Catch my heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang
Katy en næsten normal High school pige.
Hendes bedste veninde er med bedste venner med Justin Bieber.
Katy har ikke så meget imod ham, men alligevel er han ikke lige første prioritet.
Hvorfor mon?
Med en kæmpe selvtillid og udstråling, har Katy alligevel noget at skjule.
Kan Justin ændre den følelsesløse Katy?
*Justin er kun atten, men alligevel er han nået så langt i sin karriere som i dag hvor han er nitten.*

43Likes
30Kommentarer
4371Visninger
AA

25. Just days

Helt seriøst, jeg havde det underligt.

Efter at Justin havde sagt at han elskede mig, havde jeg bare rendt ind i alt mulig omkring de tre ord. 

I fjernsynet, på skolen, på gaden, over alt!

Det var underligt.

"Katy?" kom det oppe fra Serena. Jeg kiggede op på Serena, og alle rettet blikket mod mig. "Mmm?" spurgte jeg, som om jeg havde fulgt med hele tiden. "Har du noget at sige til Romeo & Julie?" spurgte hun. Jeg rystede på hovedet. Serena sukkede, "Du skal følge med, Katy." "Year." mumlede jeg og skrev det ned der stod på talven. 

Som jeg sagde, de tre ord havde ramt mig over alt. Det var sgu utroligt. 

Jeg skævet til Justin som sad og skjulte et smil. Jeg rullede med øjnene og kiggede op på Serena som snakkede derud af. Sjovt, at hun ikke har en kæreste? Hmm, det måtte jeg finde ud af.

Klokken ringede endelig og jeg pakkede hurtigt sammen. Jeg skulle væk fra al den Romeo & Julie kærligheds-stemning. 

"Hey, Heartbreaker." kom det flabet fra Cher der passerede mig. "Hey, bitch." mumlede jeg, selvom hun var gået. Well, I don't care.

Wait stod ude på toilettet og betragtede en bås. Altså, I ved dem der er inde på toiletter på skoler? Ellers er I vist lidt dumme. 

"Hvad glor du sådan på, Wait?" grinede jeg. "Bare, det...I sidste uge." svarede hun i en neutral tone. Jeg blev strakt tung i kroppen og bed mig kort i læben. "Ja, lad os lige snakke om det." sagde jeg. 

Skal lige siges, at jeg havde ladet som ingenting overfor Wait omkring det med, at hun ikke havde ringet tilbage osv. 

"Hvorfor ville du være sammen med Selena?" spurgte jeg lidt efter. "Du var her jo ikke." svarede hun imens hun trak på skulderne. "Nej, men der er mange andre du kunne hænge ud med på skolen?" sagde jeg. "Ved jeg godt. Er det et problem?" spurgte hun med hævet øjenbryn. "Næh, jeg synes bare at du gjorde det klart sidste gang, at du ville holde dig væk fra hende." svarede jeg. 

Wait gik over til spejlet og kiggede lidt på sig selv. "Hør, Katy. Ja, hun er træls nogengange, men hun kan faktisk være sød, så gider du lige?" sagde hun. 

Av, det gjorde ondt.

"Fint, hvis det er sådan du ser på det." mumlede jeg og gik igen. Havde hun lige sagt, at Selena kunne være sød?  Undskyld, men Wait forfanden, hun prøver og stjæle Justin fra mig? Er det sødt? 

Apropos Justin. Han kom gående i min retning. 

Jeg fik en pludseligt sus i maven da jeg fangede hans blik.

Han smilede varmt til mig. Uf, baby.  

"Hey." sagde han og kyssede mig på kinden. "Hey." gentog jeg. Ahaha.

Ikke sjovt.

"Var jeg så væk i timen eller hvad?" spurgte jeg. Justin grinede, "Ja, meget. Hun sagde faktisk dit navn og mit navn flere gange, men du reagerede ikke." "Hvorfor dit navn?" spurgte jeg. "Fordi, det reagere du normalt altid på." svarede han smilende. "Gør jeg?" spurgte jeg overraskende og rødmende. "Mmm, Katy. Det gør du. Nå, lad os komme hjem." afsluttede han emnet af og trak mig med ud af skolen. 

 

***

 

"Katy. Du skal komme hjem nu." sagde mor. "Nej, mor. Jeg gider ikke lige nu." svarede jeg. "Det er ikke et spørgsmål, Katy. Det er nu." og med det lagde hun på. 

Mind mig om at flytte over til Justin. 

