The Contract

Kristien James er næsten lige blevet færdig med skolen, da hendes agent Kayla kontakter hende med et nyt job. Hun skal fake date Louis Tomlinson fra det nye hotte boyband One Direction. Selv kender hun ikke særlig meget til dem, og hvis hun siger ja til jobbet, vil der være fordele for både hende og dem. Derfor uden yderligere information, takker hun ja til jobbet.
Det er slet ikke som hun havde forventet.

78Likes
120Kommentarer
15774Visninger
AA

8. A Visitor and Bad News

”Ding dong.“

Jeg sætter mig op med et sæt og kigger på klokken.

”Lort! Er klokken 13.20 allerede!” Mumler jeg for mig selv. Det er første gang jeg har sovet så

længe, uden at have været påvirket af alkohol aftenen før.

 

”Ding, ding, ding dooong.”

Så det var det der havde vækket mig, dørklokken.

”Jeg er på vej!” Råber jeg hen mod døren, selvom jeg godt ved det ikke vil nytte noget. Den meget utålmodige person som står nede ved indgangen til blokken, ville aldrig kunne høre mig heroppe på 3 sal.

 

Jeg rejser mig langsomt op fra sengen, mine led er rimelig stive i det efter at have sovet i så mange timer. Mens jeg går hen mod døren, farer mine tanker rundt, hvem mon det er, postbuddet det har glemt sine nøgler igen? Nej, han plejer ikke at komme i dag. Måske Kayla der er her for at skælde mig ud, jeg har trods alt ikke været tilgængelig det meste af dagen. Ja, det er nok hende, jeg bliver vel nødt til at lukke hende ind så.

 

Jeg når endelig hen til kaldeanlægget.

”Ja hej, det er mig. Bare kom op, jeg har låst op.” Siger jeg ind i den lille telefon slags ting som hænge ved siden af den knap man skal trygge på, for at låse op nede ved hovedindgangen. Uden at høre hvem der står dernede, lægger jeg telefondimsen på, trykker på lås op knappen og låser op ind til min lejlighed og åbner døren.

 

Jeg går tilbage ind på soveværelset for at tage et par shorts på. Jeg havde ikke orket at tage mit rigtige nattøj på i går, så jeg havde bare sovet i underbukser og en stor gennemsigtig trøje.

 

Jeg er i gang med at få min bh på inden under min gennemsigtige trøje, da jeg hører fodtrin ude ved døren.

”Jeg er herinde.” Råber jeg ud af døren, som opfordring til at personen bare skal komme herind.

Jeg kan høre fodtrinene komme tættere og tættere på døren og har kun lige fået spændet min neon pink bh, da et drenge hoved kigger ind af døren.

 

”HVAD!” Råber jeg forskrækket, tager mine hænder ud fra under min trøje og løber hen bag mit klædeskabs låge. Jeg kigger forskrækket hen på drengen der står i døråbningen. Det ligner at hans øjne er ved at trille ud af hovedet på ham, han blev vist også forskrækket af mit udbrud.

 

”Hv-hvad la-laver du her?” Hvisker jeg forpustet. Jeg tager mig til hjertet i håbet for at få det til at slå normalt.

 

Han rømmer sig lidt, bliver en anelse lyserød i kinderne før han svarer.
”Du sagde at jeg bare skulle komme op, og du sagde at du var herinde, så jeg regnede med at jeg bare skulle komme op og herhen. Vidste du ikke at jeg skulle komme?”

 

”Jeg troede du var Kayla. Hvorfor sagde du ikke noget!?” Mumler jeg anklagende.

 

 ”Jeg prøvede, men du havde allerede lagt røret på da jeg skulle til at sige hvem jeg er, så da jeg kom herind og du råbte at du var herinde, troede jeg at du vidste det var mig. Kayla sagde til mig at du ville ringe og advare dig om at jeg kom.”

 

”Nå.” Jeg kunne ikke finde andet at sige, min hjerne var godt nok vågnet helt op på grund af chokket men, den kørte i stedet alt for hurtigt til at fungere.

 

Vi stod nu og kiggede på hinanden i noget som føltes som et minut. Jeg prøvede at få min hjerne ned i omdrejninger og mit hjerte til at slå normalt, han stod og kiggede rundt. Lignede mest en som bare ville så langt væk herfra som mugligt. Virkelig akavet situation, jeg burde sige noget, men hvad?

 

”Så æh, jeg har ikke snakket med Kayla endnu. Kan du ikke forklare mig hvorfor du er her? Det sidste jeg hørte var at kontrakten blev revet over, eller ville blive revet over, så hvorfor er du her egentligt Louis?” Selv syntes jeg at det var et godt spørgsmål, det må betyde at det hele er ved at falde lidt til ro indeni mig igen.

