Bare med et tv tændt, jeg så Gossip girl. Da jeg tændte fjernsynet, havde Céline styrtede hen og skiftede til Netflix. 

Hun havde simpelhen været så underlig hele dagen, jeg måtte ikke tjekke Facebook, Twitter eller noget som helst. Hun havde forbudt mig computeren, fordi den overførte billeder, yeah right. - Som om.

Jeg måtte ikke engang låne hendes mobil fordi den opdaterede Ios 7. Altså, hvad fanden fejlede hun?

Jeg måtte heller ikke gå en tur, hun sagde at jeg ikke skulle være alene, da jeg så spurgte om hun ville med, sagde hun bare, at jeg skulle tænde for Gossip girl. Hvilke jeg så havde gjort.

Céline rejste sig lynhurtigt fra sengen og sprang ud i gangen. 

Jeg rystede på hovedet og prøvede, at fokusere på Chuck der stod og snakkede.

"Okay, fint. Du kommer bare. Ti minutter? Det' fint, hej," kunne jeg høre hende sige ude i gangen.

Hvem kom?

Ti minutter?

Fuck, jeg lignede jo lort!

Nå, ligemeget.

Er fucking ligeglad med alt i dag.

De ti minutter gik hurtigt. Det ringede på døren og Céline gik ud for, at åbne.

"Hej, ja hun er herinde," sagde Céline. 

Jeg drejede hovedet over mod døren og sprang i det samme sekund op, da jeg så hvem der gik bag Céline.

"Waiiiiit!" udbrød jeg. "Katy! Hvordan har du det?" spurgte Wait og krammede mig. "Super godt, da jeg så dig komme ind af døren," smilede jeg. "Aww, du' så sød, skat," smilede hun tilbage. Jeg krammede hende en ekstra gang.

"Uh, Gossip girl," sagde Wait og satte sig i sengen. 

Jeg var utrolig glad for, at Wait var her, men med denne underligt dag. Var jeg lidt mistænksom over det.

"Jeg tror at jeg går i bad," sagde jeg. Céline og Wait kiggede på mig. "Fint," svarede de i kor.

Jeg fandt en løs blå sweater og mine elskede leopard bukser. Jeg trippede ud på badeværelset og gik ind under bruseren. 

Jeg lukkede omverden ude og koncentrere kun om det varme vand der gled ned af min krop. 

Da jeg var færdig smuttede jeg ud i køkkenet for, at tjekke min mobil i smug. 

Bad girl.

Not.

Justin havde ringede 8 gange.  

Omg, seriøst Céline hvorfor havde du dog sat min telefon til opladning?

Jeg gad ikke lige ringe tilbage nu,eller det gad jeg godt, men jeg kunne ligesom ikke.

Jeg listede tilbage til værelset, men stoppede udenfor pga. det de sagde inde på værelset.

"Hør, Justin har for fanden været hende utro, jeg har gjort alt for at holde hende væk fra, at komme udenfor, tjekke sin telefon, tjekke internettet og se nyheder på fjernsynet," kom en lav stemme inde fra værelset. 

Hvad?

Utro?

Nu var jeg for alvor bange.

Med hvem?

Det var derfor at Wait kom, for at holde mig fra alt og alle.

Der opstod en klump i min hals og en knude i min mave.

Nej, det ville han aldrig gøre. 

Han sagde jo at jeg var hans verden.

Eller gjorde han?

Jeg kan huske episoden fra lufthaven helt klart. 

Men jeg forstod det overhovedet ikke.

Jeg hamrede døren op og trådte ind.

"Har Justin været mig utro?" spurgte jeg højt. Wait så skræmt ud. "Katy, vi ville-" "-Jaja, det er fint. I ville holde mig væk fra alt og alle, så jeg ikke opdagede det. Tror I jeg er dum? Vil I virkelig holde mig inde i den her lejlighed i en uge eller mere?" vrissede jeg. "Katy, vi-" "-Nej! Helt ærligt, hvad fanden havde I troet? At jeg ville råbe hurra og være pisse glad over det? Nej, ikke om jeg fandt ud af det i morgen, om en uge eller måned!" råbte jeg irriterede.

Pigerne var stille lidt. Jeg kunne mærke tårerne begynde trille ned af mine kinder. 

"Jeg troede at.." jeg stoppede, "Jeg troede bare...at I var bedre end det." 

Wait trådte et skridt tættere på mig, "Katy, vi ville bare holde dig væk fra smerten. Justin er på den anden side af jorden, du kommer ikke lige til at snakke med ham med det samme." "Hvorfor ikke?" spurgte jeg lettere irriteret. "Han kommer ikke flyvende på en enhjørning. Han har travlt," fastslog Wait. 

