WHY????

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2013
  • Opdateret: 8 mar. 2015
  • Status: Igang
Løgn og bedrag... der findes vel ikke noget værre i et parforhold? Eller gør der? Er det ikke næsten værre end bare slemt, når man opdager at løgnene omhandler ens kæreste og en af ens veninder? Blir det så bare ikke lige det værre, end det ville have været hvis det bare havde været en eller anden random person?
I denne fanfic, kan du hører hvordan Benita, tager det at blive snydt og bedraget, af hendes kæreste Bill og en af hendes veninder.

1Likes
0Kommentarer
564Visninger
AA

8. DU MÅ IKKE!!!

Der kom overhovedet ingen reaktion inde fra når jeg bankede og den eneste lyd jeg havde hørt, var vandet der løb på badeværelset, men det kunne jo have løbet længe uden hun var i live. Jeg fandt min nøgle og låste mig stille ind og kiggede rundt. Ingen i køkkenet, ingen i stuen, ingen i soveværelset eller gæsteværelset. Så var der kun et sted tilbage. Badeværelset.

Jeg gik stille derud og tog i døren der gik langsomt op. Jeg vidste ikke hvad jeg forventede at finde, men jeg røg næsten baglæns af skræk, da jeg opdagede det. Jeg stirrede lidt og opdagede at døren til brusenichen var lukket med tape og vandet der bare løb og løb. Jeg kunne svagt ane en skikkelse der ikke bevægede sig og jeg stillede mig forsigtigt op på en skammel. Jeg udstødte et lille skrig da jeg så hende. Vandet var over hendes hoved og hun bevægede sig ikke.

Der var sat en prop i kloakken som jeg kun kunne få ud på en måde og ligeglad med mit tøj, hoppede jeg ind over og stillede mig på bruseren, så jeg på den måde kunne komme ned til bunden. Jeg hev og sled for at få proppen op og endelig efter ti minutter forsvandt vandet.  

"NEJ! Benita! NEJ!" udbrød jeg og ruskede i hende. "DU MÅ IKKE! Sig du ikke er... please! Vågn op!" græd jeg imens jeg famlede med tapen som heldigvis gik rimelig hurtigt op, så jeg kunne få hende ind på hendes seng. "BENITA! Vågn op! PLEASE! Jeg elsker diiig!" hulkede jeg og lagde mig hen over hende. "Benita, vågn op! Det var ikke meningen det her! Please sig du ikke er væk. Undskyld!!! Undskyld!!! Jeg elsker dig og jeg fik ikke fortalt dig det hele! Det var hende der lokkede mig. Selvom hun godt vidste jeg havde dig!"

"Host, host... ARG!!" Jeg så på hende og hun slog øjnene op. "NEJ! Hvorfor? Hvad er der gået... Bill?!? Hvad laver DU her?" "Benita, hvad laver du? Er du blevet tosset? Du må ikke gøre det. Du må ikke begå selvmord! Please!" "du standsede mig? Men hvorfor?" "fordi jeg elsker dig! Jeg elsker dig af hele mit hjerte og jeg er så ked af alt ting! Jeg ved jeg var en idiot men jeg kan ikke uden dig! Jeg elsker dig Benita! Virkelig! Nadja lokkede mig selvom hun vidste jeg havde dig! Hun vidste det godt!" græd jeg og blev liggende hvor jeg lå. Efter lidt tid, hvor jeg bare havde grædt, tog hun fat i mig og rykkede mig op til hendes ansigt. "Nadja fortalte mig det Bill. At hun startede det." hviskede hun og jeg sank sammen med mit hoved ved hendes skulder. Jeg græd som en sindssyg og indimellem spurgte jeg "hvorfor? Du må ikke forsvinde! Jeg kan ikke uden dig. Du må ikke begå selvmord! Please!!" Hun drejede mit ansigt og så ind i mine øjne inden hun hviskede "jeg forsvinder ikke. Jeg bliver lige her!"

Jeg lagde mig ind til hende og hviskede "jeg er så ked af alt det her Benita. Det er jeg virkelig! Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve sådan noget her. Troede aldrig at det ville ske for mig. Ville ske for os! Det kom virkelig uventet!" Hun lå i lidt tid og reagerede ikke på det jeg havde sagt, men pludselig mærkede jeg et kys i min pande og jeg så op på hende. "Du lære af dine fejl! Nogen ting kommer kun en gang og aldrig mere, det gør vi heller ikke. For vi har ikke brug for at komme igen! Vi forbliver." hviskede hun stille og jeg rakte forsigtigt ud mod hende for at ae hende over kinden og hun flyttede sig ikke. "Mener du at... er jeg?" "Du begik ikke fejlen, så du skal ikke tilgives! Du skal til gengæld vide, at du er elsket højt og du skal skille dig af med alle minder fra den tid der lige er gået. Vi skal skille os af med alt der kan putte spor tilbage til Nadja!" sagde hun stille og trak mig tættere på sig. Jeg aede hende stille over kinden og hviskede "der er intet. ikke et nummer, ikke et billede. Intet. For det var ikke aftalt noget af det. Det var tilfældigt og hun brugte... ja. Kan ikke beskrive det, men hun lokkede mig."

Hun tog stille fat i min hånd og så dybt ind i mine øjne inden hun stille hviskede "lig dig op ved siden af." Jeg gjorde som hun bad om og hun sagde stille "vær sød at holde om mig!" Jeg trak hende ind til mig og nussede hende lidt, inden hun igen så på mig og sagde "du skal gøre mig en tjeneste mere!" Jeg nikkede og hun mumlede "kys mig?!" Jeg vendte hende så hun lå på ryggen og lænede mig ind så jeg kunne kysse hende blidt. Da jeg slap hende og ville rykke væk, holdt hun mig tilbage og hviskede "jeg har savnet dig Bill! Virkelig savnet alt ved dig." Jeg nussede stille hendes hænder og svarede "jeg har også savnet dig! Virkelig meget!" Vi kyssede igen og det kunne tydeligt mærkes at vi begge havde savnet det. Jeg havde savnet alt ved hende og havde virkelig følt mig fortabt da det gik op for mig at jeg måske kunne miste hende for altid. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...