 

”Er du sikker på at du ikke vil høre det fra din agent, Kayla først?”

 

”Nej det er helt fint, bare sig det.”

 

”Okay så, først må du love at du ikke bliver sur eller noget, at du holder munden lukket indtil jeg er færdig.” Det sidste sagde han i en hård tone, han lød næsten som i går, bare knap så irriteret.

 

”Ja, ja. Spejder ære, og hvad der ellers findes at forsikrings ting. Nå, men kan vi ikke gå ud i køkkenet, jeg har virkelig brug for noget mad, og en seriøs spand kaffe først!”

Uh, tanken om kaffe fik næsten min mund til at løbe i vand. Kaffe er bare det bedste! Jeg gik ud fra mit skjul bag klædeskabsdøren og hen mod døren hvor han stod. Hurtigt gik jeg forbi ham og videre ud i køkkenet. Jeg burde have taget en mindre gennemsigtig bluse på først, han havde totalt hans øjne klistret på min barm.

 

”Skal du have noget?” Uden at kigge tilbage, går jeg hen mod et skab der hænger over køkkenvask, for at tage en boks med havregryn ned.
”Jeg har andet end havregryn, jeg har også guldkorn hvis det er?” Forsætter jeg, da jeg endelig har fået boksen ned. Jeg vender mig om for at se om han overhovedet er i køkkenet, for det ville være lidt pinligt hvis jeg bare snakker ud i luften.

 

”Nej, ellers tak.” Mumler han, stadig med hans øjne klistret fast på min barm. Ad!

 

Jeg nikkede og vendte mig igen om for at finde en skål i et af de andre skabe, hvorefter at jeg går hen til køleskabet for at finde mælken.

 

Da jeg endelig blev færdig med at gøre min morgenmad klar går jeg hen for at lave kaffe.

 

”Skal du have noget? Altså kaffe?” Spørgende kiggede jeg hen mod ham, hvis han sagde nej til kaffe.. Ja, så ville vi aldrig have kunnet arbejde sammen alligevel.

   

”Ja tak.” Han kiggede hurtigt væk da jeg havde vendt mig helt i front mod ham, så jeg skyndte mig bare at vende mig om igen og lave kaffen færdig.


Der er gået omkring 10 minutter med dyb og akavet stilhed, mens jeg har spist. Jeg kunne næsten ikke mere. Hader når der er akavet stilhed, det er noget af det værste! Jeg beslutter mig for at bryde tavsheden med et spørgsmål, igen. 

 

”Så æh.” Hvorfor siger jeg så æh, hele tiden. Arh! ”Er var noget du skulle fortælle mig? Jeg rejser mig op for at gå hen med min tallerken i opvaskeren.

 

”Ja øh, det handler om den her kontrakt-” Begyndte han, men når ikke længere før jeg afbryder ham.

 

”Hvis det er omkring det med at du ikke vil have mig som kæreste, skal du bare vide at det er helt fint med mig! Fordi det er dig der tager det op, sparer du mig for en masse plagen og fedteri for Kayla! Hvilket er en lettelse for mig, for Kayla er virkelig svær at overtale. Især med det her, hun syntes virkelig at det er en stor muglighed for mig. Ja, jeg er ikke enig. Jeg vil bare ud af den her kontrakt så hurtigt som mugligt!” Jeg vender mig om igen, denne gang med to kæmpe kopper kaffe i hånden. Hurtigt balancerer jeg med kaffe i begge hænder, hen til min stol for at sætte mig ned. Det er først da jeg har skubbet den ene kop hen til ham at jeg kigger direkte på ham.

 

”Hader du mig?” Hvisker han. Jeg kan ikke helt finde ud af om han er såret eller fornærmet.  

 

”Nej, jeg hader dig ikke.. Jeg bryder mig bare ikke så meget om den her ’kontrakt..’ Og så er du VIRKELIG dårlig til at give førstehånds indtryk!” Lyver jeg lidt, men heldigvis ser han ikke fornærmet eller såret ud mere, nærmere forstående.

 

”Ja okay, du må meget undskylde for i går. Det var ikke pænt af mig at, nærmest kalde dig en luder. For det er du ikke, så skal du jo gå i seng med mig også.” Halvgrinede han.

 

”hmfg” Jeg spytter den kaffe ud, som jeg lige har hældt ind i munden på mig, ned i kruset igen. Jeg kigger overasket hen på ham. Det er først nu det går op for mig at han havde kaldt mig en luder i går, ikke direkte, men tæt på.

 

”Hvilket du selvfølgelig ikke skal!” Udbrød han hurtigt. Han må have set mit ret så overaskede udtryk.

