Catch my heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 15 nov. 2013
  • Status: Igang
Katy en næsten normal High school pige.
Hendes bedste veninde er med bedste venner med Justin Bieber.
Katy har ikke så meget imod ham, men alligevel er han ikke lige første prioritet.
Hvorfor mon?
Med en kæmpe selvtillid og udstråling, har Katy alligevel noget at skjule.
Kan Justin ændre den følelsesløse Katy?
*Justin er kun atten, men alligevel er han nået så langt i sin karriere som i dag hvor han er nitten.*

43Likes
30Kommentarer
4452Visninger
AA

20. Damn it, Céline

"Det gjorde pisse nas." sagde jeg. Justin grinede lidt, "Men du så sjov ud."

Tard...

"Fuck dig" mumlede jeg og kiggede ud over marken. Vi var taget ud til hans yndlingssted, marken der lignede noget fra Peter plys. 

Justin skubbede mig blidt ned og ligge, "Hvad sagde du?" "Fuck dig." svarede jeg og spillede sur. Justin hævede et øjenbryn og begyndte at kilde mig. "Nej! Stop, Justin!" råbte jeg. Justin fortsatte bare.

Han er en ond person. Mind mig om at skrive det ind til et sladderblad. Ej, okay, det ville jeg på ingen måde gøre. 

Jeg søgte desparat efter en beslutning for at komme væk fra ham. Aha, jeg har det! Jeg begyndte at rulle ned af bakken. Hurtigere og hurtigere. 

"Katy!" råbte Justin. Haha du får mig ikke nu! 

Jeg kunne pludselig ikke mærke jorden mere, der kom mig noget koldt og vådt i møde. Jeg kunne heller ikke trække vejret mere. 

Årh, fuck! Jeg var endt i søen. Det var jo lige før jeg skulle klappe lidt af mig selv...

Jeg kunne mærke nogen arme om mig, også kunne jeg mærke varme og..Luft! Dejligt!

"Jesus, Katy. Det der gør du aldrig igen, er du med?" spurgte Justin. Jeg kunne ikke rigtig fokusere på ham, det hele kørte rundt for mig. "Katy. Kan du høre mig?" spurgte han. "Mh." stønnede jeg. "Katy.." hviskede han. Jeg tog mig til hovedet og holdte min hånd der lidt. Jeg kiggede igen på Justin, han var ikke sløret mere. "Year, jeg skulle lige komme til mig selv." svarede jeg. Justin sukkede og smilede så.

"Die In Your Arms" grinede jeg. Justin rystede på hovedet, "Fuck dig." Jeg grinede lidt mere, hvilke også fik ham til at grine. 

Justin lagde sine læber på mine. Jeg lukkede øjnene og lod soles varme strømme ind på mig. Jeg glemte hurtigt alt om verden, jeg levede mig bare ind i kysset. 

Justin trak sig fra mig lidt efter, men kun meget lidt, vi stod stadig meget tæt.

Jeg trak min t-shirt over hovedet og lagde den på græsset. Jeg kunne mærke Justin blik hvile på mig. "Hvad, Justin?" spurgte jeg. "Jeg kigger bare på dig." svarede han i et smil. Jeg smilede tilbage og lagde mig ved siden af min t-shirt.

Jeg lukkede øjnene og nød sommeren. Ja, der var snart sommerferie, faktisk. Hell yeah! 

Jeg smugkiggede ud på Justin der havde lagt sig ved siden af mig, uden hans t-shirt.

Jeg bliver liderlig, Justin.

"Så, hvad skal du i ferien, Juju?" spurgte jeg.

Husk på, jeg hader stilhed.

"Jeg skal holde koncerter så'n lidt her og der. Bare nyde sommeren. Hvad skal du?" "Jeg skal over til Céline i en uge, også tager hun med mig hjem i en uge." svarede jeg. "Cool." mumlede han. Ja, mega...

Jeg rejste mig fra græsset og gik op til bilen. Jeg måtte have min mobil. Jeg fandt den hurtigt og gik ned til Justin igen. 

Jeg lagde mig ned igen og prøvede at nyde stilheden. Det var svært, for jeg hater på stilhed. 

