Catch my heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang
Katy en næsten normal High school pige.
Hendes bedste veninde er med bedste venner med Justin Bieber.
Katy har ikke så meget imod ham, men alligevel er han ikke lige første prioritet.
Hvorfor mon?
Med en kæmpe selvtillid og udstråling, har Katy alligevel noget at skjule.
Kan Justin ændre den følelsesløse Katy?
*Justin er kun atten, men alligevel er han nået så langt i sin karriere som i dag hvor han er nitten.*

43Likes
30Kommentarer
4384Visninger
AA

4. Friday good! Not

Det var blevet fredag igen, hurra for det, og jeg var på vej ned til historie. Justin havde jeg ikke set, hmm han arbejdet måske i dag? 

Jeg fandt en plads sådan lidt i midten af det hele og var lidt på Instagram indtil læren kom.

"Ok, alle sammen i dag skal I bare arbejde videre" sagde Henry. Hvorfor startede han altid med ok? 

Nå, terror tid, haha det lød da lidt sjovt? 

Jeg fandt en computer og satte mig tilbage på pladsen, jeg gad ikke rigtig snakke med nogen så. Jeg fik lavet rigtig meget, og ja selvom jeg er The Heartbreaker kan jeg faktisk godt koncentrer mig.

Jeg fandt overraskende hurtigt Wait, Justin var her ikke. 

"Hvor er Justin?" spurgte jeg. Wait trak på skulderen. 

"Jeg tror han måske arbejder i dag" svarede hun og kastede et sammenkrøllede stykke papir efter Ryan, don't ask me.

"Hvorfor kastede du det papir?" grinede jeg. Wait smilede "Derfor" og med det kom Ryan over og begyndte at kilde Wait. 

Jesus, det trick er sgu totalt 6. klasse!

Jeg kiggede lidt rundt bare for at slippe fra at se på Ryan og Wait, faktisk passede de meget godt sammen. De havde begge brunt hår og blå øjne. Ha! Endelig et sted hvor Justin ikke kunne slå noget de havde tilfælles.

Bianca kom over og snakkede lidt med mig, også ringede det også. Jeg gik med hurtige skridt ned mod musiklokalet. Jeg skulle til at tage ned i håndtaget, men jeg kunne høre noget lyd derinde fra. Jeg kiggede op på sedelen med tidspunkter folk var i lokalet.

Nope, ingen nu, men hvorfor var der så lyd derinde fra? Ja, det var jo kun en måde at finde ud af det på. 

Jeg flåede døren op, der sad Justin med sin guitar. 

Hvad i helvede lavede han her i min time? 

Justin kiggede med store øjne på mig.

Det var lidt akavet at vi bare kiggede hinanden ind i øjnene.

"Hvad laver du her, Katy?" spurgte han.

"Eh" var det eneste jeg kunne sige, "Hvad laver du her, Justin?" 

"Jeg har fået lov til at øve her når jeg vil" svarede han.

God grund, hvad skulle jeg sige?

Justin rejste sig og stillede guitaren ved klaveret.

"Jeg pjækker hernede" fløj det ud af mig. Justin kiggede lidt underligt på mig, "Pjækker du i et musiklokale?"

Han var ved at grine. 

Jeg kiggede lidt hårdt på ham, "Ja, og jeg kan faktisk" kunne jeg fortælle  ham at jeg kunne synge?

Hvad skulle der kunne galt? Ja, at han sagde det til alle!

Stop med at snak med dig selv, Katy!

"Hvad kan du faktisk?" spurgte Justin og lagde armene over kors.

"Det her" smilede jeg og satte mig ved klaveret.

Jeg spillede Stay. Tonerne strømmede ind i mine øre og gav mig kuldegysninger.

Justin kiggede overraskede på mig hele sangen igennem. 

"Wow" mumlede han da jeg var færdig. "Du synger og spiller fantastisk!" 

