Catch my heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang
Katy en næsten normal High school pige.
Hendes bedste veninde er med bedste venner med Justin Bieber.
Katy har ikke så meget imod ham, men alligevel er han ikke lige første prioritet.
Hvorfor mon?
Med en kæmpe selvtillid og udstråling, har Katy alligevel noget at skjule.
Kan Justin ændre den følelsesløse Katy?
*Justin er kun atten, men alligevel er han nået så langt i sin karriere som i dag hvor han er nitten.*

43Likes
30Kommentarer
4381Visninger
AA

23. I'm back?

Dagene gik for hurtigt, før jeg kunne se mig om, var der fredag. Justin og Wait kørte mig til lufthavnen.

Men, Justin havde opført dig lidt underligt, lidt hemmelighedsfuld. Og det kunne jeg ikke lide..

"Nu er du der ikke for længe vel?" spurgte Wait. " Jeg lover at skrive og ringe." svarede jeg. Wait nikkede og gav mig et langt kram.

Jeg vendte mig om til Justin. "Vi ses snart, okay?" sagde jeg. Justin nikkede også og kyssede mig blidt.

Jeg vinkede og trak min kuffert med mig.

 

 

***

 

"Hun har været rigtig dygtig." sagde mor. "Ja, det ved jeg da godt. - Hun er jo min søster." smilede jeg. Mor grinede lidt, "Nemlig." "Men i næste uge skal hun have det samme igen, og efter det kan hun så komme hjem." sagde mor. Jeg nikkede lidt.

"Lad os gå ind til hende." sagde jeg og rejste mig fra stolen.

Jeg gik ind til Céline som sad i sofaen med din mobil. "Hey Katy." smilede hun. "What's up?" smilede jeg tilbage og gav hende et kram.

Kæft jeg krammer mange her for tiden...

Ahaha..

Ikk sjovt.

Mor og far gik ud og snakkede med lægen imens Céline og jeg spiste noget mad ude i en stor spisesal. - Det mad her, var ti gange bedre end hospitalmad. Hell yeah!

"Nå, har du lavet noget spænende siden vi så hinanden sidst?" spurgte Céline. "Øh, næh." svarede jeg. Jeg brændte af trang til at fortælle hende om Nate. Vi fortalte hinanden alt, og det havde vi gjort siden vi var ti, så hvorfor lyve nu? 

"Øh, Céline?" spurgte jeg. Céline kiggede på mig, "Mmm?" "Du, ved. Nate, ikk'?" startede jeg. "Year?" spurgte hun. "Jeg så ham her i sidste uge." sagde jeg lavt, "og han kyssede mig.." Céline var ved at få noget vand galt i halsen. 

"A hva?" spurgte hun efter sit hosteanfald. "Ja." svarede jeg. "Omg, den idiot.." mumlede hun, "Men hva...-" "- Shh, mor kommer.." afbrød jeg og puffede til Céline. Céline klappede i og spiste videre. 

"Nå, piger. Vi tager hjem til lejligheden igen." sagde mor og lagde en hånd på Célines skulder. "Okay, ses." sagde Céline og krammede hurtigt mor.  "Bliver du og sover, Katy?" spurgte mor. "Ja, vist det er okay med dig, Céline?" "Selvfølgelig." smilede hun.

Far og mor gik snakkende ud fra Ostroff. 

"Okay. Jeg vil ikke vide hvad de skal hjemme i lejligheden." mumlede Céline og trak sit ben op under sig. "Céline, for fanden!" grinede jeg.

Vi forlod spisesalen og gik ind på værelset igen.

"Må du egentlig overhovedet ikke være udenfor?" spurgte jeg. "Nope, det er lidt træls..." svarede hun. "Får du aldrig hovedpine?" spurgte jeg. "Næh, men vejret er jo heller ikke det bedste, så det er vel ligemeget, ikk'?" "Øh, year?" 

Vi grinede lidt.

 

***

 

Det var blevet tirsdag, og jeg havde ikke hørt fra Justin eller Wait hele i fem dage. Jeg havde prøvede at ringe til de begge tre gange om dagen, men ingen tog den. Jeg var faktisk ved at være lidt nervøs. 

Jeg satte mig ved flyet og prøvede at koncertere mig om at spille. Jeg havde besluttede mig for at lære Titanium. Jeg havde hørt en parodi på den på Youtube, og fuck hun var god. Også ville jeg selv lære den, hihi.

