Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

340Likes
379Kommentarer
47730Visninger
AA

9. Part 7.

INDEN DU LÆSER DET HER KAPITEL SÅ GÅ LIGE OP OG LIKE MOVELLAEN!

Abigails synsvinkel:

Tænk engang jeg havde betroet mig til Niall.

Sagt til han at han var den første jeg ville komme til hvis jeg havde brug for at snakke.

Det var ikke til at fatte.

Vi var kommet tilbage til hotellet, og vi havde hver i sær fordelt os ud på vores værelser for at slappe af, inden vi skulle afsted til koncert i aften.

Jeg kunne ikke glemme Louis' øjne fra i dag af, hans blik, hans smil og bare.. ham. Han var så dejlig.

Vent nej hvad? 

Han var bare en smule lækker, ikke andet.

Okay hvem prøver jeg at narre? 

Han var speciel. Det var han virkelig, den måde han fik mig til at føle mig godt tilpas på. Det var en tryg og behagelig følelse.

Jeg havde kun siddet på værelset i 10 minutter, inden jeg allerede begyndte at kede mig.

Og ja, jeg har nemt ved at kede mig.

Rigtig nemt.

Tænke, tænke, tænke... hva kunne man lave?

Glo i væggen?

Glo i gulvet?

Pille negle?

Glo tv?

Glo videoer?

Nej, nej, nej, nej og nej.

Og med ét, fik jeg en idé!

Gå hen til Niall. 

Jeg gik ud på gangen og lukkede døren. Han havde fortalt mig at han boede i 350, som var tæt på mit værelse. 

346, 348 og dér! 350!

Lyde inde fra værelset fik mig til at stoppe op.

Hvem var det?

"Undskyld for før" Hørte jeg en velkendt stemme sige.

Louis.

Men undskyld for hvad? Hvad havde han mon gjort?

"Jeg ved ikke hvad det er... Men det gik mig bare på. Alt det med Abigail og dig." Sagde han igen, hvilket fik mit hjerte til at springe 713618471982,294 slag over.

Seriøst? Var han jaloux? Jaloux over at Niall havde snakket med mig.

"Det er forståeligt nok" Svarede Niall.

Og nu sidder i nok alle sammen og tænker: Hey det er uhøfligt at lytte med i andre folks samtaler! Og ja, det er det. Men de snakkede om mig, og jeg havde ret til at høre det.

"Er der noget alvorligt i vejen med hende" Hørte jeg Louis spørger. Han lød en smule bekymret og utryg ved at stille spørgsmålet.

Der gik lidt tid før der blev sagt noget igen.

"Du ved godt, jeg ikke kan sige noget, ikke?" Sagde Niall så til sidst. Ordene gjorde mig lettet. Jeg kunne stole på ham, det kunne jeg virkelig.

"Men kan du ikke bare sige lidt?" Bad Louis. Okay, han var virkelig interaseret, hva?

"Der er virkelig ikke særlig meget at sige. Hun sagde ikke så meget... Det..." "-Der er ikke noget alvorligt i vejen, er der?" Afbrød Louis.

"Louis.. Jeg ved det ikke. Hun ville ikke sige det. Men-.. Hun..." Hans stemme lød mellem an blanding af ked af det, og seriøs.

Der gik lidt tid, før der blev sagt noget igen.

"Louis, hun græd" Ordene sad som et stik i hjertet.

Selvfølgelig, selvfølgelig skulle han sige noget til ham.

Popstjerner. 

De er ikke til at stole på.

"Hvor meget græd hun?" Udbrød Louis og lød meget bekymret.

"Hun brød sammen i mine arme. Men Louis, jeg havde lovet ikke at sige noget, men jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal tackle det her. Jeg har aldrig oplevet en pige så ked af det før. Jeg vil gerne have hun skal kunne stole på mig." Han lød en del trist.

Men han havde ret. Jeg havde virkelig grædt meget, og... han vidste jo ikke noget endnu. Og! jeg var sikker på, at når jeg fortalte ham, at min mor er... død, så skulle han nok lade være med at sige det.

"Det er helt i orden" Hørte jeg Louis sige. Hvilket fik mig til at ånde lettet op. "Men jeg bliver nød til at gå nu, har lovet min mor at ringe, når jeg fik tid." 

Og bang, inden jeg vidste af det, fik jeg en dør i hovedet og mine øjne mødte Louis'.

"Gud, undskyld" Udbrød Louis da det var gået op for ham at han havde smadret døren ind i mig.

"Gør ikke noget" Svarede jeg og smilede lidt.

Han stod bare og kiggede på mig, ligesom jeg kiggede på ham. Ikke at det var akavet, nej, faktisk overhovedet ikke. Det var rart.

