The Contract

Kristien James er næsten lige blevet færdig med skolen, da hendes agent Kayla kontakter hende med et nyt job. Hun skal fake date Louis Tomlinson fra det nye hotte boyband One Direction. Selv kender hun ikke særlig meget til dem, og hvis hun siger ja til jobbet, vil der være fordele for både hende og dem. Derfor uden yderligere information, takker hun ja til jobbet.
Det er slet ikke som hun havde forventet.

78Likes
120Kommentarer
15814Visninger
AA

13. Date and Weird Behavior

’Arbejd, arbejd. Arbejd, arbejd.’
 

Okay hvad sker der for, at jeg for tredje gang, bliver vækket af min mobil der ringer, PÅ EN FRIDAG!? Jeg tror jeg slukker min mobil i aften inden jeg går i seng, for så kan jeg da få lov til at sove ud! Hele sidste uge stod ikke på andet arbejde og atter arbejde. Nej, ikke arbejde som i Louis, for ham har jeg hverken snakket eller skrevet med siden sidst han var her, hvilket er præcis 7 dage siden i dag. Kayla havde, for at holde mig ude af problemer, skaffet mig det ene fotoshoot efter det andet hele ugen. Hvilket vil sige at jeg er absolut smadret i dag!

 

’Arbejd, arbejd. Arbejd, arbejd.’

 

Jeg langer ud efter min mobil og får den op til øret. ”Det-” Mere når jeg ikke før et højlydt gab ryger ud af min mund og afbryder min sætning. ”er mig.” Forsætter jeg og lyder mere søvndrukken end jeg plejer.

 

”Wow, det må jeg nok sige, det er sjældent at du lyder træt. Muligvis kørte jeg lidt for hårdt på dig i sidste uge.” Kommer der grinende fra Kayla, et tydeligt tegn på at hun ikke fortryder det ret meget, men at hun mere finder det morsomt. Prøv det selv siger jeg bare.

 

”Ja tak, 9 jobs på hvad? 6-7 dage? Det kan godt være lidt trættende tak! Men hvad vil du? Jeg har faktisk fri i dag og skal ikke lave andet end at sove, æde og se tv.”

 

”Beklager darling, Louis’ beru mener at i skal til at få gang i kontrakten. Det går vist lidt for langsomt for dem, så i skal ud på jeres første ’rigtige’ date her om..” Der er en kort pause og en skramlen med telefonen, før Kayla igen forsætter sin sætning. ”-snart. Hvilket vil sige 2-3 timer.”

 

”Hvad!? På min fridag og klokken er jo ikke andet end.” Jeg holder en kort pause for at gabe endnu engang og kigger på mit ur på mobilen for at se hvad klokken er. Jeg får store øjne da jeg kan se at klokken ikke er 7, 8 eller 9 om morgenen, men 13.23 om eftermiddagen! ”HVAD! Hvordan kan jeg have sovet til så sent! Klokken er jo snart 14!” Udbryder jeg chokeret og flyver op af sengen. ”Hvordan kan det ske?” forsætter jeg lidt lavere end før.” Fortvivlet kigger jeg mig omkring for at finde ud af hvad jeg skal gøre først.

 

En grinend i den anden ende af røret, for mig til at stoppe irriteret op. ”Hold op med at grine Kayla! Det her er din skyld.”

 

”Ja, undskyld.” Griner hun videre.

 

”Var der andet du ville, for jeg gider ikke høre på dig, der morer sig over mig mere. For det er IKKE sjovt, jeg ligner sikkert noget som en kat har leget med, tygget i og ædt for derefter at brække mig op igen! Jeg har travlt hvis jeg skal når at blive færdig til Louis kommer!”

 

”Når du sætter det sådan op, skal jeg nok gøre det hurtigt. Jeg ville bare lige huske dig på at i skal se meget forelskede ud, måske kysse lidt? Men, men det skal også se troværdigt ud. Til sidst vil jeg også lige sige; opfør dig ordentlig Kris, gør et forsøg okay?” De første ting er noget hun skal sige som min agent, men det sidste er tydeligt noget som hun siger som min mor.

 

Jeg sukker lydløst, før jeg svare hende. ”Det skal jeg nok Kayla.. og mor.. Du skal ikke være bekymret.” Siger jeg beroligende til hende. Det er altid mærkeligt at kalde hende mor, for mig er hun ikke min mor, mere en meget omsorgsfuld agent.

