Catch my heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang
Katy en næsten normal High school pige.
Hendes bedste veninde er med bedste venner med Justin Bieber.
Katy har ikke så meget imod ham, men alligevel er han ikke lige første prioritet.
Hvorfor mon?
Med en kæmpe selvtillid og udstråling, har Katy alligevel noget at skjule.
Kan Justin ændre den følelsesløse Katy?
*Justin er kun atten, men alligevel er han nået så langt i sin karriere som i dag hvor han er nitten.*

43Likes
30Kommentarer
4347Visninger
AA

14. Heartbreaker?

"Katy? Du skal op" hviskede mor. Jeg åbnede øjnene en lille smule, argh! Det var mandag, og jeg skulle i skole.

Kæft det er nederen.

"Jeg kører på arbejde. Elsker dig" sagde mor også var hun væk.

Jeg rejste mig tungt op og fandt en tanktop med teksten Cool med fed skrift, den har Céline også vi har swag! - og højtaljede lyseblå shorts.

Jeg hoppede hurtigt i bad, tøj på, glatte hår, morgenmad, også var jeg smuttet. Solen skinnede allerede, undskyld mig, men kunne du ikke være kommet på Manhattan for en uge siden eller hvad? 

Jeg tjekkede Twitter, ej det' løgn...Han havde fandeme ikke lavet en sang der hed Heartbreaker?

OMFG.

Jeg trykkede på linket og hørte sangen, hmm den var faktisk okay god. Men Heartbreaker? Kunne du da ikke ha' fundet på et bedre navn, søtte?

Hvis du er i tvivl om hvad jeg snakker om, snakker jeg om Justin der havde lavet en sang der hed Heartbreaker...

Wannabe.

Jeg kunne se skolen nu.  

Urgh..

Skole betød lektier og Justin.

 

Justins synsvinkel: 

Selena snakkede løst om et eller andet latterligt neglelak som hun helt vildt gerne have, men kunne ikke bestille pga. af et eller andet jeg ikke hørte. 

Oh der kom hun. 

Katy.

Der kom en varm og trist følelse væltede ind over mig. Jeg havde virkelig savnet hende så utroligt meget. Hun havde virket virkelig sur og ked af det da hun så mig og Selena kysse og i telefonen. Men hvorfor regerede hun så voldsomt? Det bekymret mig rigtig meget. 

"...Også sagde de bare..-" "-Selena. Vi er ikke kærester, jeg har ikke lyst til at blive det med dig. Håber du forstår" sagde jeg. Okay, det plejede jeg normalt aldrig at være sådan over for piger. Hvad skete der for mig?

"Men Justin, vores kys?" sagde hun. "Ja, det var dumt af mig. Jeg er virkelig ked af det, Selena" svarede jeg og med de ord gik jeg med faste skridt hen imod Katy. 

Hun mødte kort mit blik, hun så chokket ud og skynde sig væk. 

Pis.

 

Katys synsvinkel:

Jeg havde set ham, og jeg fik et chok. Jeg skyndte mig hurtigt videre og bad til at Wait ikke var ved vores skabe. 

Jeg gemte mig lidt bag en væg for at se om Wait var der, det var hun. 

Grr.

Jeg besluttede at gå over til Matt istedet. "Hey Matt, dejligt at se dig igen" smilede jeg. "I lige måde, Katy. Har du set dem?" spurgte han og hev en bog ud fra skabet. "Mmm" "Hør, undgå dem i første time, så kan vi snakke i frikvarteret, okay?" forslog han og rynkede sin pande. Jeg nikkede og gik ned til første time. 

 

***

 

"Du bliver nød til at indrømme det, Katy" sagde Matt.

Han kunne ligeså sidde med en blok papir, og briller nede på næsen. Fordi ja, han legede lidt psykolog for mig. Vi sad inde i et lille rum med to stole. 

"Hvad skal jeg indrømme, Matt?" spurgte jeg. "Du skal indrømme det du føler for en vis person" svarede han. Jeg overvejede det lidt. "Næh tak du" Matt sænkede sine skulder og kiggede på mig med et lidt hårdt blik. "Vil du gerne kildes?" truede han. 

Ja selvfølgelig...Du ved jo hvordan jeg bliver liderlig.

Hvad tror du selv?

Nej!

"Nej, narrøv" svarede jeg. Matt smilede uhyggeligt, rejste sig og nærmede sig mig. 

Stop Matt.

Du må ikke voldtage mig...

Jeg er for ung!

Ej, jeg vil sgu heller ikke voldtages som voksen. Eller nogensinde.

Okay, total ligegyldig viden.

Matt begyndte at kilde mig.

"Stop Matt!" skreg jeg af smerte. Ja, jeg var total voldsom når folk kilede mig. Jeg spættede og slog ud efter Matt. "Indrøm det nu bare!" sagde han imens han bare fortsatte. 