Normalt ville jeg have grinet med det med enhjørningen, men jeg var ligesom mega forvirret, så jeg lod mig ikke distrahere af det.

"Jeg er ligeglad, det er var faktisk noget der hedder mobiltelefoner," mindede jeg hende om. Wait trak vejret dybt og kiggede kort over på Céline. "Jeg synes ikke at du skal gøre det," sagde hun efter lidt tid. Jeg sukkede højt, "Hvorfor burde jeg lytte til jer?" "Fordi vi prøver at beskytte dig imod, at blive såret igen," svarede Céline.

Don't care about getting hurt. 

Jeg stod og stirrede tomt ud i luften lidt. Jeg følte mig hjælpeløs, og den eneste der kunne hjælpe mig, var en person der startede med J og sluttede med ustin.

Jeg blev nød til at høre det fra ham selv.

Eller hvad?

Var det for risky?

Ville jeg blive knust?

Det kunne jo være, at det overhovedet ikke passede?

Jeg trak vejret dybt, alle de tanker der stod i kø. Jeg kunne ikke klare det.

"Ved du hvad, Katy? Gør hvad du vil, vi støtter dig uanset hvad, " indrømmede Wait. Jeg blev kort overraskede.

Havde hun lige givet mig grønlys til at ringe?

Jeg nikkede og hentede min telefon fra køkkenet.

Jeg trykkede mig ind på hans navn, men stoppede da jeg skulle til at ringe.

Hvad hvis det faktisk passede?

Hvad hvis at han ikke gad mig mere?

"Katy, gør det," kom det fra Céline. Jeg nikkede kort selvom jeg allermest havde lyst til, at lade vær'

Justins synsvinkel:

"Justin?" sagde Scooter der straks lagde sine arme over kors, "noget at sige?"

Jeg kiggede ned på bladet og nærlæste de første sætninger: Justin er på sommertoúr i øjeblikket, og har det vist rigtig godt i det fjerde land. Han ses i går morges sammen med denne pige på gaden. Har de haft en sjov nat? Er det seriøst? Det lignede noget der godt kunne være seriøst. Men det ligner ikke Katy, gør det? Hvor er-

Jeg skubbede bladet væk fra mig. Da der blev nævnt Katys navn, ville jeg ikke læse mere. Ja, vi havde holdt en lille efterfest, men det var da ikke kommet så vidt?

Var det?

Det er klart det værste ved at være lidt for fuld, du kan nærmest ikke huske en skid.

"Scooter, så du mig og hende gå sammen?" spurgte jeg. "Pas, Justin," svarede han.

Jeg nikkede og rakte ud efter mit glad med vand. Ja, min hovedpine havde meldt sig.

"Jeg bliver nød til at ringe til Katy," mumlede jeg. "Jeg tror ikke, at denne histore har nået Manhattan," svarede Scooter. "Tror du ikke?" spurgte jeg ironisk. "Justin, jeg ved det ikke. Har du nogen du kan ringe til i USA og spørger?" svarede han.

Jeg nikkede og fiskede min mobil frem fra min lomme. Matt var den eneste mulighed jeg havde.

Jeg ringede ham op og ventede lidt på svar. "Justin," hilste en lidt kølig stemme. "Matt? Er-" "-Ja, jeg tror vi alle har set det," afbrød han.

Fuck.

Det var absolut ikke godt.

"Hvor er du?" spurgte jeg. "På Manhatten. Wait og Katy er her også," svarede han. "Kan jeg snakke med Katy?" spurgte jeg. "Hun er ikke hvor jeg er, hun er hjemme ved hende selv, sammen med Wait," svarede han.

Jeg fjernede telefonen fra øret. Det var derfor, hun ikke havde ringet tilbage.

Jeg havde prøvet otte gange allerede.

Jeg var nervøs. Nervøs for at jeg faktisk havde været Katy utro. Nervøs for at se hendes ansigt. Nervøs for måske aldrig at snakke med hende.

Katys synsvinkel:

Jeg tog en dyb indånding for tredje gang, og tog telefonen op til øret.

Den bippede fem gange, og jeg var ved at være bange. Måske ville han ikke snakke med mig, fordi han godt viste, at han havde gjort det.

"Katy, jeg er glad for du ringer. Jeg har ikke kunne få fat på dig hele dagen," sagde en fortvivlet stemme.

Jeg pustede let ud, så ville han i det mindste stadig snakke med mig.

"Er det sandt, Justin? startede jeg hårdt ud. "Katy...Jeg ved det ikke," svarede han. "Du ved det ikke?" gentog jeg forvirret. "Jeg var fuld, også...ved jeg ikke hvad skete," sagde han.