Jeg fandt noderne og satte mig ned og begyndte at spille det. 

Uh, skulle lige informere om, at far og mor var taget ud at handle i et eller andet storcenter. Man fornemme lidt kærlighed i luften. Ej, det ville være fantastisk hvis de kom sammen igen.

Efter noget (lang) tid kunne jeg næsten sangen udenad. Den var virkelig god, men jeg kunne nu bedst lide den unplugged.

Hey, kunne det ikke være sjovt at lave en video med Titanium og lægge på Youtube forsjov? Jo, det gør jeg!

"Hey, alle sammen. Jeg hedder Katy Hamilton, og jeg vil gerne synge Titanium, håber I kan lide det." smilede jeg til min iPhone. 

Jeg begyndte at spille og synge Titanium. Det lød faktisk okay godt. Jeg stoppede med at optage og lagde det på Youtube.

Hvad skulle jeg nu lave? Jeg kunne ringe til Justin igen?  Jeps, det ville jeg gøre.

"Det' Justin." sagde hans dejlige, fantastisk, bløde, ajfdjgaeoprjo stemme. "Det' Katy." svarede jeg. "Katy. Hey, hva' så?" spurgte han, han virkede utrolig ligeglad.

Tud.

"Hvorfor har du ikke taget den de sidste dage?" spurgte jeg. Grr, pis. Det lød som om jeg var mega jaloux og en gammel kælling. "Øh. Min mobil var til reparation?" svarede han.

Yeah, right. Reparation..

"Nå, okay. Ved du så hvad Wait laver?" spurgte jeg. "Hun er sammen med Selena." svarede han.

Selena?

"Serena?" spurgte jeg lidt hårdt. "Hey, vent lige, piger!" kunne jeg høre ham sige. "Hvem snakker du med?" spurgte en i baggrunden, det var Serena. 

Min mave begyndte at trække sig sammen. Hvorfor var de alle sammen sammen? Hvorfor havde de ikke ringet tilbage? Hvorfor havde Wait ikke engang ringede tilbage? 

"Ja, Selena. Jeg må løbe, Katy. Ses!" også lagde han på.

Jeg ringede straks Wait op. Hun tog den ikke.

Hvorfor er der ingen der kommer til mig mere? Årh, Matt! Jeg havde totalt glemt ham!

Jeg skyndte mig at finde hans nummer. "Hey, Katy. Hvor...-" "- Hvad laver Justin og Wait i dag?" afbrød jeg. "Øh, de er sammen med Selena, hvorfor?" spurgte han. "Tak, Matt. Vi ses snart.." mumlede jeg og lagde på.

Hvorfor var jeg så overraskede? De var jo bare venner, ikk? Nej, de var fandme ej. Selena kunne ikke holde sig væk fra Justin, vel? Nope. Hvad i al verden skulle jeg gøre?

Jeg rejste mig fra flyet, smed min taske over skulderen og småløb over til Ostroff.

"Céline!" udbrød jeg da jeg havde braset ind på hendes værelse. Hun sad på hendes seng med sin mobil. "Yeah?" spurgte hun med et forvirret udtryk i øjnene. Jeg fortalte hurtigt lige hvad der var sket.

"Fuck.." mumlede hun, "Hør, stol på ham. Han holder sig væk fra hende. Bare stol på ham." Jeg tænkte lidt, "Og det er du sikker på?" "Helt sikker. Jeg har læst en masse om ham, og det der er sidste han ville gøre. Han er en utrolig loyal kæreste." fortalte hun. "Okay. Jeg stoler på ham." svarede jeg.  Céline nikkede.

"Nå, glæder du dig til at komme hjem igen?" spurgte jeg for at dreje emnet til hende. "Mega. Jeg glæder mig til at kunne trække vejret rigtig igen. Her er lidt indelukket." svarede hun med et smil på læberne. 

"Hey, skal vi ikke prøve noget?" spurgte Céline, der smilede frækt. "Hvad er det, Céline?" grinede jeg. "Der er pause for alle på arbejde lige nu, og gangene er sjove at løbe rundt på." smilede hun.

Jeps, det er min søster 110 %!

