Catch my heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang
Katy en næsten normal High school pige.
Hendes bedste veninde er med bedste venner med Justin Bieber.
Katy har ikke så meget imod ham, men alligevel er han ikke lige første prioritet.
Hvorfor mon?
Med en kæmpe selvtillid og udstråling, har Katy alligevel noget at skjule.
Kan Justin ændre den følelsesløse Katy?
*Justin er kun atten, men alligevel er han nået så langt i sin karriere som i dag hvor han er nitten.*

43Likes
30Kommentarer
4472Visninger
AA

15. Take Care

"Katy! Stop nu" råbte Justin efter mig. 

Jeg var endelig nået ud af skolen og var nået ret langt væk, men Justin var fulgt efter mig. Der var en arm der tog fat i mit håndled og drejede mig rundt. 

Justin.

Big surprise.

"Hvad fuck er der, Justin?!" sagde jeg i en hård tone. "Jeg vil ..." sagde han. "Vil hvad?" spurgte jeg koldt. Justins blik flakkede lidt rundt og fugtede sine læber. "Ja, det tænkte jeg nok" mumlede jeg og fortsatte med at gå. 

Tårerne begyndte at plante sig i mine øjne, igen. 

"Katy. Nu stopper du med at gå" sagde han. Ehm var han min far eller hvad?

Nej.

Jeg fortsatte.

Justin tog endnu endnu engang fat i mit håndled og drejede mig skarpt rundt imod ham. Vi stod enormt tæt. Han kiggede mig dybt i øjnene og jeg gengældte. Ej, de var ikke til at stå for...Brune og perfekte.

God.

"Hvad vil du?" spurgte jeg og mærkede først nu solen skinne varmt ind på os.  "Jeg er ikke sammen med Selena" svarede han.

For langsom. 

Det ved jeg godt, kvikke.

"Hva' så?" spurgte jeg. "Jeg...Jeg er" stammede han. Jeg fnøs og kiggede ned i asfalten. "Ja, det er godt, Justin. Ha' et godt liv" sagde jeg, trak mig væk og gik.

"Jeg er forelsket i dig okay?!" sagde han højt. Jeg stivnede. 

Ahva var han?

Jeg kæmpede hårdt for ikke at hulke højt. Kæmp...Kæmp...Kæmp. Argh crap. Det kom ud, og det var højere end jeg forventet.

Jeg lukkede mine øjne hårdt i og vendte mig imod ham igen.

"Du er hvad?" sagde jeg, men min stemme knækkede over. Justin så trist ud, "Jeg er forelsket i dig" sagde han lavt. Jeg holdte op med at kæmpe, gav mine tåre frit løb og rystede på hovedet. "Hey." sagde han og stillede sig tæt på mig. Jeg slog øjne op og kiggede op i hans. "Så hvad siger du?" spurgte han. "Justin" sagde jeg og hulkede, "Jeg er bange." Justin nikkede og tørrede en tåre væk fra min kind. 

"Det ved jeg. Men vi kan godt komme igennem det her, okay?" sagde han. Jeg tænkte et øjeblik, og nikkede så. Justin smilede og kyssede mig blidt. 

Den her følelse havde jeg aldrig, og tro mig når jeg siger aldrig, den havde jeg aldrig haft eller følt før. 

Jeg følte mig utrolig...Glad , varm, livlig og tryg. 

Det var helt igennem fantastisk...

 

***

 

"Tør du?" spurgte Justin. Det var blevet onsdag og mig og Justin stod udenfor skolen. Jeg kiggede op på ham. "Hør, Justin. Jeg fortæller alle at jeg ikke vil være Heartbreaker mere i morgen aften, okay? Så slipper vi for at den omtale, også er folk cool med det efter i morgen" svarede jeg. 

Ja, hvis I undrer over hvad vi snakkede om, var det om vi skulle gå ind på skolen hånd i hånd. Og jeg var bange for det, faste forhold skulle jeg lige vænne mig til. Så jeg ville som sagt vente bare til fredag med at gøre det. 

I tænker sikkert: 'Omg, ta' dig sammen.' Men det var faktisk ret stort for mig...

Justin nikkede og gik ind på skolen med mig ved sin side. Wait kom om hjørnet med Matt, de grinede begge højt. "Hey I to" smilede Wait stort, det var længe siden jeg havde set hende smile med øjnene, hvilke gjorde mig glad at se at hun smilede. "Hey I to" smilede jeg stort tilbage.

Wait rødmede lidt og kiggede op på Matt. Okay, hvad skete der imellem dem? Det måtte jeg finde ud af senere...

Serena kom forbi os og stoppede op og kiggede lidt forvirret på Justin og mig.

Det' okay mimede jeg. 

Serena nikkede stadig med rynket pande, "Okay, Justin, Matt og Katy I skal have øvet til i morgen aften. Gå ned i musik nu, I får fri fra timen." sagde hun. Wait så lidt for sjov ked af det ud. "Nåårh Wait! Gå du også med" smilede hun. Wait lyste op i et stort smil og takkede. 

