The Contract

Kristien James er næsten lige blevet færdig med skolen, da hendes agent Kayla kontakter hende med et nyt job. Hun skal fake date Louis Tomlinson fra det nye hotte boyband One Direction. Selv kender hun ikke særlig meget til dem, og hvis hun siger ja til jobbet, vil der være fordele for både hende og dem. Derfor uden yderligere information, takker hun ja til jobbet.
Det er slet ikke som hun havde forventet.

78Likes
120Kommentarer
16013Visninger
AA

17. First day of tour


Okay dag 1 af den her turne stater nu, hvilket vil sige dag 1 af operation; 1D-drengene-smager-Kristiens-medicin-med-et-twist-af-Nicole. Ja, vi har ikke fundet et bedre navn endnu. Måske 1DdsKmmetaN? Det svinger bare ikke rigtigt for mig, så det bliver det lange. 

 

Der er gået en uge siden de - jeg har valgt ikke, at bruge deres navne for så kommer jeg til, at lyde endnu mere som en bitch, hvilket er det jeg går efter - valgte, at smadre mit selvværd. Jeg har været ude med ham - aka Louis Tomlinson - to gange og det var mildt sagt forfærdeligt. Han prøvede, at blive gode venner (igen)men det kan han ligesom godt lidt glemme. Jeg spillede mine roller, den hvor jeg er en bitch og den som hans kæreste. Tror han efterhånden fandt ud af, at jeg ikke rigtig gad snakke med ham så meget. Han prøvede faktisk, at undskylde for både hans og de andres opførsel, men jeg har ikke rigtig tilgivet dem. Jeg ved godt, at det er rimelig åndsvagt og tredje klasse agtigt, men de knækkede min selvtillid pænt meget. Seriøst, man kalder bare ikke en pige for prostitueret - ikke at det direkte er forfærdeligt, som i det er det værste i verden, for nogen kan bare ikke gøre for det og sådan er det, men for en der ikke er det. Er DET, det værste man kan kalde en pige, dame, kvinde? Hvad man nu kalder sig selv.  

 

"HEY NILCOLE!" Råber jeg så højt gennem min lejlighed jeg kan, da det går op for mig, at jeg igen kører en samtale med mig selv. Det er sket lidt for meget på det sidste, men i det mindste lavede jeg ikke spørgsmål som jeg selv svarede på, den her gang. FREMSKRIDT!

 

"JA?" Råber hun lige så højt tilbage. Ud fra kraften på hendes stemme, går jeg fra, at hun befinder sig inde i mit køkken.

 

"Fortalte jeg dig om Louis forklaring, om hvorfor han opførte sig så mærkeligt på resturanten. Du ved, vores første date ting der?" Jeg slår hurtigt mig selv i hovedet af dumhed og retter mig selv. "Jeg mente hans" Ja, jeg nævnte hans navn. Det er ikke godt, bliv i rollen kvinde! 

 

Jeg kan høre et kort grin fra Nicole, sikkert fordi jeg brugte hans navn, før hun svarer. "Nope, men hvad var så hans undskyldning?"

 

"At de andre drenge, var dem som han snakkede i mobil med, fordi de var fulgt efter os derind og prøvede, at udspionere os. Han siger selv, at han syntes de var irriterende, så han truede dem over mobilen til, at smutte hjem så jeg ikke ville møde dem endnu. Noget i den stil, i hvert fald." Imens jeg har fortalt hans forklaring, har jeg rejst mig op og gået ud til Nicole. Hun står med en mærkelig grimasse og griner. Hun skal lige til at svare, da Kayla pludselig dukker op i døråbningen til køkkenet.

 

"Hej piger" Siger hun hurtigt og smiler stort til os. Hun begynder med, at tage sin jakke af, i mens hun fortsætter. "Jeg tænkte, at du ikke var færdig med, at pakke endnu, så jeg er her for at hjælpe." Hun rækker hurtigt tunge til mig og jeg griner bare som svar.

 

"Du kender mig for godt" sukker jeg og går tilbage ind på mit værelse, med både Kayla og Nicole i hælene.


"Hej" Jeg smiler kort til ham og nikker kort som svar. De andre 4 drenge står og betragter mig. De nikker kort og smiler prøvende til mig da de opdager, at jeg kigger på dem. Jeg holder mit blik fæstnet på ham med det sorte hår og hat, han var der ikke da de talte om mig. Det var ham som spurgte, om jeg var okay ude på trappen! Egentlig har han jo ikke gjort noget, så måske jeg skal opføre mig normalt over for ham? Selvfølgelig kan han jo være ligesom dem og have sagt det samme hvis han havde været der.

 

"Hhmm" En rømmen ved siden af mig, for mig til at fjerne min stirren fra ham med det sorte hår og hen til ham.