 

”Tak og nyd det nu lidt. I kan lige så godt få startet et venskab op, i kommer til at hænge på hinanden i over 2 år. Vi ses Kris.”

 

Jeg smiler lidt til telefonen og forsætter ud på badeværelset. ”Jeg vil gøre mit bedste, vi ses Kayla.” Jeg afbryder opkaldet og fortsætter stressende med at gøre mig færdig. Ingen tid at spilde, slet ikke når jeg kun har en fornemmelse af hvornår han kommer og ikke det præcise tidspunkt.


’Ding, dong’

Det må være Louis og jeg er ikke færdig! Arh!

 

Jeg løber hen til hoveddøren og trykker på ’lås op’ knappen, før jeg igen spurter ind på badeværelset for at gøre mit hår færdig.

 

Efter nogle minutter kan jeg høre min dør der går op og kort efter smækker igen.

 

”Kristien? Det er Louis.” Råber Louis ude fra køkkenet.

 

”Jeg er herude.” Råber jeg som svar, men kan ikke engang selv forstå hvad jeg siger, for har 4 hårnåle i munden.

 

”Hvad?”

 

”Jeg er herude!” Råber jeg igen lidt mere forståligt, men ikke meget.

 

”Kan altså ikke forstå hvad du siger? Hvor er du?” Råber han, denne gang lidt irriteret tilbage.

 

Jeg spytter hårnålene ud af munden og råber så højt jeg kan. ”JEG ER HERUDE!”

 

”Du behøver ikke at råbe sådan! Hele bygningen kan jo høre dig!”

 

”Det var dig der sagde at du ikke kunne forstå hvad jeg sagde!” Forsvarer jeg mig selv, imens jeg får sat den sidste hårnål i mit nu, opsatte hår.

 

”Ja, ja, men det er jo ikke meningen at hele bygningen skal kunne - Woah!” Han afbryder sig selv midt i sin sætning og jeg kigger hen mod døren. Jeg havde slet ikke hørt at han var kommet herhen.

 

”Er det for meget eller for lidt? Kayla sagde kun at vi skulle på date, ikke noget med hvor og sådan.” Siger jeg nervøst og kigger ned af mig selv. Jeg har taget en råhvid t-shirt på med teksten ’Never mind What they say’ og nogle sorte skinny jeans på, mit hår havde jeg sat op med en masse hårnåle. Mit make-up er bare noget naturligt, noget mascara og en lys brun øjenskygge og lidt kinder rødt. Jeg er lidt usikker på om mit hår passer til min lidt mere afslappede stil og om det ville passe til det som vi skulle lave i dag. Jeg kigger nervøst hen på Louis og tjekker hans tøj ud. Han har en mørke grøn T-shirt indenunder en brun vinter jakke, et par sorte bukser og sorte converse på.

 

”Nej, nej det er helt fint.” Han står og betragtede mig lidt mere og jeg kigger panisk ned af mig selv, har jeg spildt et eller andet eller er min T-shirt for gennemsigtig?

 

Jeg kiggede nervøst op på ham igen, men han smiler bare til mig. ”Har jeg spildt et eller andet?”

 

”Neeej?” Han trækker lidt på e’et og kiggede mærkeligt på mig. ”men er du snart færdig? Jeg har bestilt bord til 16.30 og klokken er næsten 16 nu..”

 

”Oh jar, jeg mangler lige mine nøgler og overtøj, så er jeg færdig.” Jeg nikker hurtigt, betragter  mig selv en sidste gang i spejlet og løber derefter ud af døren og støder næsten ind i Louis. ”Undskyld.” Mumler jeg hurtigt i forbi farten, men jeg er ikke helt sikker på om han hørte det.

 

Jeg ender inde på mit værelse hvor jeg hurtigt snupper min mobil og pung på bordet, forsætter ind i stuen hvor min taske er og smider min mobil og pung deri. Jeg forsætter ud i køkkenet hvor Louis står og venter på mig, hurtigt får jeg mine brune vinterstøvler på og smidt min jakke omkring mig. Nøglerne ligger allerede i min lomme så jeg tager dem hurtigt op i min hånd og kigger over på Louis. ”Så, skal vi komme af sted?” Jeg kigger spørgende på ham.

 

Han kigger lidt overasket på mig og nikker så, han går forbi mig ud af døren og jeg smutter hurtigt efter ham og får låst døren efter mig. Jeg tager en dyb indånding og puster ud, før jeg fortsætter efter ham ned af trapperne.