Resten af eftermiddagen løb vi rundt på gangene og kørte op og ned i personaleelevatoren. Det var ligesom at være 12 igen. Det var pisse sjovt!

"Det der må vi snart gøre igen!" grinede Céline da vi var landede i hendes seng igen. "Ja, totalt!" grinede jeg. "Det bliver underligt at komme hjem, uden dig." sagde hun. "Ja, i lige måde. Skal vi håbe på at de måske finder sammen igen?" spurgte jeg. "Måske, men det tror jeg nu ikke." svarede Céline. "Næh, måske ikke..." mumlede jeg.

"Du kommer tilbage her på fredag, ikk'?" spurgte hun. "Jo, også tager vi hjem for good. - Desværre." svarede jeg. Céline nikkede og gav mig et kæmpe kram.

 

***

 

Jeg havde taget en lang sort striktrøje og lyseblå skinny jeans på. Det dårlige vejr på Manhattan var åbenbart flyttede til Atlanta. Det er typisk, ikk'?

Jeg var på vej i skole, og faktisk var jeg mega nervøs. Nervøs for at se Justin. Nervøs for at snakke med ham. Nervøs for at se Wait. Nervøs for at finde ud af at Justin måske hellere være sammen med Selena. 

Tankerne stod i kø i mit hoved; Hvad lavede de? Lavede de noget? Hvorfor har de ikke ringet? Hvorfor var Justin så ligeglad i telefonen? Hvorfor havde Wait ikke advaret mig imod hende? Eller advaret Justin imod Selena? Hvorfor ville Wait overhovedet være sammen med Selena? 

Kan I mærke det? 

Jeg skubbede døren op med min skulder og gik ind på skolen. Folk kiggede lidt underligt på mig, hvilke jeg stadig var lidt skeptisk overfor. 

Jeg gik hen til mit skab for at få et indblik på Wait, Justin, eller Selena. Jeg fik ikke øje på nogen af dem. 

Crap.

"Katy. Du er tilbage." sagde en stemme bag mig. Serena. "Jeps, I egen høje person." smilede jeg, eller prøvede. "Høje?" smilede Serena. "Jaja, whatever." smilede jeg, eller prøvede..

"Super. Velkommen tilbage så." sagde hun og gik videre. 

Jo, tak..

Jeg spottede Bianca på den anden side af gangen. "Hey, Bianca. Ved du hvor Justin er?" spurgte jeg. "Hej, Katy. Dejligt at se dig igen, og jeg tror han er på toilettet." svarede hun smilende.

Jeg gik over til toilettet og kunne høre nogen underlige lyde derinde fra. Jeg trak vejret dybt og skubbede hårdt til døren. "Just.." mere nåede jeg ikke at sige. Jeg kunne høre stønnelyde. Og se hendes taske ligge på gulvet.

Det føltes som om en havde slået mig hårdt i maven. Jeg kunne overhovedet ikke trække vejret. Tårerne begyndte at danne sig i mine øjne. Jeg hulkede en enkel gang og løb ud af toilettet igen.

Jeg løb videre og ud af skolen igen. Jeg ville ikke hjem, og jeg ville bestemt ikke blive her. Jeg stod og tænkte lidt. 

"Katy..Du er tilbage." sagde en velkendt stemme bag mig. Jeg vende mig rundt. Justin stod sammen med Selena. Jeg ville først lige være lidt pissed på Selena og derfra rigtig meget på Justin. Btw, hvor blev det der loyal kæreste af?

"Er du klar over hvor stor en luder du er?" spurgte jeg Selena. Hendes blik flakkede lidt, "Øh, nej?" "Nå, men det vil jeg med glæde fortælle dig." vrissede jeg og lod min hånd smække hårdt på hendes kind. "Av, for fuck! Du er sgu da den eneste luder her!" skreg hun.

Mig?

"Bare hold dig langt væk fra mig, Wait og Justin! Du er djævelen selv, bitch!" råbte jeg. "Mig?! Det er fandme dig der burde være her istedet på Manhattan med Nate!" svarede hun hårdt igen.

Hvad?

Nate?

Hvordan viste hun det?!

"Hvordan ved du hvem Nate er?" spurgte jeg lavt. "Ja, han forlod dig til mig, så slog han op. Også flyttede jeg til Atlanta. Min veninde så jer forleden dag...-" "- Hold din kæft, Selena. Det rager overhovedet dig." afbrød jeg. "Måske ikke mig, men det rager da for fanden din kæreste." sagde hun. 

