The Contract

Kristien James er næsten lige blevet færdig med skolen, da hendes agent Kayla kontakter hende med et nyt job. Hun skal fake date Louis Tomlinson fra det nye hotte boyband One Direction. Selv kender hun ikke særlig meget til dem, og hvis hun siger ja til jobbet, vil der være fordele for både hende og dem. Derfor uden yderligere information, takker hun ja til jobbet.
Det er slet ikke som hun havde forventet.

78Likes
120Kommentarer
15772Visninger
AA

26. The End

Kristines synspunkt: 

”Stop Louis!" Jeg kan ikke lade vær med at grine, selvom jeg prøver at lyde så alvorlig som muligt. Det lykkes ikke helt for mig,

"Stop Louis, du ved jeg hader når du kilder mig!" Prøver jeg igen med lidt mere alvor i stemmen, men det trænger bare ikke ind.

"Stop så Louis, stop!" Råber jeg så højt jeg kan og denne gang har jeg endelig fået det sagt med så meget overbevisning i stemmen, at han begynder med at flytte sig fra mig. Da han næsten havde siddet oven på mig får at holde mig nede, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til hans drillende skæve smil som altid kan få mig til at smelte inde i. 

"Rolig nu, vi skulle nødig have dig til at blive sur." Han sagde det i en sarkastisk tone, stadig med sit skæve smil smurt i ansigt. 

Åååh, hvor jeg hadede når han smilte sådan til mig. Jeg var ikke ude efter et forhold med ham. Nej, jeg havde regnet med at lave det jeg elskede, at være model og skuespiller.

Men man kan roligt sige at jeg ikke var der i mit liv som jeg havde regnet med og det har jeg det egentlig helt fint med.

"Hmm, er der nogen hjemme eller er det meningen at du siddet og holder øje med hver en bevægelse som jeg laver?" Jeg bliver hivet ud af mine tanker, da Louis flabet skal kommentere på at jeg er faldet i staver på ham. Hurtigt kigger jeg væk fra ham og over på fjernsynet, men smugkigger på ham ud af øjenkrogen, hvor han er ved at bryde ud i et kæmpe grineanfald.
 Jeg er begyndt at falde i staver når jeg kigger på ham, jeg hader det, for så har han noget på mig, og det ved han godt selv.

For at skifte emne inden vi kommer ud i en af de samtaler hvor man sidder og halv skændes for sjovt, men stadig mener hvert et ord man siger, stiller jeg det mest dumme spørgsmål man kan.

"Hvor langt er vi kommet i filmen?" Jeg ved med det samme da jeg siger det højt, at jeg nu har fået samtalen vent til noget der er endnu værre en den vi var på vej mod. 

"Ja, det ved jeg godt nok ikke, var lidt optaget af noget andet. Ser du, jeg sad oven på en pige som hele tiden blev ved med at skrige mit navn ind i øret på mig, og så er det jo lidt svært at følge med i det der sker inde i filmen. Det kan du vel godt forstå?" Han kigger på mig med hans bambi øjne, og ser helt uskyldig ud, mens hans smil er endnu mere flirtende og drillende end før. 

"Louis, Louis stop. Louis!" Gentager han mit navn i en skinger tone, som skulle forestille min. Hvilket det langtfra gør.

"Du skulle bare gøre det ikke?" Afbrød jeg, træt af at høre ham prøve at efterligne min stemme, mens han kalder på sig selv. 
"Nu er du her næsten hver aften, og det lykkes dig at få drejet vores samtale ind på noget frækt." Fortsatte jeg og kigger håbløst ned, mens jeg holder øje med hans reaktion ud af øjenkrogen.  

”Og du kan lig’ det” svarer han enkelt og flytter sig helt væk fra mig.

Efter jeg havde taget hen til ham i Norge nogle dage efter hele mindetiden omk. Min mors begravelse er vores venskab bare blevet stærkere og stærkere. Selvom vi startede ud som vi gjorde, stoler vi begge 100% på hinanden og jeg ønsker aldrig at vores venskab skal ende. Han har hjulpet mig igennem så meget og jeg har været der for ham når presset blev for stort.

Blandt de andre drenge er jeg stort set blevet endnu et medlem af gruppen og mange af dem der arbejder på deres turné kalder mig endda for en af drengene. Altså jeg vil ikke selv sige, at jeg minder om dem sååå meget. Måske lidt? Måske lidt meget? I hvert fald kommer vi alle rimelig godt ud af det. Louis og Zayn er helt klart dem jeg har det bedst sammen med. Zayn er bare Zayn, en helt fantastisk ven som jeg uden at lyve kan sige, har været med mig hele vejen igennem. Ja, for der er efterhånden snart gået lidt over et halvt år. Stadig lidt mere end to år tilbage dog.

Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke er den gladeste person i verden over denne kontrakt, men den har hidtil givet mig nogle helt fantastiske venner. Både drengene og deres kærester, for ikke at tale om alle de kendte mennesker de har introduceret mig for.

Det er helt fantastisk hvordan det hele har flasket sig for mig.

”Rent faktisk, så følger jeg mig seksuelt misbrugt” Svarer jeg ham og hans ansigt bliver helt paf. Ha, den havde han ikke set kommet.

Inden han kan komme med en eller anden åndsvag kommentar rejser jeg mig op og går ud i mit køkken. Kaffe kunne jeg virkelig godt bruge lige nu.

”Du ved, jeg hader at gøre det her, men du giver mig ikke noget valg” Kan jeg høre Louis sige bag mig og jeg vender mig undrende om.