Stilhed.

Stilhed.

Stilhed.

Lidt mere stilhed.

Urgh..

Min mobil reddede mig endelig, "Hej, det' Katy." "Det' mor. Katy, du skal komme hjem nu." sagde hun, hun lød presset. Åh, nej. Tænk hvis det var Wait?

Fuck, fuck, fuck.

"Hvad er der sket, mor?" spurgte jeg panisk. "Det er Céline. Kan ikke forklare nu, gør det senere. Kom nu bare hjem, jeg bakker lidt tøj og sådan." svarede hun og lagde på.

Jeg rejste mig hurtigt op og tog min våde t-shirt på. "Hvad er der sket?" spurgte Justin. "Det er Céline. Er du ikke sød at køre mig hjem?" spurgte jeg hurtigt. Justin fløj op og fik ligesom mig sin t-shirt på. Vi løb hen til bilen og kørte.

"Sagde hun mere om det?" spurgte Justin. "Nej. Kan du ikke køre lidt hurtigere?" spurgte jeg. Justin satte farten op. Faktisk lidt meget op. "Tak, Justin." sagde jeg. "Jeg ved jo hvordan hun er." svarede han. 

Vi nået hjem og jeg spurtede ind. Mor stod klar med to store tasker. "Godt, du kom..-" "-Gud, du er våd, hvad har I lavet?" afbrød hun sig selv. "Vi har bare...Badet lidt." svarede jeg. Mor rystede lidt på hovedet, "Vil du skifte?" "Nej, la os nu bare komme af sted." 

Vi satte os ind i bilen og kørte ud i lufthavnen. Mor fortalte på vejen, at hun havde bestilt et privatfly, fordi der ikke var normale fly til New York før dagen efter. 

Da vi endelig sad i flyet, havde jeg nærmest lyst til at sige til piloten, at han skulle sætte farten op, men mor sagde, at det skulle jeg ikke. 

Da vi landet i New York hentede en taxi os, og vi kørte hurtigt ud til sygehuset hun lå på. 

Far stod i reception da vi kom ind. "Katy og Eleanor." sagde han med trist stemme. "Michal" sagde mor og gav ham et hurtigt kram. "Far." sagde jeg og hev ham ind i et længere kram. "Må vi se hende? Hvad skete der? Fortæl os noget." snakkede mor hurtigt. 

Vi satte os over i sofa og gjorde os klar til noget slemt. 

"Lægerne siger at det er overdosis. Og denne her er værre end den anden gang." sagde far. Mor og mig stønnede begge to. "Hvad så?" spurgte jeg. "Jeg har ventet på svar de sidste tre timer, og det eneste de har fundet frem til, er denne overdosis." svarede far. 

"Lad os spørge igen." sagde mor og trak far med. Jeg kiggede lidt rundt i den kedelig reception. Der var en lille butik og en grim café. 

Jesus, jeg havde været her alt for mange gange. 

 

***

 

"Så der en nogen der har givet denne overdosis?" spurgte jeg. Far og mor havde rendt rundt for at finde en der viste hvad der skete. "Ja." svarede mor. "Vi ved ikke mere." svarede far. Jeg kunne mærke vreden komme krybende. 

Hvem fanden bildte sig ind at gøre sådan noget? Hvem fanden havde så lidt hjerte? 

"Overlever hun?" spurgte jeg. Far kiggede på mor. "Vi håber." svarede mor. Jeg rejste mig og gik over til vinduet. 

"Familie Hamilton?" spurgte en stemme. Jeg gad ikke vende mig for at se hvem det var. "Ja." kunne jeg høre far sige. "Deres datter spørger efter jer." svarede stemmen. Jeg vendte mig hurtigt rundt. Far og mor så ligeså overraskede ud som mig. "Lever hun? Altså, hun dør ikke om lidt?" spurgte mor. Lægen rystede på hovedet, "Nej, men nu vil jeg altså råde jer til at indlægge hende. - På et hjælpecenter." "Hvorhenne? Hvor er det tætteste?" spurgte far.

