Catch my heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang
Katy en næsten normal High school pige.
Hendes bedste veninde er med bedste venner med Justin Bieber.
Katy har ikke så meget imod ham, men alligevel er han ikke lige første prioritet.
Hvorfor mon?
Med en kæmpe selvtillid og udstråling, har Katy alligevel noget at skjule.
Kan Justin ændre den følelsesløse Katy?
*Justin er kun atten, men alligevel er han nået så langt i sin karriere som i dag hvor han er nitten.*

43Likes
30Kommentarer
4369Visninger
AA

13. Holiday

Jeg satte mig ned i sofaen og begyndte igen at stirre ud af vinduet. Sådan havde jeg siddet hele dagen, klokken havde nærmest syv og Céline og far var til deres uge lige møde med Célines psykolog.

Jeg havde takket nej til at komme med, da jeg ikke lige kunne holde ud at høre på flere problemer. - Jeg havde nok. 

Det var blevet mørkt udenfor, og det gjorde det meget bedre at se Manhattan. Hvis jeg ikke skulle bo i Atlanta, skulle jeg helt klart bo på Manhattan. Det føltes også lidt sjovt at gå rundt her, fordi Gossip girl også blev optagede på Manhattan, og på Upper East Side. 

Min mobil gav endnu en lyd fra sig, det var Wait. Hvorfor kunne de ikke bare fatte at jeg ikke havde lyst til at snakke med dem? 

Jeg rakte ud efter min mobil og ringede Matt op. "Hey Katy" sagde han. "Hej Matt. Hvordan har du det?" spurgte jeg. "Rigtig godt, jeg elsker seriøst Manhattan! Her er bare så smukt. Hvad med dig? Har de ringet?" 

Jeg trak vejret dybt og fortalte hurtigt at de havde kimet mig ned, jeg undgik at fortælle jeg var begyndt at tudbrøle i går. Det virkede bare ikke rigtigt at fortælle. 

"Det er jeg ked af, Katy. Men jeg er ikke helt dum. Der er altså noget du ikke fortælle mig" sagde Matt. Undskyld mig, var han synsk eller sådan noget? Vi havde da kun kendt hinanden i lidt over en uge. "Øh neeej?" løj jeg.   "Jo Katy" svarede han. 

Fanden ta' dig Matt Williams. 

"Jeg fortæller dig det ikke" sagde jeg. "Okay, fint. Men så kan du godt glæde dig til at blive kildet når vi ses igen" truede han. Fuck det måtte ikke ske! 

"Okay okay. Jeg skal nok fortælle dig det" overgav jeg mig og fortalte om min lille nedtur i går. Han afbrød ikke én gang, lyttede bare godt med. Se det er hvad jeg kalder en god ven!

"Katy..Du hører du godt efter, glem alt om Justin og Wait næsten af din ferie, og hold ferie. Dine problemer er der stadig når du sætter dine fødder i Atlanta igen, okay?" sagde han. Jeg trak vejret dybt og nikkede selvom han ikke kunne se det, "Det vil jeg gøre. Tusinde tak, Matt. Du kan allerede se igennem mig, efter en uge og i telefonen" svarede jeg. Matt grinede lidt og lagde på.

***

"Meget morsomt, Céline" sagde jeg og trak min hue over hovedet, ja du hørte rigtigt, hue. Det var lige pludselig blevet koldt her. Midt i April.

Sucks.

Céline og mig var på vej ud for at købe ind til aftensmad. Vi ville lave det vi var bedst til, pizza. Far arbejdede det meste af dagen og kom først hjem ved seks tiden. 

"Hvor langt er der derover?" spurgte jeg. "Hmm, omkring tyve minutter" svarede Céline og låste døren efter os. 

Vi kom ned på gaden og gik igennem en park også var var butikken på den anden side af vejen. Vi fik købt ind også tog det selvfølgelig længere tid at komme ud af butikken fordi Céline mødte en hun arbejdede sammen med, ja hun er 19, men stofmisbrug. Så slipper man altså ikke lige sit barn, vel? 

Da vi endelig kom ud af butikken støde Céline ind i en der så velkendt ud. "Katy?" spurgte drengen. "Matt! Ej hvor er det dejligt at se dig!" smilede jeg og gav ham et kram, med den ene arm selvfølgelig, jeg havde jo en pose i den anden hånd. 

Céline så lidt små forvirret ud, "Kender I hinanden?" "Ja, det her er Matt" sagde jeg. "Nårh! Matt! Hej jeg hedder Céline" smilede hun stort. Matt smilede flirtende til hende, og hvad gjorde hun? Rødmede dybt. Ej nu skal jeg være sød, jeg var heller ikke lige frem mester til ikke at rødme. 

Klask til mig.

"Nå, nyder du Manhattan?" spurgte Matt med blikket rettede mod Céline. "Jeg bor her" svarede hun stadig med et stort smil. Matt grinede lidt. "Ved I hvad? I kan da snakke her lidt, så går jeg hjem" forslog jeg. Matt og Céline nikkede samtidlig. 

Da jeg kom hjem satte jeg mig over til klaveret, hvad skulle jeg spille? Dark side, ja det er en god sang!

Jeg begyndte at spille , jeg havde faktisk ikke rigtigt synget i lang tid, så jeg begyndte at synge ligeså lavt jeg kunne. Naboerne kunne nok ikke høre mig, men jeg havde ikke lyst til at synge højt. 

Jeg spillede også og sang, Stay, Take Care, Little Things, Give Your Heart A Break og We can't stop akustisk. Jeg gjorde alt for at komme udenom hans sange.  