 

”Nå ja, hvor kam jeg fra.”

Heldigvis skifter han hurtigt emne igen.

 

”Først, lad vær med at afbryd mig! Du lovede det lige før!”

 

”Sorry.” Svarer jeg kort og tager en kæmpe slurk af min kaffe igen.

 

”Godt så, det handler om kontrakten. Jeg var pænt sur på dig i går, for hele det her med at vi skal ’fake’ date hinanden for at få mere opmærksomhed, fans og hvad der ellers er. Det vil jeg først sige undskyld for, det er jo ikke din skyld, du er lige så fanget i det her som mig.”

 

Fanget. Hvad mener han med fanget, er kontrakten ikke blevet revet over?

”Nej, sig det er løgn! Du fik den ikke revet over! Arh skyld mig bare” Udbryder jeg dramatisk, i mens jeg rejser mig så hårdt op fra stolen at den vælter. Ikke meningen, nu tror han bare at jeg er en kæmpe Drama Queen. Hvilket jeg nok også er lige nu, ups..

 

”Nej, desværre. Og lad mig så tale færdig, du begynder snart med at gå mig på nerverne!” Det sidste mumler han så lavt at jeg næsten ikke kan høre det.

 

Jeg rejser hurtigt stolen op igen og sætter mig.
Da jeg har fået sat mig til rette, giver jeg ham tegn til at forsætte, derefter at jeg har låst min mund med en nøgle og smidt den væk.

 

Han rømmer sig lidt og forsætter.

”Men ja, i går tænkte jeg kun på at få den revet over. Altså kontrakten. Jeg prøvede at overtale min agent i næsten 2 timer, men til intet held. Men så hurtigt gav jeg heller ikke op, jeg prøvede igen her til morgen, de er bare hverken til at hukke eller stikke i! Der er allerede blevet taget billeder af os sammen, og hvis jeg så skulle have en anden pige nogle dage efter, vil jeg fremstå som en player og du vil fremstå som ’nem’. Det vil sige at vi er bundet eller fanget af den her kontrakt de næste to år.”

 

Måbende kigger jeg på ham, uden at vide hvad jeg skal sige. Det er mærkeligt som han vender alting om på mig, han gør mig til en helt anden. Jeg er næsten aldrig vred, jeg afbryder næsten aldrig folk når de taler, kun nogle gange og jeg løber aldrig, aldrig, tør for ord.

 

”Ja, nu må du så godt sige noget. Jeg er færdig.” Han kigger lidt nervøst hen på mig.

 

”Jeg aner ikke hvad jeg skal sige!” Udbryder jeg chokeret og tager mig til hovedet. ”Jeg skulle virkelig ikke have ladt Kayla overtale mig.” Forsætter jeg i et opgivende tonefald og kigger undskyldende hen på ham. Det er jo ikke hans skyld, som han sagde lige før: ’vi er begge fanget i det her lige meget!”

 

Han siger heller ikke mere, så der hænger en meget akavet stemning over os, hvilket jeg bare ikke kan klare. Jeg nægter at det skal være sådan her de næste 2 år, eller jeg kan ikke nægte det for jeg har jo skrevet under, så det er nok mere at jeg ikke magter det.

 

Der går yderligere 2 minutter hvor vi bare har drukket kaffe i dyb akavet stilhed, endelig får jeg en idé til at gøre det hele bedre.

 

”Jeg magter ikke at det skal være sådan her de næste HELE to år!  Så derfor foreslå jeg at vi får det bedste ud af det. Vi kan starte med at lære hinanden bedre at kende måske?” Slynger jeg ud, mens jeg kigger spørgende og afventende på ham.

 

”God idé, men hvordan?”

 

”Æh, det er nok lidt latterligt, men hvad med den der leg, 20 spørgsmål?”

 

”Okay.” Han smiler igen. Ugh det smil er bare så, så ugh! Selvom jeg kun har set det to gange, er det helt klart det flotteste og dejligste smil!  

 

”Lad os gå ind i stuen. Skal du have mere kaffe?” Jeg rejser mig op fra stolen, denne gang ikke så hurtigt at stolen vælter. I det jeg vender mig om, fanger jeg lige ud af øjenkrogen at han nikker ja.

____________________________________________________________________________________________

Her er resten af det forrige kapitel og som lovet har i fået et lagt et den her gang! :D

Håber i kan lide det!

Hvis i gad at smide en kommentar om hvad i syntes om den her fan fiction, må i meget gerne gøre! Det kunne være dejligt.. :D

OG MEGA MANGE TUSINDE TAK TIL ALLE JER DER HAR FAVORISERET DEN OG LIKET DEN!!! DET ER JEG MEGA MEGET GLAD FOR !!! <3

M. Nicoline

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...