”Så er vi her.” Mumler Louis lavt, før han svinger sin bil ind på en p-plads. Jeg kigger nysgerigt ud af vinduet og hen på, forhåbentlig, den restaurant som vi skal spise på.

 

Der havde været forfærdeligt stille i bilen hele vejen hen til restauranten, Louis ikke så meget som kiggede hen på mig, men kiggede bare koncentreret ud af forruden. Jeg kigger en sidste gang hen på Louis før jeg hurtigt hopper ud af bilen, ikke særlig charmerende.. Upsi! Håber ikke der er nogen der så det! Især ikke dem med et kamera..

 

”Kommer du?” Okay hvad er der lige sket her? Hvorfor lyder han såå, irriteret? Har jeg gjort noget?   

 

”Ja, ja, rolig nu.” Mumler jeg som svar, hans drastiske humørsvingninger begynder snart at give mig knopper!

 

Jeg følger langsomt med ham hen til den restaurant som jeg havde kigget på inde fra bilen af. Ikke et eneste ord eller blik giver han mig, før han er helt henne ved døren hvor han vender sig om. ”Damerne først.” mumler han lavt, i det jeg går forbi ham.

 

”Nå, så nu kan du snakke!?” Snerrer jeg af ham, men stille for vil ikke vække for meget opsigt. Af den dårlige.

 

Louis svarer mig ikke, men overhaler mig og går hen til disken med et stort skilt på, med teksten; ’Vent her på betjening.’ Lydløst sukker jeg og kigger op på Louis, som bare kigger ind i restauranten. Igen sukker jeg lydløst og kigger væk fra ham.

 

”Keder jeg dig?”

 

Jeg kigger chokeret op på Louis igen med et lidt undrende ansigtsudtryk, jeg havde da kun lige kort kigget hen på døren, det betyder da ikke at man keder sig? Gør det, ikke i min verden. ”Nej, hvorfor siger du det?” Hvisker jeg stille for selvom jeg bare er lidt paranoid, har jeg det som om der er nogen som overglor mig.

 

”Man kan høre dine suk på flere kilometers afstand.” Svarer han bare hårdt igen og kigger væk fra mig igen.

 

L-O-R-T! Hvad og hvordan? Jeg kan mærke på mine kinder at jeg rødmer lidt. Mig rødme? Okay hvad sker der lige her? Jeg har overhovedet ikke sukket, eller jo men det var da ikke højt.. var det? Fedt nu har jeg ikke engang styr på hvad jeg selv laver mere. Jeg tager mig selv i at sukke og kigger hurtigt på Louis for at se om han hørte det.

 

Uden at tage blikket fra tjeneren som kommer styrtende hen mod os, kan jeg lavt høre Louis mumle; ”Ja, det hørte jeg også.”

 

Jeg har lyst til at sukke over at jeg sukker, men i stedet kan jeg mærke mine kinder blive mere varme end før, hvilket vil sige at jeg nu tydeligt rødmer. Igen L-O-R-T!

 

”Hej og velkommen til. Har i reserveret bord eller vil i bestille et nu?” Spørger tjeneren og retter sin fulde opmærksomhed på Louis.

 

”Reserveret. I Louis Tomlinsons navn.” Siger han glad og smiler til tjeneren. Det åbenbart kun mig der får den kolde skulder her til aften, hyggeligt!

 

”Ja, følg bare med mig Mr. Tomlinson og dem unge dame, jeres bord er her over.” Smiler tjeneren og kigger kort ned på mig med et tydeligt falsk smil. Et typisk tjener smil.

 

Hurtigt følger jeg efter dem hen til vores bord og får mig sat ned. Der går knap 3 sekunder, så har jeg fået stukket et menu kort i hånden og det samme har Louis. Jeg skimter hurtigt kortet igennem, fisk, fisk og atter fisk. Undskyld, men ad! Fisk er ad! Kun noget fisk er godt og de få ting har jeg det fint med at holde mig til. Jeg spotter hurtigt en ret med kylling i og uden at have kigget yderligere på retten, bladre jeg om på drikkevarer.

 

”Har i besluttet jer?” Uden at jeg har opdaget det, er der kommet en ny tjener hen til vores bord, hun ser ikke ret ung ud, måske i midten af de tyve?

 

Jeg smiler glad op til tjeneren, det er ikke hendes skyld at Louis skal ødelægge hele den her date, præcis som den anden. ”Ja, jeg skal have nr. 10 den med kylling.” Svarer jeg hende på hendes spørgsmål og kigger derefter hen på Louis.