Jeg stønnede og rejste mig fra sofaen. "Hva' så?" spurgte Justin. "Min mor vil have at jeg kommer hjem nu." svarede jeg og trak i mine Converse. "Hvorfor?" spurgte han igen. "Aner det ikke." svarede jeg og åbnede døren. 

"Okay, så ses vi senere?" sagde Justin. "På Peter plys stedet?" forslog jeg. Justin grinede, "Ja, på Peter plys stedet." Jeg smilede og kyssede ham. 

Da jeg kom indenfor sad mor sammen med en anden, en mand. Åh, nej, please si' ikke, at de er blevet kærester?! 

"Hej. skat. Hils på Chris, han skal bo her den næste måned." sagde mor. 

Say whaaaat?

No way.

Jeg gider ikke have en fremmed mand boende.

Hallo, mor?! Er du blevet sindssyg?!

"Kay. Hej Chris." vinkede jeg. Chris smilede som svar. "Men hvorfor?" spurgte jeg.

Ja, det er godt, Katy. Bare si' det lige ud. 

"Jeg skal lave en dokumentar om Eleanors firma og privatliv. Jeg kommer til at filme her hjemme næsten hele tiden." fortalte Chris, "Men jeg skal ikke som sådan bo her, men jeg vil være her meget. Selvfølgelig kun imens jeg filmer, ikke når jeg ikke gør." 

Godt, så skal han da ikke sove her.

Pyha.

"Cool nok." sagde jeg, "Må jeg så smutte igen?" spurgte jeg. "Nej, du skal blive her. Har hørt fra Carmen at I skal se Romeo & Julie derhjemme, så du går bare igang." svarede mor og pegede ind i stuen. 

Argh...

Grr..

Urgh..

GIDER IKKE.

Jeg traskede ind i stuen og satte filmen på.

Den var kun god, fordi Leonardo DiCaprio var med, han var lækker engang. Hvorfor skal lækre skuespillere, sangere, kendte i det hele taget blive ældre?

Det var træææææls!

"Katy! Mad." råbte mor. Jeg rejste mig fra sofaen og gik ud i køkkenet. Det duftede af..hmm, ved det faktisk ikke.

Jeg satte mig ved bordet og fik øje på, at det var boller i karry.

Er I også blevet spurgt om I kunne lide jeres fars boller i karry? Det er en latterlig joke, i følge mig. 

"Mor. Må jeg gerne tage ud sammen med Justin?" spurgte jeg. "Det kommer an på hvor det er." svarede mor. "Det er bare et sted ude på en mark." svarede jeg. "En mark?" spurgte mor mistroisk, "Katy, hvornår har du haft lyst til at tage ud på en mark?" grinede hun. 

Øh, nu?

"Det er hyggeligt, okay?" sagde jeg og drak et glas vand. "Fint, du skal bare være hjemme senest klokken halv ti." svarede hun. "Tak, mor." smilede jeg og rejste mig fra bordet.

Da jeg var kommet ud til Peter plys marken, ventede Justin allerede.

"Hey, baby." smilede han. "Hey." svarede jeg og satte min taske på jorden. "Sket noget siden sidst?" spurgte han. "Ja, faktisk. Min mor skal åbenbart være med i sådan et dokumentarprogram, så vi skal have en mand ved navn, Chris, randene rundt i vores hus den næste måned." svarede jeg. "Nederen." sagde han.

Jeg gad ikke svare, gik bare længere ned mod søen. Uh, dårlige minder. Men også gode. Well.

"Har du fået set Romeo & Julie?" spurgte Justin. "Ja." svarede jeg kort. "Hvad synes du om den?" spurgte han. "Virkelig plat." svarede jeg.

Er fan af korte sætninger i dag, okay? 

Justin grinede, "Hvorfor?" "Er ikke så vild med alt det der kærlighedes pjat, på film, altså de dør begge? Kan klare det i Titanic, men det der er for åndsvagt." svarede jeg. "Hmm..." mumlede Justin med trist tonefald. 

Nurh, skattebasse, har jeg gjort dig ked af det?

Jeg skubbede ham blidt ned på græsset og satte mig på hans mave. "Men jeg er bestemt vild med kærlighedes pjat i den virkelige verden." hviskede jeg. Justin smilede frækt, "Det er jeg også." Jeg smilede kort og lænede mig ned imod ham.

Vores læber ramte hinanden også! Døde jeg.

Jeg driller, og har set Romeo & Julie for meget.

Ha, en gang.

Nå, back to the virkelighed.