Den der replik kan alle komme med!

"Fuld? Justin, alle kan sige det," sagde jeg. "Det ved jeg, men.." stoppede han.

Jeg var ved at hulke højt, men tog min hånd op til min mund og prøvede at skjule det.

"Justin, jeg er ikke en type der begynder at tudebrøle over sandheden, bare is' det ligeud," sagde jeg.

Løgn.

Jeg kunne høre Justin sukkede i den anden ende. "Katy, du ved at jeg vil gøre alt for dig ikke? Men jeg ved det ikke, og det piner mig."

Jeg nikkede og tørrede en tåre væk fra min kind.

Han viste det ikke. Han var fuld. Er det ikke en god grund?

Åh, jeg er så damn forvirret.

Vi var begge stille i nogen minutter.

"Kan jeg ringe tilbage når jeg ved mere?" spurgte han. "Ja," svarende jeg kort og lagde på.

Når han ved mere?

Kan kun sige, forvirring har overtaget mig.

***

Jeg havde flyttet mig ti meter eller sådan cirka.

Vi var alle rykket ud i stuen.

Ingen sagde rigtig noget. Wait kiggede lidt rundt i lejligheden, Céline lavede aftensmad og jeg sad og stirrede ud af det store vindue med min mobil placerede lige foran mig.

Der var gået to timer.

Og jeg følte mig....jeg ved faktisk ikke hvad jeg følte. Jeg tror at den følelse der havde slået lejr i min mave, var forvirring og ked afdethed. Ja, det er måske ikke lige et ord, men kan du selv komme med et bedre?

"Cola eller fanta?" kom det over fra Céline. "Hvad?" spurgte jeg. "Vil du have Cola eller Fanta?" gentog Céline imens hun holdte de to sodavand op i luften. "Shots," mumlede jeg og forsatte min kigging ud af vinduet.

"Du får Cola," fastslog Céline og raslede videre med maden.

Opfører alle som om, at det er en helt normal dag?

Altså, undtagen mig?

Åbenbart..

Min mobil gav en ringede lyd fra sig. Jeg sprang nærmest op og tog lynhurtigt min telefon op til øret.

"Hej Justin," sagde jeg med det samme. "Nu skal du høre," startede han, som om det var en eller anden vildt spændene histore. "Da jeg var ude i går efter koncerten, blev jeg måske en anelse for fuld. Så jeg kom måske, kun måske, til at.." han stoppede.

Ja, du havde sex med en eller anden luder. I get it. Kan du ikke bare sige det?

"Til hvad?" spurgte jeg dumt, jeg kendte jo godt svaret, men anyway.

"Til at være sammen med en anden," hviskende han nærmest.

Selvom jeg godt viste det før han sagde det, følte jeg alligevel..såret og svigtede.

"Var det så svært at sige?" sagde jeg let irriteret. "Katy, du ved hvor meget jeg elsker dig, jeg var fuld-" "-Hvordan fandt du ud af at du var sammen med den pige?" afbrød jeg. "Jeg tænkte mig om?" svarede han. "Mmm, hvis du nu havde tænkt i går, var det her aldrig sket. Tænk lige over det," sagde jeg og lagde hurtigt på.

Jeg prøvede virkelig at virke okay og cool omkring det. Men det kunne jeg ikke. Jeg blev nød til at indse, at jeg ikke er så stærk som jeg selv tror. Og det var ikke sjovt. Det er ligesom at være til mænd, også finder man ud af, at man faktisk er til piger. Ligesom at finde ud af, at du er Belieber, men faktisk er mere til One direction.

Well, dårligt eksempel, men du er med på hvad jeg mener ikke?

"Hva' så?" spurgte Wait. Jeg trak på skulderne, "han sagde, at han var fuld." "Det var han måske også?" sagde hun og rynkede øjenbrynene. "Måske, jeg tror ikke helt på det, var det ikke ham der var en super loyal kæreste?" sagde jeg.

Wait trak mig ind til sig, "Jeg ved det er svært."

You have no idea.

***

Da vi var gået i seng om aftenen, havde jeg allermest lyst til at græde.

Men nejnej, vi skulle alle sammen sove sammen på et værelse. Céline sov i sin seng og Wait og mig sov på gulvet. Eller på luftmadrass.

" Kan vi ikke bare sove?" spurgte jeg og stønnede. "Jo, sov godt alle sammen," sagde Céline og slukkede natlampen.

Jeg lukkede øjnene i et håb for at falde i søvn med det samme. - Jeg var træt, men det var min krop ikke enig i.

Hvis det er muligt?

Jeg følte mig tung i kroppen, men jeg kunne ikke sove.