"Hey Katy!" råbte Céline. "Hej" svarede jeg og stoppede hurtigt med at spille. "Hvad spiller du?" "Bare nogle sange" Céline kom hen til mig og lagde sin hånd på flyet. "Hvad med sangen, Nothing like...-" "- Nej Céline. Jeg vil ikke synge hans sange" afbrød jeg. 

Céline puffede mig blidt væk og begyndte at spille Die In Your Arms. Hun kiggede forventningsfuldt op på mig. Jeg begyndte at synge med, men det var hårdt. Die In Your Arms var virkelig svær, fordi den minde mig om alt for meget. Tårene begyndte at komme op i øjnene på mig. Min stemme knækkede over, og jeg hulkede nogle gange. Céline så bekymret på mig. 

Fuck ham.

Det var en fantastisk sang, og bare fordi han havde lavet den, betød det ikke at jeg ikke kunne synge den. 

Jeg sang højere og højere. Min stemme fulgte ikke helt mine tanker, jeg sang højere og hulkede højere. 

Crap.

Jeg kunne ikke mere, jeg hulkede nogle gange mere også løb jeg ud på badeværelset. 

Hvorfor kunne jeg dog ikke bare slippe den åndsvage scene hvor jeg ser dem kysse? Det var for fanden da så normalt!

Ikke når du kan lide ham.

Kan ikke lide ham, fat det nu!

Jo du kan.

Nej! 

Stop så Katy! Du er ved at blive sindssyg!

Tårene og hulkene fik frit løb, jeg græd meget højt og længe. 

Jeg hamrede min hånd ind i væggen. "Av for helvene!" råbte jeg og tog mig til hånden, fuck det gjorde ondt!

Av.

Av.

AV.

Jeg satte mig hjælpeløst ned på det hvide opvarmet gulv.

Céline kom listene ud til mig og satte sig ved siden af mig på gulvet.

"Katy?" mumlede hun. "Mmm?" sagde jeg i lidt hård tone, kun på grund af af at jeg, store idiot, skulle hamre min hånd i den væg! "Matt fortalte mig detaljer om de sidste dage" sagde hun.

Selvfølgelig havde han da det..

"Katy, måske skulle du gøre noget ved det?" forslog hun. "Nej, jeg holde ferie her. Også når jeg kommer hjem tager jeg mig af dem." svarede jeg. "Men det påvirker dig jo sygt meget" "Jeg er ligeglad" 

Vi sad i lidt stilhed. 

Badeværelset brag en masse minder op, mig og Céline havde siddet her på gulvet så mange gange. Vi havde leget prinsesser i spabadet og leget superstjerner. - Superstjernen skulle have et håndklæde på som kjole, og en børste som mikrofon. Den anden skulle være baggrundes musik. Det vil sige at personen skulle stå og lave musiklyde. Det lød helt forfærdeligt, men vi havde det da sjovt.

"Kom. Lad os komme ud og lave den pizza" sagde Céline og rakte en hånd ned til mig, jeg tog fat og rejste mig op.

Céline smilede til mig og tørrede noget mascara væk fra mine kinder og gav mig et varmt knus.

✼✼✼

Resten af ugen havde jeg næsten ikke tænkt på Justin, dejligt. Céline og mig havde shoppet en hel del også havde Céline været syg en dag, så mig og far havde rigtigt passet godt på hende. Det var dejligt at være sammen med far, nogen gange ønsket jeg virkelig at jeg boede hos dem.

"Nå, Katy. Glæder man sig til skole igen?" spurgte far med et smil på læben. "Mmm mega" grinede jeg imens jeg kæmpede for at lukke min kuffert, ja jeg havde jo shoppet en del, så der var mega vægt. "Faar, kan du ikke hjælpe?" spurgte jeg. Far nikkede og lukkede kufferten let. 

Jeg følte mig slap. 

Snøft.

"Sådan, skat. Skal vi køre?" sagde far Jeg sukkede, "Ja, desværre." "Jeg tror din mor glæder sig til at se dig" smilede far. 

Fornemmer man lidt forelskelse, huh? 

"Kom Céline" sagde far. "Du skal blive her!" sagde Céline og så sur ud for sjov. "Vil jeg også gerne, men har ligesom noget jeg skal have ordnet" smilede jeg forsigtigt. "Ved jeg godt, smukke" smilede hun. 

Vi kørte ud til lufthavnen og vi fik sagt farvel til hinanden også var jeg også forever alone.

Jeg gik direkte ud til gaten, selvom der var en time til at flyet fløj, men whatever. Jeg tænde for Stay på min mobil, med hørertelefoner selvfølgelig. Jeg havde en voldsom trang til bare at synge med, så det gjorde jeg. Folk gloede lidt på mig, but I don't give a fuck. 

"Er du sanger?" spurgte en ung pige med britisk accent. Jeg smilede, "Nej, jeg elsker bare at synge" Pigen smilede og gik videre. 

Så kunne jeg gå ombord, hell yeah!

 

***

 

"Jamen det hjalp" sagde mor. Jeg havde været hjemme i noget tid og hun var begyndt at snakke som et vandfald. Vi snakkede normalt aldrig sammen sådan her, men hun virkede virkelig afslappet. 

Vi havde begge gået ind for at bestille pizza, så det ventede vi på. "Mor, jeg går lige op og pakker ud, okay?" "Okay skat" 

Jeg gik op for at pakke alt ud og lagde det ind i skabet. Det tog lige omkring tyve minutter også var pizzaen også kommet. 

Efter vi havde ordet alt i køkkenet, var vi gået igang med filmen The art of getting by. Jeg elskede bare den film!

Da klokken var blevet mange gik jeg også i seng.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...