Hvor var det også pisseirriterende at jeg ikke kunne åbne mig op overfor ham. Når jeg tænke på hvad jeg ville sige til ham, lød det bare meget mere imødekommende inde i mit hovedet, end når det kom ud af min mund.

Jeg havde bare svært ved det. Svært ved at betro mig til ham. Jeg var ret sikker på, at han var en af de personer der kunne have nemt ved at sårer mig. Hvorfor, aner jeg ikke.

"Du er så stille, sig noget" Bad Louis og placerede to fingre under min hage.

"Hej" Svarede jeg bare dumt, og smilede skævt.

"Hvad er det der er galt med dig?" Spurgte han interaseret.

"Ik noget"

"Er du sikker?" 

"Ja"

"Noget du vil snakke om?" 

"Nej"

"Er du ked af noget?"

"Skulle du ikke ringe til din mor?" Snerrede jeg til sidst da jeg blev en smule irriteret over alle spørgsmålene.

"Undskyld jeg bekymre mig for dig" Sagde han bare inden han gik videre ned af gangen og ind på sit værelse.

Jeg kiggede ind på Niall der stod inde på hans værelse og sendte ham et lille tøset fnis, inden jeg gik ind og lukkede døren efter mig.

"Hva så, Abi?" Spurgte Niall da vi havde sat os i sofaen.

"Jeg kedede mig bare, og så tænkte jeg vi kunne se en film eller noget, måske" Forslog jeg og smilede oprigtigt.

"Så skal vi sgu se Paranormal Activity, du kommer til at tisse i bukserne" Pralede han og gik hen til sin taske for at finde filmen.

"Nu ikke for kæphøj, jeg har set dem alle sammen" Måbede jeg og lænede mig godt tilbage i sofaen. 

"Også 4'eren?" 

"Okay, jeg har set tre af dem" Tilstod jeg og smilede lidt for mig selv.

"4'eren er den værs... I GOT IT" Afbrød han sig selv og rakte armene i vejret med dvd'en i hånden.

"Fin fin, sæt den på så ser vi hvem der tuder først" 

Han smilede bare lumsk og satte dvd'en på.

OG SERIØST

Det var nok den mest fucking hyggelige buksetissende og klammeste film jeg længe havde set.

eugfyasfhsa

Ad.

Jeg endte med at sidde og af Niall og gemme mit hoved ned i hans skulder, og lave aftaler med ham om, at han skulle prikke mig på armen, når det værste var overstået.

Filmen var lige blevet færdig, da det bankede på døren.

OG SERIØST - igen

Jeg fik det største chok.

Men det var heldigvis bare Simon der mindede os om at vi skulle mødes i lobbyen om en time. Jeg smuttede derfor ind på mit værelse igen for at gøre mig klar. 

Jeg tog et par almindelige jeans på og en top, som jeg personligt synes passede rigtig godt, til det halvkølige forårs vejr uden for.

Så satte jeg mit hår i en helt almindelig hestehale, tog nogle øreringe i, og en halskæde, som jeg fik af min mor da jeg var helt lille.

(poster billede af outfit nederst)

Derefter var tiden gået og jeg smuttede ud på gangen, lukkede og låste døren, hvorfor jeg fandt min vej til elevatoren og videre ned i lobbyen hvor de andre allerede var.

De havde stadig deres normale tøj på, da de jo først skulle gøres klar lige inden koncerten.

"Abi, du hjælper forresten lige Lou med at style drengene i dag, hun skal nemlig lidt før afsted, da hun har en aftale med Tom" Udbrød Simon som det første da han så mig træde ud af elevatoren.

Jeg nikkede bare og gik hen mod de andre.

Jeg kunne mærke nogle øjne der stirrede på mig.

Og... det føltes ikke engang mega ubehageligt.

 

A/N:

Hej læsere!

SÅ kom der i kapitel i daaaag <3 

Er det ikke skønt?

Har i fået efterårsferie alle sammen, og hvad skal i lave?

Jeg (emiliahoejrup) skal være sammen med veninder, i sommerhus og spille en masse badminton.

Yummyumum er taget til Paris, og det er derfor det er mig der publicere i dag og resten af ferien.

Vi har skrevet nogle kapitler forud, men jeg kan ikke love, at vi ikke løber tør sidst i ferien. 

For det er nemlig mig der har skrevet sidste kapitel, og vi kan derfor ikke skrive flere, inden Yummyumum har skrevet et <3 

Men jeg håber i alle vil respektere, at vi også holder ferie.

Der er to kapitler mere, som kan publiceres, og jeg regner med at publicere et på tirsdag, og et på fredag! 

Ellers må i alle have et vidunderlig ferie. 

Nyd den, den er kort.

Knus

- Yummyumum og Emiliahoejrup <3


Abigails outfit ^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...