Flying Girl | 1D

En sørgelig oplevelse lurer i Abigails baghoved. En bilulykke der endte ud i hendes mors død. Endnu værre end det er hendes forældre skilt og hun kender ikke hendes far og dermed bliver hun forældreløs. Derimod har hun heldigvis et tæt forhold til sin verdens berømte onkel, Simon Cowell, som skabte One Direction. Simon tilbyder Abi job som drengenes stewardesse og dermed kommer hun helt tæt på de fem unge fyre. Dog har de svært ved at komme ind på hende, da oplevelsen med hendes mor trækker ned i hendes humør. Men lykkedes det drengene alligevel, og måske går det bedre for en af drengene end for de andre. Men åbner hun sig nogenside op? Kommer hun overhovedet videre? For hvad sker der egentlig når en teenage pige pludselig bliver genkendt af alle på gaden, og når hun mister sit privatliv? Hvad sker der med... Abigail? | TJEK TRAILEREN

Giv lige historien et like, hvis den lyder som noget for dig :D

339Likes
379Kommentarer
46143Visninger
AA

8. Part 6.

Inden du går i gang med det nye kapitel, så tryk lige på like-knappen!! :D 

Louis' synsvinkel 

 

Ja det gik mig på. 

Virkelig meget endda.

Hvordan kunne hun lige pludselig være sød overfor ham, og så sad resten bare her i bilen!

Og havde vi gjort Abigail noget? 

Næææ... 

Vi havde været søde overfor hende og alting. 

Men nej nej. 

De skulle selvfølgelig stå der udenfor og se så pisseglade ud. 

Og selvfølgelig havde hun snakket med Niall om alt. 

De var sikkert blevet bedste venner for livet! 

Jeg sukkede tungt og kiggede et øjeblik ned på mine fumlende hænder. 

Hun havde kigget meget på mig i dag til mødet. 

Jeg havde flere gange fanget hendes blik på mig. 

Og hvorfor hun kiggede sådan vidste jeg ikke. 

Men jeg ville ønske, jeg gjorde! 

Der var noget spændende ved hende... Noget fangende.. Noget mystisk af en art. 

Noget som bare gjorde mig så forbandet fascineret af hende. 

En lyd ved siden af mig fik mig til at kigge op. 

Det var Niall, som var ved at sætte sig ind i bilen. 

Jeg kunne netop skimte Abigails fine skikkelse udenfor, men spørgsmålet var allerede på vej ud af min mund.

"Hvad snakkede I om?" jeg kiggede nysgerrigt på Niall, som kiggede på mig med løftede øjenbryn. 

"Lad mig dog lige komme ind" sagde han klukkende, inden han smækkede døren i og spændte sin sele. 

"Hvad snakkede I om?" gentog jeg, og vendte mit hoved mod Niall. 

"Det ved jeg altså ikke lige, om jeg kan sige noget om Louis" sagde Niall med et trist smil, og trak på skuldrene. 

"Hvad mener du? Selvfølgelig kan du det?" sagde jeg irriteret og rullede med øjnene. 

"Nix" Niall rystede på hovedet og kiggede ud af vinduet. 

Jeg mærkede irritationen stige i mig. 

"Det var sgu da noget mærkeligt noget" mumlede jeg og kiggede irriteret på Harry, som også blot trak på skuldrene. 

"Slap nu af Louis" mumlede Niall. 

"Du kan sgu da godt sige det til os. Vi er bedste venner!" protesterede jeg og slog ud med hænderne. 

"Der er jo nok en grund til, hun kun har fortalt det til mig, okay! Og der er ikke rigtigt så meget at sige. Vi snakkede og hvad så? Du har da ikke noget at gøre med det!" sagde Niall højt og rynkede sine bryn.

"Fint" jeg rullede med øjnene og krydsede mine arme. 

"Skal du virkelig til at spille pigefornærmet nu?" spurgte Niall og hævede sine øjenbryn. 

"Stop det nu bare i to" mumlede Zayn overfor os. 

"Bland dig udenom" jeg kiggede hårdt på Zayn, hvorefter jeg kløede mig på hagen. 

"Hvorfor vil du overhovedet vide det? Du kender sgu da ikke rigtigt noget til Abi. Det kan da være lige meget!" sagde Niall forvirret. 

Abi? 

Var han virkelig begyndt at kalde hende Abi? 

Jeg kunne brække mig. 

"ABI? Kalder du hende seriøst det! Du knalder hende måske også? Er det derfor I er blevet bff's?" spurgte jeg provokerende. 

"Hold nu din kæft Louis. Du er pissedum lige nu" sagde Niall og lænede sit hoved op af den kolde rude. 

Jeg rullede med øjnene endnu engang, før jeg kiggede ned på mine ben. 

De rystede af raseri lige nu. 

Hvorfor jeg blev så sur, ved jeg ikke. 

Det var som om at det irriterede mig vildt meget, at Niall vidste noget om Abigail, som jeg ikke gjorde! 

Jeg ville vide noget mere om hende, og hun åbnede sig ikke en skid op for mig. 

Jeg sank et kort øjeblik. 

Der var helt stille i bilen. 

Også kaldet dårlig stemning, når man er blandt One Direction. 

Der kunne altid findes en eller anden slags larm, når vi fem drenge var samlet. 

Med mindre vi selvfølgelig alle sov. 

Men så ville stilheden alligevel altid kunne brydes med Nialls snorken. 

Og jeg fik nu langsomt den der dumme dårlige samvittighed. 

Den kom altid så hurtigt frem, når jeg havde skændtes med en af drengene. 

Vi var alt for tætte til at kunne lægge hinanden på is i længere tid. 

Jeg sukkede højt og kiggede op fra mine ben. 