Der blev ved med at komme billeder op af Justin og den skank.

Der gik nok en halv time hvor jeg vendte og drejede mig.

Sov nu for helvede, Katy.

"HEY! MÅSKE VAR DET PHOTOSHOP?!" råbte Wait. "WAIT!" skreg jeg.

FUCK CHOK!

Mit hjerte bankede hurtigt, pga. At Wait havde råbt sådan.

Kald mig bare sart, men hallo der var totalt stille, også råber hun bare sådan.

"Hvad mener du?" spurgte jeg forvirret og gned mig i øjet. Céline tændte natlampen igen og satte sig halvt op.

"Det er jo ikke altid, at det passer det der står i the Post, vel? Måske er der en der har sendt en histore ind, fordi personen ikke kunne lide Justin? Måske har denne person ventede på, at Justin tog på toúr, så vedkommende kunne sende historen og billedet ind? forklarede Wait.

Jeg overvejede det nogen minutter.

"Men hvorfor sagde han så, at han havde været sammen med en anden?" spurgte jeg. "Fordi han ikke viste hvad ellers han skulle sige," forslog Wait.

Det kunne jo godt være Photoshop? Men hvorfor viste ingen det? Han måtte da kunne huske noget af det? Det var jo overalt!

"Jeg skal snakke med ham igen," sagde jeg efter lidt tid. "Katy, jeg synes du skal hive det lidt tid," sagde Céline. "Det synes jeg ikke, Justin elsker når Katy forstyrrer ham," smilede Wait.

Jeg rødmede smilende. Wait og Céline grinede lidt.

"Okay, call your boy," smilede Céline. Jeg rejste mig op og fandt min vej ud til køkkenet.

Jeg ringede endnu engang det velkendte nummer op, bare lidt gladere.

"Det' Blair," hilste en sukkersød stemme.

Jeg stivede.

Blair?

Blair?!

"Hvem snakker jeg med?" spurgte hun. "Hvem er du?" spurgte jeg istedet. "Blair, som jeg sagde," svarede hun.

Haha, super sjovt.

"Nej, hvem er du?" sagde jeg idet Céline og Wait kom ud i køkkenet. "Jeg er Just-" mere sagde hun ikke. Jeg kunne høre svage stemmer.

"Hvem er det?" spurgte Wait. Jeg tyssede på hende. Hun klappede straks i.

"Hej, Katy," sagde Justin. "Hvem er Blair?" spurgte jeg. Jeg kunne nærmest se ham stå og trippede med fødderne og kigge den anden vej.

"Det er bare rengøring," svarede han. "Midt om natten?" vrissede jeg let. "Søde, det er dag her," svarede han.

Flot, Katy.

"Bare rengøring?" spurgte jeg. "Bage rengøring, hvem ellers?" spurgte Justin. "Ja, altså det er ikke lige det der falder mig først ind," svarede jeg. "Katy.." mumlede han.

Jeg trak vejret dybt.

"Justin, havde du overvejede, at det i the Post, måske er Photoshop?" spurgte jeg. Der var stille lidt, "Nu har jeg."

Jeg skubbede en tot hår om bag øret.

"Hey, Scooter kan ringe til the Post og høre dem om det?" forslog han. "God idé," svarede jeg og lagde på.

Lod jeg ham slippe for nemt?

Nej, vel?

Justin ringede to timer senere.

"Efter en halv times tid, fik vi ham endelig til at tilstå, at det var Photoshop," smilede Justin. Eller det tror jeg han gjorde, jeg kunne høre det.

Jeg hvinede, "super!" Justin grinede," men kunne du tænke dig til, at det var ægte?" Jeg bed mig i læben.

"Måske," tilstod jeg. "Det forstår jeg, det så meget ægte ud. - Men der skete absolut intet!" forsikrede han mig om.

"Det ved jeg," smilede jeg. "Elsker dig, Katy," sagde han. "Elsker også dig, Juju," svarede jeg kg rødmede lidt.

Jeg kom pludselig til at savne hans nærvær. Hans kys. Hans kram. Hans duft. Bare ham.

"Vi ses snarest muligt," sagde jeg. "Jep, love," svarede han og lagde på.

Sikke en dag.

Havde aldrig oplevede noget værre end dette.

But everythings ginens be alright.

___________________________________________________

Sikke et kapitel!

Havde faktisk lovet, at det skulle komme ud i går, men det nåede det ikke.

- Tror aldrig jeg har lavet et længere kap. End dette. xD

Hvis der er stavefejl og/ eller tastefejl, er det fordi jeg skriver på iPad. Mit tastatur spasser, kan simpelhen ikke bruge det, mega nederen!

Elsker jer <3

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...