Jeg smilede stort, "Tak da"

"Prøv at spil øhm... Nothing like us?" forslog han.

Den kunne jeg goooodt! Jeg begyndte lige så stille at spille. Justin begyndte selv at synge med, årh man den dreng har sgu stemme.

Resten af timen snakkede, spillede og sang vi som gode gamle venner. 

Da jeg kom ud fra musiklokalet følte jeg mig helt clean, totalt ligesom jeg havde fået alt ud af mit hoved. 

Wow.

"Hey Katy!" råbte Justin, "Vil du ikke blive?"

"Kan jeg ikke, jeg har dansk" svaret jeg. 

Justin så lidt trist ud. "Behøver du?"

"Wait er der, hun vil bare holde mig i forhør om at jeg ikke var til dansk"  sagde jeg og gik videre. "Jeg skal nok forklare hende det" kom det fra Justin.

Jaja why not?

Jeg drejede om på hælen og gik tilbage til musik sammen med Justin.

Efter tyve minutter eller noget kom der en lærer ind.

"Katy!" udbrød Carry.

Fuck. 

"Tilbage til time nu!" sagde Carry.

Jeg rejste mig tungt op. Kunne man aldrig have det lidt sjovt?

 

***

 

Jeg smækkede hårdt mit skab i, den gode følelse sammen med Justin var total væk. Det havde været en lorte time, jeg havde siddet hos skoleinspektøren hele dansktimen. På grund af Justin!

Spasser.

Jeg gad ikke sige farvel til Wait, jeg skulle bare fucking hjem nu. 

Jeg puttede mine hørertelefoner i ørene og tænde for Die In Your Arms, hvorfor lavede han sådan noget pisse godt musik?

Der var nogen der råbte bag mig.

Jeg gik bare videre.

Lige pludselig landede der en hånd på min skulder, jeg vendte mig hurtigt rundt.

Det var Justin, skrid dog.

"Hvad hører du?" spurgte han. 

Jeg svarede ikke.

Justin gik tæt ind på mit ansigt, okay lidt for tæt.

"Die In Your Arms?" spurgte han.

Jeg kiggede overraskede op på ham, "Hvordan viste du det?"

"Jeg kunne høre det" smilede han. "Den er god, ikk'?" "Selvfed" mumlede jeg. Justin smilede skævt, "Hey, det bliver man nød til at være i min verden" "Yeah right" smilede jeg bare.

Vi gik lidt i stilhed. 

"Katy, jeg er ked af at jeg fik dig busted" sagde han endelig. "Ja, også mig" svaret jeg koldt. "Skal vi lave noget sammen?" spurgte han så. Wtf? "Øh Justin vi kan ikke være venner"

Justin kiggede såret på mig, "Hvorfor ikke?" "Fordi du er ligesom bedste venner med Wait, og det giver ikke venskab med mig" svaret jeg ærligt.

"Hmm" mumlede han.

Jeg drejede ind på min vej idet Justin støde ind i mig, "Hey watch it!" 

Justin grinede lidt.

Ja, det var ment ondt, klaphat?

Jeg åbnede døren til mit hus og gik ind, Justin var gået videre. 

 

***

 

Siden jeg havde fået fri havde jeg ligget i min seng og læst en eller anden novelle med One Direction Scream, på Movellas den var faktisk mega god (Elsker den Izabell! Mega fan af dig) Den gav mig et sexet indblik på Harry. 

Lige da jeg havde læst kapitel 20 ringede min mor.

"Hej mor, hva' så?" "Hej skat. Du skal tage en taxi til det nærmeste hospital lige nu, du får pengene senere" sagde mor, hun lød virkelig presset.

"Mor, er du okay?" spurgte jeg. 

"Ja, skat" svaret hun. "Men hvad er det så?" "Det er Wait" svaret hun.

Det løb mig koldt ned af ryggen. Nej det måtte ikke ske, det kunne ikke passe.