Alle drengene sad og stirrede ned i deres iPhones. 

Jeg lænede mig tilbage i sædet, og lukkede mine øjne. 

Måske var det bedst bare at slappe lidt af nu. 

 

Efter et kvarter kom vi tilbage til hotellet. 

Jeg fulgte hurtigt ud efter Niall, mens vi dækkede os til og løb ind mod indgangen til hotellet. 

Pigernes skrig omkring mig var usandsynligt høje, hvilket fik mig til at løbe endnu hurtigere.

Jeg kunne netop skimte Nialls hår, mens jeg banede mig vej gennem de mange piger, der rakte ud efter mig. 

Det var aldrig rart det her. 

At være så omringet. 

Og høre så mange skrig. 

Også selvom de skreg på grund af mig. 

En vagt tog fat i min arm, mens han trak mig hurtigt igennem de massive horder af fans.

Jeg vinkede kort til pigerne, hvorefter jeg pustede ud og lod stilheden i hotellets lobby omringe mig. 

Hold da op! 

Jeg havde vist bare brug for at slappe lidt af... 

Og snakke med Niall. 

Jeg havde det ikke særlig godt med, hvordan jeg havde snakket til ham. 

Jeg tog elevatoren op til mit værelse, hvor jeg tog et hurtigt bad. 

Mødet havde gjort mig lidt kulret. 

Og det havde Abigail helt sikkert også! 

Jeg ved ikke hvad det var. 

Men hun var bare så fangende. 

Hendes øjne, da hun havde set på mig. 

Det var så specielt og så intimt. 

Jeg kom lidt shampoo i mit hår, og begyndte derefter at massere det lidt rundt, til der blev dannet bobler. 

Mon hun nogensinde ville betro sig til mig, som hun betroede sig til Niall? 

Det gik mig bare så meget på! 

At hun havde stået der udenfor bilen og smilet til ham på den måde. 

Jeg havde aldrig rigtigt set hende smile ægte endnu. 

Hun virkede så indebrændt og stille. 

Der måtte være sket et eller andet, og det var sikkert det, Niall vidste. 

Jeg sukkede og slukkede for bruseren, hvorefter jeg gik ud og tørrede mig. 

I løbet af nogle minutter var jeg trukket i et par badeshorts og havde kommet en trøje og et par jeans over. 

Jeg ville ned til poolen og slappe af. 

Bare lave ingenting. 

Jeg bankede på døren overfor mig. 

Et par sekunder efter blev den åbnet og Niall kiggede på mig med et lille smil. 

"Hey" mumlede jeg, og sendte ham et skævt smil. 

"Hey" han kiggede på mig. 

"Kan  jeg øhmmm... kan jeg komme ind?" spurgte jeg forlegent og kiggede lidt ned i jorden. 

Han nikkede og åbnede døren. 

Hans værelse lignede mit på en prik. 

Bortset fra at hans tv og seng var placeret på modsatte væg. 

Jeg satte mig ned på den bløde seng, og kiggede op på ham, mens han satte sig overfor mig i den mørkeblå lænestol. 

"Undskyld for før" sukkede jeg og kiggede ud af vinduet. 

"Hey, det er okay!" sagde Niall og gav mig et smil. 

"Jeg ved ikke hvad det er... Men det gik mig bare på. Alt det med Abigail og dig." jeg rystede på hovedet og foldede mine hænder mens jeg sendte ham et trist blik. 

"Det er forståeligt nok" sagde Niall og nikkede. 

"Er der noget alvorligt i vejen med hende?" spurgte jeg ham usikkert. 

Han trak på skuldrene. 

Selvfølgelig vidste han noget. 

Han ville nok bare ikke fortælle det. 

"Du ved godt, jeg ikke kan sige noget, ikke?" sagde Niall spørgende. 

Jeg nikkede og sukkede endnu engang. 

"Men kan du ikke bare sige lidt?" spurgte jeg og rynkede brynene. 

"Der er virkelig ikke særlig meget at sige. Hun sagde ikke så meget... Det..." mumlede Niall. 

"Der er ikke noget alvorligt i vejen, er der?" spurgte jeg nervøst. 

"Louis.. Jeg ved det ikke. Hun ville ikke sige det. Men-.. Hun..." jeg kiggede op på Niall. Hans stemme var pludselig blevet så underligt alvorlig. 

"Louis, hun græd" sagde Niall med et trist blik, og kiggede mig ind i øjnene. 

Hans ord fik mit blod til at isne mens jeg kiggede på ham med store øjne. 

Hun havde grædt. 

Der måtte altså være noget alvorligt i vejen... 

Men hvad det var, ville jeg sikkert aldrig vide. 

 

A/N:

Alohaaaa <3 

Dette kapitel som Yummyumum har skrevet er simpelthed fsgdygudy godt!

Seriøst, det er virkelig dshdigwa.

Og I er sdhfyd.

Og i er sdhfyd fordi i simpelthen er de bedste læsere i verden!

Hvor længe har vi haft denne movella oppe?

Knap 3 uger? OG VI HAR SNART 100 LIKES OG 200 FAVORIT SNART

SERIØST, i er de bedste!

Og hvis i stadig har været så frække ikke at Like, så har i stadig muligheden for at gøre det! 

Del den med jeres Veninder og alt det der, for at hjælpe os med at få denne movella helt til top!

OG OG OG.

Skriv lige en kommentar, det er såååå dejligt at læse.

Når man får den der Mail: "Hey Jaa! Nogen har skrevet en kommentar til din movella: Flying Girl.......osv." 

Så skriv løs med kommentarene fra nu af! :D

VI elsker elsker elsker jer alle sammen!

Kys og knus og kram og tungeslasker og alt det er

- Yummyumum og Emiliahoejrup <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...