Jeg kiggede over på Justin. Han så meget forvirret ud.

"Bare skrid, Selena." vrissede jeg. Hun smilede flabet og gik igen. 

"Hvad skete derinde på toilettet lige før, Justin?" spurgte jeg. "Hva' mener du?" spurgte han. "Jeg kunne høre jer derinde." svarede jeg. Justin kiggede forvirret på mig. "I havde fucking lorte sex derinde!" råbte jeg. Justin fór sammen.

"Nej." sagde han så. "Lad vær at lyv, Justin. Jeg kunne fucking høre jer.!" råbte jeg, "Og hvorfor har du ikke taget din telefon her den sidste uge?" spurgte jeg idet det begyndte at regne. "Katy.." mumlede han. "Nej, Justin. Jeg ved ikke om jeg kan det her mere..Jeg er færdig." svarede jeg og begyndte at gå hjem.

 

***

 

Den nat kunne jeg overhovedet ikke sove. Jeg vendte og drejede mig. Hver gang jeg lukkede øjnene kom de stønnelyde frem. 

Jeg satte mig op i sengen og tjekkede klokken, 03:43, præcis to minutter siden jeg sidst kiggede.

Jeg tændte min natlampe og rejste mig fra sengen. Mine fødder ramte det kolde gulv. Jeg gik ind på badeværelset og kiggede lidt på mig selv. Jeg lignede virkelig en der var ramt af en alvorlig sygdom. Jeg var bleg, trist og på randen til at stortude. 

Jeg var alene, så hvorfor ikke? Jeg begyndte at græde højt og smide med ting rundt i badeværelset. 

Jeg følte en stor trang til at køre over til Justin og få den forklaring nu. Jeg kunne på ingen måde tage i skole i morgen.

Jeg hoppede lynhurtigt i en hvid striktrøje og Adidas bukser. Jeg løb ud til bilen, startede den og kørte over til ham.

Jeg bankede hårdt på døren og ventede på at døren ville åbne.

Et kæmpe chok ramte mig pludselig. Måske var den her idé forfærdelig? 

For sent..Døren gled op og Justin kom til syne.

"Katy. Klokken er næsten fire om natten. Gå hjem." sagde han. "Justin, hvorfor? Hvorfor havde I sex derinde på det toilet?" spurgte jeg. "Det havde vi ikke." svarede han.

Jeg fik tårer i øjnene og prøvede at blikke dem væk.  

"Hvorfor skal jeg kunne stole på dig?" spurgte jeg med en grådet stemme. Justin trådte ud til mig. Han havde kun boxers på. Jeg prøvede hårdt på at fokusere på hans øjne, som så også var utrolige sværere at ikke at falde totalt hen, når man kiggede ind i dem. 

"Fordi..." sagde han og trak mig tættere på, "Jeg elsker dig." 

Alt stoppede.

Verden.

Tiden.

Min krop.

Min stemme.

Alt.

"Du...Du elsker mig?" spurgte jeg. "Ja, det gør jeg. Utrolig, utrolig meget." svarede han. Jeg kunne mærke tårene glide ned af kinderne på mig. "Det kan du ikke." hviskede jeg. "Hvorfor?" spurgte han. "Fordi, så er vi sammen i to uger mere, også slår du op." svarede jeg.

Justin lod sine hænder køre op ned af mine arme. "Det vil aldrig ske." sagde han, "Jeg vil aldrig give slip på dig igen." 

Jeg lukkede øjnene og tænkte kort over det. 

"Er du okay, Katy?" spurgte han. Jeg åbnede øjnene igen og mødte hans triste blik. "Ja, det tror jeg." svarede jeg. Justin trak mig ind til sig og krammede mig. 

Han var dejlig varm. Det var ubeskrivelig så god følelsen var. At stå sammen med ham på den her måde. 

Og han elskede mig

___________________________________________________________________________

Aww, er de ikke søde? <3

- Ikke rettet. Orker det ikke ærlig talt. Har arbejde på det i næsten fem timer. Håber det er okay, selvom der nok er nogen fejl :-)

Knæk cancer i aften! Støt alle sammen!<3

Love ya.

Xxxxx ♥♥♥

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...