Justin læber var ualmindelig bløde i dag, hvilke jeg også håbede mine var, fordi...Okay, lad os bare sige at Justin kysser utrolig fantastisk, okay guys? 

Vi trak os lidt fra hinanden for at trække vejret igen, ja vi kunne jo ikke ende med, at dø i et kys, vel? 

Tragisk død siger jeg dig. 

Stjernerne var allerede kommet frem på himlen, og jeg elskede stjerner, de er så smukke. Yes, yes, mere info om mig. Hehe. Det er ikke info om mig? Det er stjerner? Øh? 

"En uge til sommerferie, glæder du dig?" spurgte Justin og afbrød mine tanker. "Yeah. Det gør jeg faktisk, gør du?" spurgte jeg og rettet lidt på den måde jeg lå på, jeg lagde mit hoved på Justin bryst istedet. 

"Jeps, jeg gider ikke kigge på lærerne mere." svarede han og kærtegnede min arm lidt. Jeg grinede lidt, "Heller ikke her." 

 

 

***

 

Jeg smed mine Vans på hylden og gik ind i køkkenet. Det eneste jeg havde tænkt på hele dagen, var is. Jeg havde virkelig meget brug for is. Og at se The Vampire Diaries. Seriøst, fantastisk serie?! I skal se den, ellers er I underlige.

Jeg fandt noget is i fryseren og traskede ind i stuen. Der sad mor og Chris, og de optagede vist. Upsi, jeg listede langsomt op på mit værelse og tændte for The Vampire Diaries. 

I går, så jeg Bonnie og Jeremy kysse, seriøst, jeg skreg af glæde! De er så gode sammen! Bomy! Fuck, hvor er jeg bare lort til, at finde på navne.

Snøft.

Jeg rejste mig hurtigt op fra sengen og gik ned i køkkenet, for at smide is bøtten ud. 

Mor kom gående ind i køkkenet efter jeg lige var kommet. "Færdige for i dag?" spurgte jeg og smækkede lågen til skraldespanden i. "Chris skal lige redigere lidt og sådan. - Ellers ja." svarede hun og hang lidt i dørkamen. "Okay." mumlede jeg.

Det ringede på døren.

Åh, chok!

Okay, styrelse, Katy.

"Åbner du, Katy?" spurgte mor og listede ud af køkkenet igen. 

Ja, klart. Jeg ligner heller ikke lort.

Nej, nej.

Urgh.

Jeg gik ud i gangen og åbnede døren. Big surprise! Men det kunne være sjovt, at stå og glo ind i dørspionen og kigge på hvem det var, indtil personen gik. 

Omfg..Omfg...Det var Liam Payne fra One Direction!

Ej, jeg driller.

Men han lignede ham rigtig meget.

Lækker...

!

"Hej." smilede han. "Øh, hej." svarede jeg dumt. "Er det her Eleanor Hamilton bor?" spurgte han. "Jeps." svarede jeg og smilede dumt, "Hvem er du?" spurgte jeg. "Jeg skal hjælpe med at filme." svarede han. Jeg nikkede og gjorde plads til at han kunne komme ind.

Er jeg den eneste der misforstod det?

Jeg stod og kiggede lidt på ham imens han rodede lidt rundt med hans taske.

Liam kiggede op på mig. Eller hvad han nu hed. 

"Hvad hedder du?" spurgte jeg. "Nårh, ja, sorry. Jeg hedder Jamie." svarede han med et skævt smil. "Cool." mumlede jeg. "Alder?" fløj det ud af mig. Jamie grinede en hæs rolig latter, "20. Hvad hedder du? Og hvor gammel er du?" spurgte han.

Hvorfor skulle han vide det?

Ville han bruge det så han kunne fange mig? 

Nej, din klaphat. Han ville nok vide, fordi du havde spurgt ham!

Ej, omg, hvor mange stemmer har jeg i mit hoved?!

"Jeg hedder Katy, og jeg er 17 år." svarede jeg efter lidt tid. "17? Du ligner en på 19!" udbrød han. 

Skulle jeg tage det som et kompliment?

"Det' godt ment." smilede han varmt. "Tak, så." smilede jeg tilbage. 

 

___________________________________________________________________________

Ikke det mest spænende kapitel. I know I know. 

Men der kan ikke ske noget hele tiden. 

Jeg vil med sikkerhed få skrevet i morgen, også kommer det nok ud på mandag. 

Skal stikkes på mandag.

Snøft, snøft. 

Nå, men fortsat god weekend!

LOOOOVE

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...