 

”Jeg skal bare have nr. 32 og så skal vi have en flaske rødvin, den bedste i har.” Rødvin? Ville nu helst bare have en cola, men ja, ja.

 

”Jeg vil komme med jeres drikkevarer og så vil der ikke gå længe før jeres mad er her.” Hun smiler til os begge og går derefter hurtigt ud mod køkkenet. Ikke engang tjeneren kan han smile til lige nu! Han er virkelig begyndt at gå mig på nerverne!

 

”Okay ud med! Hvad har jeg gjort eller en anden gjort siden du er en lige så stor idiot nu, som den første gang vi mødtes?” Godt Kristien, bare sig det ligeud. Jeg kigger alvorligt på ham, så han kan se at jeg virkelig mener det. Han ser lidt overasket på mig og derefter kigger hen på noget bag mig. Han ser lidt vred ud og derefter ser han hen på mig igen, denne gang knap så overasket.

 

”Sådan kan man da også formulere det.” Mumler han stille, før han retter sig lidt op i sædet og kigger lidt mere på mig. Jeg tror vi har gang i en form for stirre konkurrence, men jeg vil ikke give op! Jeg vil ikke sige noget før han har svaret mig.

 

”Væres god.” Jeg kigger væk fra Louis og smiler til tjeneren som er kommet tilbage, denne gang med en vin og to glas. Jeg får stille mumlet et tak og smiler da også lidt, før jeg igen kigger indtrængende på Louis.

 

I min øjenkrog kan jeg se tjeneren gå væk igen med et undrende ansigtsudtryk. Jeg kan høre Louis sukke svagt og for at gøre lidt gengæld mumler jeg lavt; ”Man kan høre dit suk på flere kilometers afstand.” Løgn, men stadig.

 

Endnu et suk kommer fra Louis, før han rejser sig op og tager sin mobil op af lommen. Han ser lidt undskyldende på mig, før han vender sig om og skriver noget på sin mobil. Overasket kigger jeg efter ham. Gik han lige fra mig? Tsh, typisk drenge.. mænd!     

 

Jeg skal lige til at rejse mig for at forlade den her restaurant, da jeg kan høre noget af Louis’ samtale. Jeg læner mig diskret lidt hen over bordet så jeg bedre kan høre. Jeg ved godt at det er forkert af mig at lytte, men seriøst han gik bare fra mig for at tale i telefon! Jeg siger bare, han får ingen kæreste med den attitude, snart ikke engang en ’fake’ kæreste!

 

”Jeg spørger igen, HAR I HØRT NOGET AF DET VI HAR SNAKKET OM? Godt, for hvis i havde så bliver det værre for jer selv, end det allerede er nu! Hvad hvis i bliver genkendt? Havde i overhovedet tænk på det før i gik i gang med den plan?”

 

Okay hvad snakker han om, hvem snakker han med og hvorfor lyder han så sur? Det er simpelthen for mærkeligt det her!

 

I har bare at få ALLE jeres røve med jer ud af den dør, NU! Ellers skal jeg personligt skrive på twitter hvor i er henne og hvordan i ser ud! Oh jo, det kan du lige tro at jeg kan finde på! Ja, sig du det videre til de andre og jeg vil ikke se mere til jer resten af aftenen! Ja selvfølge kommer jeg hen i lejligheden senere i aften, det her er ikke den eneste skideballe i får i aften. Farvel!”

 

Louis tager sin telefon væk fra øret og kigger hen på - regner jeg med, dem som han lige har snakket i telefon med. Jeg kan høre nogen forlade et bord bag os og lidt efter en dør der lukker. Igen. Hvad sker der lige her? Hvem snakkede han med?

 

Louis vender sig nu helt hen mod mig og smiler lige så stort til mig som han havde gjort hjemme i lejligheden. Okay nu begynder han altså at gøre mig bange! Der må seriøst være noget helt galt med den dreng.. mand! Arh, jeg bliver ved med at kalde ham dreng, hvilket han tydeligt ikke er og jeg tror han bliver fornærmet hvis jeg nogensinde kommer til at kalde ham det imens han kan høre det.

 

”Undskyld for det før, jeg havde lige nogle lopper som jeg skulle af med. Nu, skal jeg nok opføre mig ordentligt.” Jeg ryger ud af mine tanker og kigger kort hen på Louis og nikker. Han sætter sig ned og vores mad kommer i samme øjeblik. Godt timet!