Mind mig om at slå ham ihjel.

Det her var totur!

"Okay fint!" sagde jeg, "Jeg er forelsket i Justin!" Matt stoppede. 

Tak, dude.

"Si' det igen" sagde han imens han satte sig tilbage på stolen. "Hvorfor?" "Fordi du skal finde ud at at du er forelsket" "Jeg er forelsket i Justin" sagde jeg.

Det lød mærkeligt. 

"Jeg er forelsket i Justin" sagde jeg igen for at høre mig selv sige det. "Jeg er forelsket i Justin" "Jeg.Er.Forelsket.I.Justin" Jeg er forelsket i Justin" Jeg er helt igennem ulykkelig forelsket i Justin" blev jeg ved. 

Tårerne begyndte at presse på. 

Jeg var forelsket...

Nej, nej det kunne jeg ikke.

Hvad hvis jeg fejlede?

Hvad hvis han ødelagde mig?

Det var sket én gang før. Han hed Nate, og jeg elskede ham meget højt. Selvom jeg kun var femten. Han fandt en anden og slog op med mig. Jeg var knust i flere måneder. Det var også en af grundene til at jeg ville være Heartbreaker. Jeg ville knuse så mange hjerter så muligt. Så kunne jeg tage min hævn over Nate, selvom ingen af drengene var ham.  

"Katy?" sagde Matt. "Mmm?" svarede jeg og rettede blikket fra gulvet til ham. "Er du okay?" Jeg rystede på hovedet og begyndte at græde højlydt. "Katy. Katy hvad er der?" spurgte Matt med bekymring i øjnene. "Hvad...Hvad hvis...Justin han...." jeg kunne ikke sige resten fordi jeg græd så meget. 

Døren indtil rummet blev åbnede og Serena kiggede ind. "Hey hvad sker der her?" Matt fortalte det hurtigt, uden detaljer, men Serena så alligevel overbevist ud, "Det er jeg virkelig ked af at høre, Katy. Bliv I bare her lidt" sagde hun med et forsigtigt smil og bekymret øjne. Matt smilede tilbage og hun gik igen.

Vi blev lidt tid og (prøvede) at snakke. Eller det vil sige at vi blev en hel time. Men, jeg havde brug for det. 

"Skal vi gå?" spurgte Matt og rakte en hånd ned til mig. Jeg nikkede og tog imod den. Matt trak mig ind til et kram og vi gik ud. 

Det store frikvarter var vist begyndt, hmm, nå men det var også fint nok. 

"Katy" sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig imod stemmes retning, det var Justin. Jeg fik med ét tåre i øjnene igen.

Tag dig sammen, Katy sagde en stemme bagerst i mit hoved.

Folk gloede underligt på mig. Nårh, fik jeg nævnt at min mascara hang langt nede af mine kinder? 

Well, I don't give a fucking fuck.

"Hvad, Justin?" spurgte jeg. "Du er tilbage" "Flot set" "Hør..-" "-Nej tak, Justin. Jeg vil ikke høre det" sagde jeg og gik hen imod mit skab. 

Wait stod ved sit, "Katy. Vi er nød til at snakke" sagde hun med det samme. "Hvad?" Wait blikkede panisk med øjnene og kiggede væk. "Tænkte jeg nok" mumlede jeg og trak min taske ud. "Nej, vent Katy!" Jeg stoppede op. "Jeg er virkelig ked af at jeg ikke sagde noget om dem, men de er altså ikke sammen. Jeg misforstod det bare. Undskyld en million gange" sagde hun. 

Okay, det var jo ikke hende jeg var sur på?

Eller jo, det var det, men alligevel.

Det var Justin jeg var mest pissed på. Men hun havde jo ikke været så nærværende den sidste tid? 

Måske prøvede hun bare at være imødekommende i forhold til Selena?

"Hvorfor var du så aldrig sammen med mig inden ferien?" spurgte jeg. "Fordi jeg ville gerne være en person der var imødekommende overfor nye, men jeg var vist lidt for åben overfor hende" indrømmet hun. "Hun er også lidt klæbende" smilede jeg skævt. Wait fik nogle tåre i øjnene. "Nårh, søde da!" sagde jeg og trak heden ind til et kram. "Er du ikke sur?" "Nej, overhovedet ikke" smilede jeg. Wait smilede. 

Jeg fik øje på Justin lidt længere væk. "Hør, Wait. Du er min bedste veninde i alt evighed, og jeg elsker dig rigtig højt, men jeg er virkelig nødt til gå" sagde jeg med blikket rettede imod ham. Wait kiggede i min retning og nikkede, "Be strong, girl" Jeg smilede af hendes bemærkning og begyndte at små løbe imod udgangen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...