 

Okay indrømmer, at det er forvirrende når jeg ikke kalder dem deres navn. Så det gør jeg fra nu af, lige meget hvor meget deres navne får mig lyst til, at kaste op.

 

"Du stirrede" mumler Louis lavt og nikker diskret hen mod Zayn, aka ham med det sorte hår og hat.

 

"Mmh det ved jeg godt." Dumt svar, enig - men det var lige det eneste jeg kunne tænke der.

 

"Godt så, flyet er her og i er her for en gangs skyld til tiden, så lad os komme igang." Begynder en meget muskoløs mand pludseligt med, at råbe og jeg får et mindre chok. "forresten jeg hedder Paul." Afslutter han sin sætning han og smiler til mig. Jeg smiler hurtigt til ham, et oprigtigt smil faktisk og følger derefter efter ham ud gennem lufthavnen.

 

"Det er mærkeligt, at der ikke er flere fans!" Bryder Liam stilheden, efter nogle meter hvor vi har gået tavst efter Paul. 

 

"Ja der plejer, at være mange, mange flere! Hvad havde vi sidst? 20 vagter rundt om os?" Fortsætter Niall og de andre mumler, at de er enige. "Ikke fordi, at det er dårligt sådan her." Fortæstter han og smiler undskylde hen til de andre.

 

"Jeg er enig, altså jeg elsker det og sådan, men at blive overfaldet, kysset og revet i, er ikke lige fedt hver gang" Erklærer Zayn sig enig. Jeg føler mig lidt som en storker, når jeg går her lidt foran dem og lytter til deres samtale.

 

"I sagde det for tidligt, se lige der!" Sukker Louis og peger over mod et kæmpe glas vindue, bag vinduet er der PROPPET med teenage piger. SUK! "Vi har bare ikke hørt dem, fordi vi har været i den her del af lufthavnen." Afslutter Louis sin sætning.

 

Alle de piger skræmmer mig faktisk lidt - skal jeg sakke bagud og gå sammen med drengene eller gå hurtigere op til Paul? Tænk hvis jeg havde haft alt mit bagage på slæb også, jeg ville da aldrig have kunnet komme igennem den flok piger. Jeg må huske mig selv på, at takke ham bagage fyren som tog det for mig! Tilbage til beslutningen om hvor jeg skal gå, for døren ud til pigerne er virkelig tæt på nu.

 

"Okay, Zayn og Harry går som nummer 1 og 2 ud, Liam og Niall går ud som nummer 3 og 4, jeg går ud som nummer 5 og Louis og Kristien går lige bagefter! Det er vigtigt, at vi går ud lige efter hinanden, for vi er underbemandet med bodyguards i dag. Louis, hold godt øje Kristien - det er trods alt hendes første gang gemmen dem!" Alle drengene mumler et ja og stiller sig ellers nogenlunde op på række. Louis stiller sig ved siden af mig og smiler kort til mig, jeg fortsætter bare med, at stirre på døren som vi nu står foran.

 

"Er i klar? Zayn du går bare ud nu" starter Paul og straks begynder Zayn med at gå ud af døren og skrigene fra de mange tusinde fans, rammer mig som en mur. Harry følger hurtigt efter Zayn, og Liam og Niall er også hurtigt ude blandt pigerne. Paul begynder med, at gå ud og Louis tager hurtigt en arm rundt om mit liv, imens han får mig med ud af døren også. Mine ben vil ikke rigtig gå hurtigt og jeg var sikkert stoppet op af chok, hvis ikke Louis blev ved med, at hive mig med sig.

 

Selvom der går 5 bodygards omkring os for, at holde alle pigerne væk, lykkedes det stadig nogle af pigerne, at få fat i os. Jeg kan se længere oppe, at Zayn holder hårdt fast i sin hat imens en pige prøver, at rive den af ham. En bodyguard kommer ham dog til undsætning og får pigen hevet væk fra Zayn.

 

Selvom Louis stadig har sin arm omkring mig, læner jeg mig længere ind mod ham - det kan godt være, at han er en af de største idioter jeg kender, men derfor kan han vel godt være mit forsvar mod alle pigerne.

 

"Hvorfor har du taget hende med? Hun er jo bare en åndsvag opmærksomheds krævende tøs!" Bliver der pludselig råbt og det starter en flodbølge af kommentarere som den i mod mig. Det er som om, at alt opmærksomheden der var på drengene før, er kommet hen på mig. Jeg kan mærke flere piger rive fat i mit tøj og i mit hår. Jeg bider hårdt mine tænder sammen for ikke, at græde, men stopper ikke op. Jeg kan høre en mumlen ved mit øre, men kan ikke skelne ordene fra hinanden. Louis strammer sit greb om mig og jeg kan mærke en anden arm om mig, på modsatte side af Louis. Jeg kigger kort op fra gulvet og kan se Niall ved min side. Paul går lige foran mig og kigger sig hele tiden bekymret over sine skuldre på mig.