 

Vi begynder begge med at spise og jeg betragter ham lidt. Han ser at jeg kigger på ham og smiler stort til mig. Jeg kigger lidt skeptisk på ham. ”Jeg går ud fra at jeg ikke får at vide hvem disse lopper er?”

 

”Nemlig. Måske på et tidspunkt, men ikke nu.” Igen nikker jeg lidt og kaster mig over mit mad. Eller kaste og kaste er vel så meget sagt, men i hvert fald så skal jeg bare have det her mad ned i maven så hurtigt som muligt. Mad fylder meget i mit liv og jeg har intet fået hele dagen. Helt sikkert en ny personlig rekord.

 

”Du kan godt lide maden?” Louis smiler lidt flabet til mig, men glimtet i hans øjne viser at han kun siger det for sjov.

 

”Ja.” Jeg smiler lidt til ham, bare et hurtigt smil for han er ikke helt tilgivet endnu. ”men, jeg er også bare VIIILDT sulten! Jeg har intet fået hele dagen. Jeg troede et øjeblik at jeg var midt i et marridt!” Forsætter jeg lidt lavt, men højt nok til at han kan høre det.

 

Louis begynder med at grine. Højt. Jeg kan heller ikke selv lade vær med at grine. Bare lidt lavere end ham. Han smiler til mig og prøver at kvæle sit grin lidt. ”Du minder mig lidt om en af mine venner Niall.” Siger han og griner igen lidt lavere. ”Han plejer at gå helt i selvsving når han ikke har fået mad i et stykke tid.”

 

”Han lyder som en jeg godt kan lide! Han er en af dem fra dit band ikke?” Altså han kan da umuligt kende to personer med navnet Niall, det er ikke lige et navn alle hedder. ..men det skader jo aldrig at være sikker.

 

”Jo, det er ham.” Han smiler lidt anstrengt til mig og forsætter med at spise.

 

”Jeg har læst lidt om jer.” mumler jeg lidt lavt. ”Altså ikke på stalker måden, men du ved.. Det er da altid rart med lidt baggrundsviden.” Fortsætter jeg lidt højere.

 

”Jeg ved hvad du mener, har selv gjort det samme.” Griner han lidt nervøst.

 

”To hjerner, samme tanke.” Uh, det lød jo faktisk helt godt, hvis jeg altså selv skal sige det..

 

”Nemlig.” Han smiler lidt til mig og vi begge fordyber os i vores mad igen.


”Mad og derefter 3 portioner is. Jeg skal have dig i en mad konkurrence mod Niall engang, tror faktisk at du vil have en god chance.” Giner Louis lidt og slukker for motoren.

 

”Okay 3 portioner er altså ingenting i forhold til hvad jeg plejer! Men jeg vil helt ikke skræmme dig væk. Og hey, er så meget med på den konkurrence! Det er svært at finde gode modstandere for tiden!” Griner jeg med.

 

”Du skal også snart møde dem, de er ved dø, over at de ikke har mødt dig endnu!” Siger han alvorligt, men stadig med et stort smil i fjæset.

 

”Ja selvfølgelig!”

 

”Hmm, hvad med fredag om en uge?”

 

”Aftale!” Jeg nikker ivrigt.

 

”Okay, så kommer jeg bare hen og henter dig og kører dig hjem til mig?”

 

”Lyder godt, hvad tid skal jeg være klar?” Altid godt med et tidspunkt. Hader når man render rundt i hele huset for at kunne nå at gøre sig klar og så derefter er man nødt til at vente i evigheder på at de kommer.

 

”Lyder 15 fint for dig?”

 

”Perfekt. Og så har vi den aftale på onsdag, vi skal gå en tur rundt i London og holde i hånd?”

 

”Oh ja, det er rigtigt.” Jeg nikkede lidt for mig, jeg burde få vores aftaler skrevet ned for med min gubbi hjerne, så glemmer jeg det hurtigt igen! ”Men vi ses onsdag så.” Jeg tager min sele af og åbner døren til bilen.

 

”Ja ses, skriver når jeg kommer.”  

 

”Okay.” Jeg smiler lidt for mig selv imens jeg får mig selv ud af bilen og hen mod min opgang. Jeg når derhen og vender mig hurtigt om og vinker til Louis, før jeg får låst op til min opgang og går ind. Jeg tænker lidt tilbage på hele middagen. Selvom Louis opførte sig mærkeligt i starten, så fik vi os da en hyggelig aften ud af resten. 

 

____________________________________________________________________________________

Uuh hvem tror i "lopperne" er? :D

Louis' Outfit


Kristiens Outfit 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...