”Hva-” Mere når jeg ikke at sige, før han har kastet en kande vand i hovedet på mig, så jeg nu er drivvåd. ”Louis din idiot!” Råber jeg højt og begynder at grine, imens jeg holder mig for øjnene. Eller det skal lyde som om jeg græder i hvert fald. ”Jeg har lige købt den her T-shirt og den kan ikke tåle koldt vand” Lyver jeg og er ved at grine over det dårlige argument jeg kommer med.

”Ej seriøst? Shit” Bander Louis og skynder sig at tage fat i mig. ”Undskyld Kris, shit, det er jeg virkelig ked af! Jeg køber en ny til dig” Skynder han at sige, og lyder som en der ikke rigtig ved hvad han skal gøre af sig selv.

Jeg kan ikke holde mit grin inde, så jeg fjerner mine hænder og møder hans chorkerede øjne. ”Ha, den havde du godt af Tommo!” Griner jeg og dasker ham en på hovedet. ”Min T-shirt kan ikke tåle koldt vand, hulk, hulk” griner jeg og læner mig op af mit køkkenbord, for støtte. ”Hvor er du nem!”

”Ha, ha, ha. SÅ du tror ikke at det her vil have konsekvenser? Fordi så tager du groligt glat!” Griner han ondt og ligeså hurtigt han løber hen mod mig, løber jeg ind mod mit værelse. ”Bare giv op du ved at jeg fanger dig” Råber han efter mig, men jeg når at lukke og låse min dør inden han kom ind.

”Jeg kan se at du vandt!” Griner jeg og banker lidt på døren. ”Hvorfor er du så derude var?”

”Du ved, du skal jo ud på et tidspunkt” Svarer han, hvilket slår mig lidt ud. Den havde jeg ikke set komme.

”Jeg kan tisse ud af vinduet, jeg har vand fra i går og alt mit slik er herinde, jeg skal nok klare mig nogle dage!” Svarer jeg tilbage og det udløser et grin hos Louis.

”Jeg vil elske at se ugebladene i morgen!” Griner han ondt og jeg kan høre ham gå væk fra min dør. ”Gætter på at du ikke vil have kaffe så?”

”Oh.” Udbryder jeg chokeret. ”DEN VAR UNDER BÆLTESTEDET LOUIS!” Råber jeg efter ham.

Et ondt grin, der kan sammenlignes med Yzma fra Kuzco, kan hørers højt imens han går længere væk fra døren, højst sandsynligt mod mit køkken. ”Louis please lad mig få noget kaffe og slippe fri” Råber jeg bedende efter ham.

”Hey lad os lave en aftale, kom herud og så har vi våbenhvile imens.” Råber han grinende tilbage.

Meget forsigtigt og lydløst låser jeg døren op og åbner den, for derefter at begive mig ud af mit værelse. ”Okay” svarer jeg nervøst og kan nærmest mærke noget iskoldt vand ramme mig. Ja, jeg er meget paranoid.

Jeg når uskadt ud i køkkenet og går forsigtigt hen til Louis der betragter mig med et hemmelighedsfuldt smil. ”Hvad er dine karv så?” Spørger jeg ham og stiller mig bag køkkenbordet, så der stadig er noget plads imellem os.

”Du ved Vegas om nogle måneder ikke?” Starter han ud og jeg giver ham et nik som svar på, at jeg godt kan huske at vi skal derhen på sommerferie. ”Mit krav er, at jeg må skubbe dig i poolen, imens en af drengene optager det en af dagene.” Slutter han tilfreds og smiler lumsk til mig. ”Aftale?” Spørger han og rækker sin hånd frem mod mig.

”Jeg-”

”For resten skal du have tøj på når jeg gør det, og du må ikke vide det på forhånd.” Afbryder han mig. Jeg kigger afventende på ham.

”Er der mere?” Spøger jeg med et hævet øjenbryn.

”Nej, det er alt. Har vi en aftale?” Spørger han og griner.

”Aftale” svarer jeg og tager imod hans fremstrakte hånd. ”Våbenhvile indtil da?”

”Helt sikkert” svarer han selvsikkert og vender sig igen om mod kaffemaskinen. ”Og for resten, kaffen er færdig”

”Ååh KAFFE!” Udbryder jeg entusiastisk og skynder mig hen ved siden af ham.

Louis slår hurtigt et grin op og betragter mine hurtige bevægelse med at få hældt kaffe over i et krus og tage det op til mine læber. ”Jeg kender ingen andre der drikker så meget kaffe som dig, eller er SÅ glad for det!” Griner han, og tager selv en kop.

”Ja, men det er derfor, at du elsker mig” Svarer jeg og går væk fra ham, ind mod stuen igen.

”Det kan du lige tro!” Svarer han, jeg kan mærker rødmen brede sig lidt på mine kinder. ”Hey, jeg er virkelig gladfor den her kontrakt lige i øjeblikket” tilføjer han og ligger en arm om mine skuldre.

”Lige over Louis, du er heller ikke så slem igen.” Griner jeg og kigger ham ind i øjnene.

Ja, det hele skal nok gå. Mon ikke vi har været igennem vores problemer i det her fake forhold, for helt seriøst, det er jo ikke engang et rigtigt forhold. Vi er venner, bedste venner, vi behøver ikke at gå igennem alle de åndsvage diskussioner man har i et forhold. 2 år mere, det kan vi snildt klare. Bring it on!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...