 

Alle pigernes kommentarerer, skrig, riven og kredsen bliver til sidst for meget for mig - så jeg gør det, som jeg så tit har gjort før. Jeg lukker af for omverden, forsvinder ind i mig selv og registrere ikke omgivelserne omkring mig. Andre vil nok kalde det et black out - jeg kalder det; mit personlige sorte hul. 


Duften af kaffe fylder mine næsebor og langsomt kommer både mit syn og hørelse igen. "Hvor lang tid har jeg været væk?" Får jeg lavt spurgt om, imens jeg kigger mig rundt. Jeg befinder mig åbenbart inde i flyet og ud fra de skyer der er ude bag vinduet, gætter jeg på, at vi allerede har forladt landjorden.

 

"Oh, du er tilbage!" Bliver der hurtigt svaret og jeg kigger hen på Louis, som kigger bekymret på mig. "Ca. 30 minutter eller mere" svarer han derefter på mit spørgsmål. Jeg kigger ned på hans hænder og opdager duften der fik mig vækket. Kaffe. "Det her er forresten til dig, Kayla fortalte, at det var den bedste måde, at vække dig på." Han rækker mig koppen med kaffe og jeg tager glædeligt i mod den.

 

"Har aldrig oplevet noget så creepy før! Seriøst, du kunne gå imens du sov med åbne øjne, du reagerede enda på det vi sagde til dig!" Jeg får nærmest Nialls hoved i hovedet, for han har vænt sig om mod Louis og jeg, fra sædet foran og lænet sig over sit sæde. 

 

"Jaah, problemet er bare, at jeg aldrig kan huske hvad der er sket, når jeg forsvinder på den måde" Svarer jeg ham kortfattet og vender mit hoved væk fra ham igen. Mit blik lander på himlen udenfor vinduet i stedet. 

 

"Er du stadig sur?" Spørger Louis sukkende og jeg ignorerer ham bare. 

 

Endnu et suk kommer fra Louis og kort tid efter, begynder Niall og ham, at snakke. Jeg lukker deres samtale ude, da den alligevel kun handler om hvilke lande de skal spille i.

 

En svag hovedpine kommer snigende, hvilket der altid kommer. Med et suk begynder jeg med, at rode i min taske efter mine hovedpine piller og en flaske vand. Vandflasken får jeg hurtigt op, men jeg kan stadig ikke finde mine piller. Hvis jeg har glemt dem, dør jeg seriøst! Hvordan kan man glemme hovedpine piller, når man skal på turné - hvor der bliver spillet højt musik hele tiden? Suk!

 

Utilfreds over min glemsomhed, læner jeg mig tungt tilbage i sædet og kigger surt ud af vinduet. I det mindste huskede jeg min vandflaske, det hjælper da lidt på hovedpinen. Vent, jeg kan da ligeså godt starte med, at være kommenderende nu! YES!

 

"Louis, kan du ikke finde en hovedpinepille?" Spørger jeg monotont uden, at bryde min øjenkontakt med vinduet. Et højt utilfreds suk kommer fra Louis og kan svagt skimte i vinduetes refleksion, at han rejser sig op. 

 

Der er ikke gået andet end et par minutterm før Louis er tilbage med min pille. Uden at sige tak, tager jeg den og sluger den hurtigt, med en mundfuld vand.

 

"Jamen selv tak" mumler han surt og smider sig ned i sin stol. Endnu engang vælger jeg, at ignorere ham.

 

"Kan du ikke også skaffe noget mad, jeg er sulten." Spørger jeg snobbet, imens jeg vender mit hoved om mod ham. 

 

"Er du seriøs lige nu?" Spørger han misbilligende og jeg nikker kort som svar. "Drop det, kald selv på en stewardesse" Han kigger surt på mig, med krydsede arme.

 

"Du er tættest på gangen" Lyder mit forsvar. Han åbner hurtigt munden, men lukker den så igen. Vi har fået startet en slags stirrekonkurrence og som jeg forventede, vinder jeg. Surt rejser han sig op og går igen hen ad gangen. Jeg kan ikke lade være med, at slippe et lille grin ud - ja, starten på den her turné bliver helt klart det bedste. For mig, i hvert fald.  

 ___________________________________________________________________________________________

Wup wup - endelig et kapitel ude !!

Gør lige opmærksom på, at den her historie ikke er på pause, men der vil gå lidt tid mellem hvert kapitel, da jeg har meget travlt for tiden ..

M. Nicoline 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...