"Katy?" kom det fra mor. "Er på vej" sagde jeg og lagde på.

Jeg fandt hurtigt nogle penge og ringede til en taxi. Den hentede mig fem minutter senere. Jeg fortalte hvor vi skulle hen også var det eneste jeg kunne tænke på Wait.

Hvorfor havde jeg ikke sagt farvel til hende i skolen? Fordi jeg var en snobbet idiot, ja det var mig. 

Taxien var ved sygehuset tyve minutter senere, jeg fløj derind og spurgte efter Wait.

Jeg skulle op på 10. Jeg kiggede panisk efter Carmen, hendes mor. Jeg kunne ikke se hende. Jeg fik øje på Justin stå op af væggen helt nede af den lange gang. Jeg begyndte at halv løbe hen til ham, "Justin!" udbrød jeg. Justin fik øje på mig, jeg gav ham et kram, okay hvad er der i vejen med mig?

"Hvad sker der derinde?" spurgte jeg. Justin så ret forvirret og ked af det ud. "De tjekker hende, hun glemte at tage sine piller, så"

Jeg satte mig ned i den nærmeste sofa og kiggede ud af vindet.

"Er du okay?" spurgte Justin og satte sig ned siden af mig. "Nej" svarede jeg og fortsatte min kigning ud af vindet, ej det var vist der ikke noget der hed. Don't care. 

Justin var stille lidt.

"Hej" sagde en stemme bag os, Carmen "Hun er stærk, men glemsom"

Jeg smilede lidt. Mit hoved brak en masse billeder op af Wait der lå helt bleg og stille i det radsomme tøj. 

Carmen gik tilbage.

Vi ventede i 100 år. Intet skete.

"Hvornår startede du med at synge og spille?" spurgte Justin.

"Da jeg startede på high school" svaret jeg.

"Kan du lide det?" spurgte han. Jeg kiggede stadig ud af vindet, "Jeg elsker det" 

"Det er mit svage punkt, mit eneste svage punkt. Musikken" sagde jeg og smilede lidt.

"Hvorfor?" spurgte han.

"Fordi jeg er altid alene når jeg spiller, ingen kigger, ingen dømmer, ingen siger noget" svaret jeg.

"Hvorfor stiller du ikke op i noget?" spurgte han. "Jeg tør ikke"

Jeg kiggede ned i gulvet, der kom nogle tårer op i mine øjne. Det begyndte lige så stille at gå op for mig at det ikke var sjovt at være Heartbreaker mere.

"Det er ikke sjovt mere" hviskede jeg.

"Hvad?" spurgte Justin med et strejf af bekymring i stemmen.

"At være Heartbreaker. Det er forfærdeligt at knuse så mange hjerter. At se dem blive kede af det. At blive nød til at slå op med dem efter en uge." sagde jeg.

Jeg kiggede op på  Justin, han så bekymret ud.

"Så stop" sagde han.

Jeg rystede lidt på hovedet.

Justin trak mig lidt ind til sig.

"Er det derfor vi ikke er venner?" spurgte han stille.

"Nej, det er fordi...Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid været lidt tiltrukket af dig" svaret jeg.

Say whaaaaaaaaat? Det skulle jeg bare OVERHOVEDET ikke have sagt.

"I lige måde" hviskede han.

Ok, er jeg den eneste der synes det her er lidt akavet?

Jeg trak mig lidt væk fra Justin og begyndte at stirre ud af vindet igen.

Da klokken havde nærmet sig ti, var der stadig ikke sket noget.

Justin havde sad sig helt op i sofaen med benene, og jeg havde lagt mig imellem hans ben. 

Der gik ikke så lang tid før jeg sov.

___________________________________________________________________________

 

Hvad synes I nu? 

Kan I lide Justin og Katys pludselig gode forhold?

Skriv en kommentar og like hvis du har lyst!<3

Xx :-*

   

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...