De rejste sig begge op i samme sekund. Lægen kiggede ned med den blok hun stod med, "Ostroff Center. Det ligger her på Manhattan." Mor og far kiggede på hinanden. "Altså hvis hun ikke selv går med til det, kan vi tvangsindlægge hende?" sagde lægen. "Jeg synes vi skal gøre det, Eleanor." sagde far. Mor tænkte lidt og nikkede så. "Indlæg hende." svarede mor. 

Lægen nikkede og gav nogen papirer til dem. "Må jeg gå op til Céline?" spurgte jeg. Lægen nikkede og jeg satte kursen mod hendes stue.

 

Célines synsvinkel 

Jeg kunne se Katy nærme sig min seng. "Céline?" spurgte hun lavt. "Mmm?" svarede jeg. "Hvad der der dog sket?" spurgte hun. 

Jeg rykkede mig lidt i den forfærdelige seng jeg havde ligget i for mange gange. "Jeg...Jeg, kan ikke rigtig huske det." svarede jeg. Katy trak en stol hen til sengen og folede sine hænder på skødet. "Kan du prøve?" 

Jeg huskede det sådan her; 

Jeg kom gående ned i den lidt uhyggelige del af Manhattan, Brooklyn. Jeg ville egentlig bare hjem. Så jeg gik hurtigere og hurtigere. 

"Hey." sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig rundt, der stod min eks. kæreste, Kyle. "Hej, Kyle. Længe siden." svarede jeg med et lille smil. "Ja. Vil du med?" spurgte han. Jeg skulle faktisk hjem, men hvorfor ikke? "Klart." 

Vi gik snakkende hjem til ham.

"Vil du have noget at drikke?" spurgte han. "Øh...Year." svarede jeg. Kyle rakte min en flaske alkohol. Jeg stirrede på flasken, "Øh, har du ikke noget andet?" "A hva? Drikker Céline Hamilton ikke noget stærkt mere? Er du blevet kedelig?" grinede han. "Næh, gider bare ikke." løj jeg. Jeg tog ikke stoffer eller drak mere. Jeg ville aldrig mere i resten af mit liv bare røre en joint eller en øl. Never. 

"Kom nu, Céline." lokkede han. "Nej tak, Kyle." svarede jeg og rakte ham flasken. Kyle stirrede underligt på mig. "Hey, har du en hovedpinepille?" spurgte jeg for at skifte lidt emne, og jeg havde faktisk hovedpine.

"Year. Jeg kommer om lidt." svarede han og forsvandt ind på hans lille badeværelse. 

Det var sgu ved at være tæt på, tænk hvis jeg havde drukket noget af det..Jeg rystede tanken af mit, idet Kyle kom ind igen, "Her." "Tak." svarede jeg og slugte pillen. 

Vi snakkede lidt og jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere høj. Jeg begyndte at danse rundt på hans seng. 

Kyle rakte mig igen flasken og jeg, uden tøven, drak hurtigt flasken. 

Det næste jeg kunne var at jeg var endt på en mørk bar med Kyle og nogen andre, jeg havde drukket og taget nogen meget stærke stoffer.  Jeg var helt igennem stiv. Den følelsen var fantastisk. Jeg havde virkelig savnet den. 

 

Jeg prøvede så godt som jeg kunne at forklare det til Katy. "Céline, du er en vild tøs." sagde hun idet mor og far kom ind. 

"Céline!" udbrød mor og krammede mig længe. Jeg kunne mærke tårerne presse på. "Vi troede ikke du ville overleve." sagde mor og kærtegnede min kind imens en tåre løb ned af hendes kind. 

"Vi har besluttet at du skal indlægges på Ostroff Center." sagde mor da vi havde snakket lidt. "Ostroff?" gentog jeg. Far nikkede, "Ja, Ostroff. Du bliver flyttet derover i morgen." 

Katy mimede undskyld. "Okay, det er nok det bedste." mumlede jeg. 

 

______________________________________________________________________________________

Hvad synes I?:)

- Ikke rettet.

Jeg lover at få skrevet noget i morgen!

Jeg synes I er fantastisk læsere, elsker jer rigtig højt. I gør min dag 1000 bedre!<3

Love, love, love!<3<3<3<3<33<3<3<3<3

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...