"Take Care?" spurgte Justin da han havde sat sig ved klaveret. Jeg nikkede og begyndte at synge. Wait og Matt havde sat sig på gulvet som publikum.

"Du er helt igennem fantastisk, Katy" sagde Wait da jeg sluttede sangen af. "Tak Wait" smilede jeg og gav hende et kram. "Hvorfor skjuler du det der?" spurgte hun. Jeg trak langsomt på skulderne og kiggede over på Justin som stod med en guitar og mumlede en eller anden sang.

"Er jeg så den eneste uden et talent?" spurgte Wait med hånden i vejret. "Nej da, jeg har absolut intet talent!" grinede Matt. "Godt Maaaaatt!" smilede Wait og gav high five til ham.

"Er du klar til i morgen, Katy?" spurgte Justin. Jeg nikkede stille og smilede. "Godt. Skal vi ikke komme tilbage til the real life?" spurgte han og kiggede rundt på os. "Wauw, Justin Bieber vil tilbage til the real" smilede Wait flabet. Justin rullede med øjnene.

Jeg rejste mig, "Ja, lad os komme tilbage" Wait og Matt gav efter og rejste sig og gik ud. 

Øh, vent?

Justin kiggede lidt efter dem også over på mig. "Er du bange?" Jeg blev straks alvorlig og kiggede ned i gulvet. "Hør, Katy. Hvis du ikke vil, så finder vi ud af det" sagde han og lagde sine arme omkring mig. Jeg kiggede op på ham...De øjne der..

To die for.

"Nej, det er fint" svarede jeg.

Løgn, jeg var pisse bange. Det var svært nok overfor Matt og Wait. Tænk lige på alle de menneskers meninger...Omfg jeg får det dårligt.

"Er du okay?" spurgte Justin, "Du ved godt at du kan fortælle mig alt, ikk'?" Jeg smilede nikkende. "Så hvad er det?" "Jeg er bare lidt nervøs" "Det forstår jeg godt. Men det behøver du altså ikke. Du er fantastisk" svarede han og smilede lidt. "Tak. Justin. Skal vi gå tilbage?" spurgte jeg. Justin nikkede og trak af sted med mig. 

Vi nåede ud på gangen, også slap han min hånd. Jeg kyssede ham hurtigt og gik ned til den næste time.

 

***

 

Wait smilede og krammede mig. Det var blevet torsdag og aften. Kan I huske hvad jeg skal nu?

Synge.

Synge foran alle.

Jeg trak vejret dybt og nikkede. Dont ask...

Wait nikkede tilbage? Er der overhovedet noget der hedder det?

Whatever.

Okay, okay, okay...Styr dig ,Katy. Trak vejret.

Kan I mærke min nervøsitet? 

Salen var godt fyldt med mennesker, og Wait var gået og her stod jeg. Forever alone. Justin var gået ned til klaveret for at sætte sig klar, så..

"Og nu skal vi høre sangen. Take Care, som er sunget af Katy Hamilton!" præsenterede Christa. 

Nu var det nu. 

Jeg gik med tunge skridt ind på scenen, det første der mødte mig var en af de snobbede tøser.

Skank.

Jeg tog mikrofonen i mine hænder og ventede på at folk begyndte at spille. Jeg kørte langsomt mine hænder op og ned af mikrofonen og ventede nu bare på at jeg selv ville åbne munden og synge. Men der skete intet. Jeg prøvede igen og igen, men der kom ikke nogle ord ud. 

"Katy. Du skal synge" hviskede Christa. Undskyld mig, men hvad tror du jeg prøver på? 

"Du kan jo godt, popstar!" kom det nede fra snobberne, og de andre grinede højt. 

Bitchs..

Jeg kiggede ned på Justin som så meget bekymret ud. Han fjernede sine øjne fra mit blik og ned på klaveret.

Jeg kunne langsomt mærke tårerne presse sig på i mine øjne. Jeg blinkede hurtigt for at få dem væk. Okay ,det er gik ikke. "Undskyld" mumlede jeg og begyndte at gå ud.

Klaveret og en stemme der vist tilhørte Justin, begyndte at synge en anden velkendt sang. Nothing Like Us. 

Jeg vendte mig om og gik tilbage på scenen. Justin havde taget en mikrofon som sad fast til klaveret, så spillede han selv, og kiggede op på mig. Jeg kunne mærke tårene trække sig tilbage og smilet bredte sig på mine læber. 

Jeg greb den mikrofon hvor jeg havde efterladt den, og sang selv med. Justin smilede stort og koncentrerede sig igen kun om at spille klaver.

Ha, jeg sang selv nu. Var jeg bange? Ikke en skid..oh yeah!

Folk begyndte at klappe da jeg endte sangen. Klapsalmen overvældede mig helt, var jeg alligevel så god? 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...